Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Kvæstet?

Ny udstødning

Ny udstødning, de siger at bunden af bilen ser utrolig flot ud (d.v.s. uden rust)

Jeg kan ikke helt forstå det. Jo, når jeg sætter timer på og tæller sammen så kan jeg se at hele rækken af små opgaver har fyldt en arbejduge (mere end 40 timer) siden i mandags: Autoværksted, afhentning lidt kompliceret af at jeg kunne få rabat gennem et familiemedlem, 7-timers møde i forening, koncert i København m. tilhørende socialt samvær før og efter og køreture – husholdning med indkøb, vasketøj og rengøring, madlavning etc. og så er det at jeg tænker “og hvad med musikken? holde klaverspillet vedlige, lidt samspil og undervisning, og kontakt med mennesker via Internettet, er det bare leg? Spild af tid? Eller er det meningen med livet og alt det andet er bare for at holde det gående?”

Written by Donald

Saturday, January 10, 2015 at 13:24 UTC

Posted in Blogosofi

19 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Aktive pensjonister har et bedre liv

    Kamelrytterske

    Saturday, January 10, 2015 at 13:28 UTC

    • Tak Vinkenes – rent og direkte sagt. Men jeg føler somme tider skyld ved at være pensionist. Det er for godt, tænker man, når nogle i bekendtskabskredsen synes ikke at forstå, hvad det handler om – hvorfor man må opgive at være fuldtidsarbejdende etc.

      Donald

      Saturday, January 10, 2015 at 13:41 UTC

  2. Kameldamen har rett🙂
    Klem på deg🙂

    Mormor

    Saturday, January 10, 2015 at 13:31 UTC

    • @Mormor – ja hun siger tingene på en god måde, hun går ud fra at man har lov til at leve. Jeg føler skyld over alting – med mindre jeg får et skulderklap eller et klem en gang imellem🙂
      Klem på dig🙂

      Donald

      Saturday, January 10, 2015 at 13:42 UTC

  3. Meningen med livet? Hvad menes med “mening”? Nogen tror på et ophøjet kald i religiøs forstand, det giver ingen mening for mig. For mig er “meningen” at have det godt uden at genere andre, så også de kan have det godt. Sådan cirka😉

    Eric

    Saturday, January 10, 2015 at 13:56 UTC

    • Nej selvfølgelig er der ikke nogen mening med livet. Men hvis indholdet i livet er det samme som “content” i massemedierne, så er vi jo lige vidt, så er livet ikke sjovt, og mankan ikke have det godt og bliver generet af andre.🙂

      “Ophøjet kald” lyder som en beskrivelse af den heroiske kunst i 1800-tallet, hvor man pludselig fik en middelklasse, videnskabelig erkendelse af grundstofferne, bedre astronomi og udvidede horisonter. Den tidsalders heroiske stræben efter større indsigt afspejler sig i kunsten, men det ultimative mål var afskaffelse af krig og nød og forbedring af levestandarden. Så kunne man sætte sig ned og … lave ingenting? Nej vel? der hører noget med fællesskab omkring byggeprojekter, beundring af resultater med til et livsforløb, hvor kampen for ly og mad er tilfredsstillet🙂

      Donald

      Saturday, January 10, 2015 at 15:36 UTC

  4. Du har selv givet svaret for dit eget vedkommende: Alt det andet er bare for at holde den gående!

    Jeg vil i alt fald nødigt tro, at de praktiske gøremål, som ingen af os slipper for (medmindre vi har en stab af tjenestefolk), er selve meningen med livet. De er vigtige, fordi de skaber forudsætningerne for, at vi hver især kan beskæftige os med det, der giver livet mening for os.

    Der er selvfølgelig også dem, der i den grad går ind i de praktiske gøremål, at det bliver til et formål i sig selv at udføre dem så perfekt som muligt og eventuelt ændre noget til det bedre, hvilket bestemt ikke er dårligt. Vi andre kan nyde godt af det, og så eller alle jo glade.

    Meningen med livet for hver enkelt må være at beskæftige sig med det, der opleves som meningsfyldt ud over eventuelt at være praktisk.

    – Efter min mening🙂

    Rasmine

    Saturday, January 10, 2015 at 14:16 UTC

    • @Rasmine: Du får hermed tildelt det sorte bælte i læsning!🙂 Jeg er glad for at du kan se hvad jeg mente med det lille indlæg.

      Donald

      Saturday, January 10, 2015 at 15:38 UTC

  5. Jeg er holdt op med at spørge mig selv om livets mening eller at tænke andre eksistentielle tanker, for det udløser bare en depression, og det vil jeg gerne undgå. Herudover er det ganske mange år siden, jeg besluttede, at der ikke er nogen mening med livet.

    Stegemüller

    Saturday, January 10, 2015 at 16:08 UTC

    • Det er helt OK at afskaffe meningen med livet, Stegemüller. Jeg synes der er mening i at spille musik med andre, at gå til en koncert eller gå i kirke, se en bygning, som arkitekten har gjort sig umage med, og rose de smukke blomster hos blomsterhandleren🙂

      Donald

      Saturday, January 10, 2015 at 16:32 UTC

  6. Meningen med livet er, hvad du gør det til. Ellers må du se at lave om på det, snarest!
    For nogle er det noget med at fodre karudser og gøre sin grog stærkere. Og så er der jo også de praktiske ting. Da min datter engang spurgte mig om noget i denne retning, måtte jeg svare, at jeg altid havde arbejdet henimod at have noget at leve af, og noget at leve på. Eller for. Det er tæt ved at være det samme.

    AagePK

    Saturday, January 10, 2015 at 21:49 UTC

    • Tak for kommentaren AagePK! Jeg ved desværre ikke hvad karudser er, men gætter at det er en slags fisk i en slotsdam. Grog, til gengæld, kender jeg af navn. Jeg er ret sikker på at hvis jeg fodrede guldfisk ville jeg stadig føle at jeg var en byrde for samfundet. Jeg har tjent penge og betalt skat, men alligevel er jeg følsom overfor bemærkninger som “du skal jo ikke noget”.

      Meningen med livet er at spille klaver sammen med nogen, men jeg har sjældent lejlighed til at spille sammen. Lidt er dog bedre end aldrig, og jeg øver mig og nyder også det, undtagen når jeg får dårlig samvittighed over at jeg ikke skriver på en artikel.🙂

      Donald

      Saturday, January 10, 2015 at 22:01 UTC

      • Det må være et ungt menneske, der kan finde på at sige noget så uigennemtænkt noget som:”Du skal jo ikke noget..” Hvor ved vedkommende det fra? Og hvem giver vedkommende en ret til at definere, hvad dette noget er?
        Udover alt det andet, jeg skal, skal jeg jo restituere mig for at have arbejdet og betalt skat, så vedkommende kunne få en skolegang, uddannelse, lægetilsyn, osv. Og så må jeg jo finde mig i, at jeg på mine gamle dage ikke mere kan få ferie, endsige feriepenge. Og til min store forargelse: efter at jeg også er blevet folkepensionist, må jeg ikke mere rejse ud, som det nu skulle passe mig: jeg er stavnsbundet, og må ikke være ude af landet mere end 2 måneder ad gangen!
        Gad vide, om det er i overensstemmelse med grundloven?

        AagePK

        Sunday, January 11, 2015 at 8:17 UTC

        • Ja det er nogle unge nogen, AagePK, som kan finde på at sige sådan noget. Jeg har tidligere prøvet at forklare, men det opfattes åbenbart som pjække-undskyldninger. De skulle bare prøve det selv. Det ender nok med at jeg trækker mig ud af den forening, hvis ikke tonen ændrer sig.
          Jeg kan godt følge dig i at det er umuligt at få ferie endsige feriepenge! Sådan er vilkårene i dag🙂 men jeg prøver at afsætte nogle dage til ferieture. Stavnsbundet eller ej, jeg føler ikke rigtigt lysten til at at rejse. Jo forresten, måske kunne jeg finde på at tage til Brazil Valle Pati og gå en tur ad de mange stier med bare lidt mad i rygsækken. Og det kunne være morsomt at gå en tur ad Svenskestien på Hallandsåsen, Skåneleden, og Kungsleden, eller hvad med en vandretur ad de 1000-år gamle stier i Alperne? hvis man ellers kan finde dem. Nogle af dem bliver vedligeholdt som Euro-trail eller noget i den retning. Camino de Santiago, derimod, er garanteret sikker og nem at finde rundt på, og der er mange Albergo eller overnatningssteder, et sted er det på et kirkeloft!🙂

          Donald

          Sunday, January 11, 2015 at 12:38 UTC

  7. Tid er noget underligt noget. Nogle gange løber den alt, alt for stærkt, og man når kun en brøkdel af det man gerne vil. Andre gange har man en fornemmelse, at man trods alt kan følge med, samtidig med at man føler mån får udrettet både vigtige, men også de mere sjove ting.
    Bilen skinner som en ny🙂

    Pigen fra landet

    Sunday, January 11, 2015 at 8:58 UTC

    • @Pia. Jeg tror man skal “standse tiden” en gang imellem ved at lave noget helt andet og overraskende – typisk ved at gå en tur hvor man ikke plejer, hvis man altså er i stand til at kende forskel, se på ting, lære af hvad man ser sådan som du gør på turene du har skrevet om på bloggen “Pigen fra landet”.
      Men jeg føler at jeg ofte kommer ud for at kroppen simpelthen gør ondt, og derfor får jeg ikke lavet så meget, og efter en dag med transport og møder kan jeg være kvæstet i flere dage, kvæstet på den måde, at det gør ondt i ryggen når jeg vågner, og når jeg så komme op, gør det mere ondt hver gang jeg bøjer mig lidt forover etc.etc.

      Donald

      Sunday, January 11, 2015 at 12:41 UTC

  8. Når du er blevet kvæstet er arbejdsopgaven at komme sig igen.
    Det er meget interessant at læse dit indlæg, Donald, og kommentarerne.
    Forleden hørte jeg, at tid er det eneste vi får foræret. Vi får oven i købet lige meget pr. døgn. Det handler om prioritering, hvad vi vælger at bruge tiden til. Og dog – når vi bliver gamle, skal vi bruge meget mere tid til at klare de almindelige fysiske udfordringer end vi skal når vi er unge. Det kan du sige til brushovederne.
    Måske skal du sætte lidt fritid af til at spille i. Eller tage lidt af tiden der er sat af til at have dårlig samvittighed!

    Jørgen

    Thursday, January 15, 2015 at 19:59 UTC

    • Tak Jørgen, ja, der kommer somme tider meget interessante ting frem her mellem kommentarerne!🙂
      Jeg håber jeg finder en løsning, hvor jeg kan hjælpe folk med at få det meste ud af deres tid.

      Man siger, at man ikke er sårbar, og børster det af sig, men lidt sidder der tilbage, og det er faktisk også den rest, vi kan spore, når vi nysgerrigt læser om berømte kunstneres liv. Men jeg må støtte mig til venlige mennesker, så går det bedre🙂

      Donald

      Thursday, January 15, 2015 at 23:20 UTC


Comments are closed.