Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Urpremiere

Det er længe siden, jeg har oplevet en urpremiere. Jeg kan faktisk ikke huske, hvornår det var, men i mine unge dage var jeg i flere tilfælde til koncerter med moderne musik – medvirkede endda i én eller to selv – og hørte mere moderne “klassisk” musik (d.v.s. musik uden elguitarer og typisk med klassiske instrumenter, violin, klaver, klarinet, etc.)

Men i går indløste jeg en julegave som var en koncertbillet til Radiosymfoniorkesteret, Danish National Symphony Orchestra, som spillede en symfoni af Poul Ruders. Det slog mig gang på gang at jeg har oplevet udviklingen af den kultur, som førte til orkestermusik, som i sine virkemidler ligger tættere på uhygge-lyde til kriminalfilm end til tematisk musik, som den klassiske tradition var indtil ca. Shostakovitch. Men det var dramatisk musik, som var spændende og interessant at høre. Man gik ikke fra koncertsalen nynnende en melodi, men så pyt da.🙂

The Danish National Symphony Orchestra (Danish: DR SymfoniOrkestret; English abbreviation “DNSO”), is a Danish orchestra based in Copenhagen. The DNSO is the principal orchestra of DR (Danish Broadcasting Corporation). The DRSO is based at the Copenhagen Concert Hall.

Written by Donald

Friday, January 9, 2015 at 10:28 UTC

Posted in Music

15 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. DA må jeg finne ut av Poul Ryders.
    Klem på deg .)

    Mormor

    Friday, January 9, 2015 at 11:40 UTC

    • Ruders er det, skrev jeg forkert ovenfor? Nej, ikke forkert. Men sådan er det ofte med nye navne (eller, må jeg hellere sige, navne, som er nye for os, der hører dem!)

      Klem på dig🙂

      Donald

      Friday, January 9, 2015 at 17:16 UTC

  2. HA, en ung mann jo😆

    Mormor

    Friday, January 9, 2015 at 11:41 UTC

    • Nånå, vi har alle været unge engang, Mormor😉 Han er nok 60 år [nej 65]. Fik du slået op?
      Klem på dig🙂

      Donald

      Friday, January 9, 2015 at 17:17 UTC

      • Yngre enn meg i alle fall🙂 og Ruders var det. Jeg skriver med tung tommel, tror jeg.
        Klem på deg🙂

        Mormor

        Sunday, January 11, 2015 at 10:32 UTC

  3. Det er så dejligt at være til en koncert!

    Engang gik jeg til “Torsdagskoncerter” i det gamle “Radiohuset”. Vi havde de dyre pladser og kunne rigtig se musikkerne og deres interaktion – både verbalt, nonverbalt og vha. instrumenterne – med hinanden, og det var en stor oplevelse hver gang. Den næste sæson bestod udelukkende af mere avancerede vværker, end jeg kunne være med til og det var hundedyrt og derfor fornyede jeg ikke abonnementet, og er ikke kommet der siden, egenlig ærgerligt.

    Stegemüller

    Friday, January 9, 2015 at 12:46 UTC

    • En af de interessante ting ved den nye koncertsal (som ikke er helt ny mere) er jo at arkitekten Jean Nouvel blev inspireret af den gamle koncertsal, som er holdt i en varm orange træfarve; men den “nye” er i mine øjne en pænere varm træfarve. Jeg har også hørt moderne musik i Radiohusets koncertsal gennem årene, men fra ca. 1984-2009 var det meget sjældent at jeg kunne andet end at tage på arbejde og passe hus og familie etc.
      Jeg synes det er en smuk oplevelse at se musikerne spille. Mange af musikerne i den ældre generation strittede lidt imod nyere musik, som jo også er vanskelig at udføre. Der går en historie om at da de engang spillede “Gurre Lieder” af Schönberg, kom de helt ud af det og dirigenten gjorde tegnede bogstaver i luften (“nu er vi ved bogstav A“, B, C, D, E, og så videre) – for musikerne var hylet helt ud af det og anede ikke hvordan de skulle få det til at fungere. Jeg “så” den koncert, så jeg ved at de var helt “ude af den”, men vidste jo ikke at det skulle lyde anderledes.🙂

      Donald

      Friday, January 9, 2015 at 17:26 UTC

  4. Kan du virkelig LIDE den slags musik?

    Der er vel et stykke fra at synes, at noget er spændende eller interessant og til at kunne lide det. I alt fald for nogle. Jeg havde en onkel, der svarede “interessant”, når han blev spurgt, hvad han syntes om noget, som han ikke brød sig om …

    Rasmine

    Friday, January 9, 2015 at 16:02 UTC

    • @Rasmine, skrev jeg … nej netop som du siger: det var interessant!😉 Jeg synes det var en morsom oplevelse. Du må lige huske på at jeg som musikstuderende kom ind i tankegangen om hvorfor den “klassiske” musik var endt sådan. En komponist som Per Nørgaard gjorde en slags oprør mod den meget moderne musik med begrebet “lyttevenlighed”. Musikken må gerne være noget, man kan nynne med på, hvis man ellers overhovedet kan nynne.🙂

      Donald

      Friday, January 9, 2015 at 17:37 UTC

      • Jeg har lige været på YouTube og lyttet til et par ting af Poul Ruders, fordi jeg godt vidste, at jeg havde hørt noget af ham, men ikke kunne huske andet and navnet og en fornemmelse af ubehag. Genhøret var ikke nogen succes. Da jeg nu var ved det, prøvede jeg også noget af Per Nørgaard, som jeg havde det lige sådan med; det har jeg stadig. Så er der Vagn Holmboe. Heller ikke sådan at nynne med på, men jeg kunne huske, at jeg engang havde være til en koncert, hvor der blev spillet Holmboe, og at det var en rigtig god oplevelse. YouTube-testen bekræftede det. Har du en forklaring på forskellen? De er vel nogenlunde samtidige …

        Rasmine

        Friday, January 9, 2015 at 17:50 UTC

        • Hvor modigt – jeg burde nok også gennemtrawle Google for Ruders og Nørgaard og Holmboe. Angående Vagn Holmboes musik tror jeg det hænger sådan sammen, at han bruger motiv-“teknik” eller struktur som den, man havde i 1800-tallet, men med det twist, at han skifter tone-centrum, så vidt jeg husker. Jeg har vistnok engang skrevet stemmer ud til en strygekvartet af Holmboe, – men jeg husker ikke dette ret godt.

          Donald

          Friday, January 9, 2015 at 19:23 UTC

        • Ja, Holmboes musik er næsten nynnebar, med lidt erfaring kan man synge lange stræk, eller man må nøjes med ratabam-tatata-taTA di-ba-da DU eller lignende. I hans symfoni nr. 7 er der lange stræk med tonecentrum, ikke dur-moll tonalitet, som vi kender den, men dog baseret på fysikken vedr. toners harmoni og dissonans og den slags🙂

          Donald

          Friday, January 9, 2015 at 19:31 UTC

          • Det ER da smukt! Jeg må høre noget mere ….

            Rasmine

            Friday, January 9, 2015 at 20:09 UTC

  5. Sikke en dejlig julegave – det må have været en meget stor oplevelse at høre Radiosymfoniorkesteret spille en symfoni af Poul Ruders i den smukke koncertsal.

    Madame

    Saturday, January 10, 2015 at 7:05 UTC

    • @Madame: Ja, det var en dejlig julegave og det var rart at være samlet med den lille familie – den er virkelig lille efterhånden! Jeg glemte at fortælle at vi også fik cellisten Andreas Brantelid at høre, han spiller så englene synger🙂

      Donald

      Saturday, January 10, 2015 at 11:33 UTC


Comments are closed.