Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for January 4th, 2015

Hvad er social kapital for noget?

For noget tid siden kom det frem, at overlæger på Rigshospitalet havde brugt forskningsmidler til andet end forskning. Nu kommer den nyeste JP-artikel med angreb på direktionen, som beskyldes for at have brugt midler til blandt andet dyre restaurationsbesøg.

Hvor meget er brugt til egentlige formål? Hvor store er budgetter og bevillinger?

Der står ikke hvad de samlede budgetter er, eller hvor mange procent, der er spildt, og derfor, alene af den grund, er artiklen utroværdig, selv om den kunne være begyndelsen på en rehabilitering [find bedre ord] af god ledelses- og forretningsskik.

Karen West, samfundsdebattør, “Kend din krop”, jordemoder, skriver (indlæg på FB) at det sættes i relief af at Rigshospitalets regler for kulier er meget skrappe:

Kendt af Gud, står der

Kendt af Gud, står der

Til sammenligning bliver man fyret, hvis man ryger en halv smøg på det forbudte område. Eller hvis man stjæler en natskjorte. Eller hvis man skriver 30 min.’s overarbejde på, hvis det kun var 20 min – for kulierne forstås …

Jeg tror hun har fat i en væsentlig skævhed, og jeg er selv meget i tvivl om hvorvidt kommunaldirektører “kører” deres egne politikere på en 100% gennemsigtig (dss ærlig) måde. Vi har allerede for mange år siden hørt Hanne Reintoft dokumentere, at sociale tilfælde behandles forskelligt i forskellige kommuner.

Men jeg anholder alligevel KarenWest-typen af brok:

Vi ikke ved nok om hvor mange der er fyret, fordi de røg en halv smøg på “Riget” eller hvordan man i øvrigt tackler misbrugsproblemer på Righshospitalet.

Vi ved med andre ord ikke, hvor alvorlige problemerne er.

Jeg tror at vi skal tage fat et andet sted og finde argumenterne frem for at en vis økonomisk lighed (lønniveau) mellem direktion og kulier giver større social bevidsthed, det, som også kaldes social kapital.

Jeg hørte det engang forklaret på denne måde: Social kapital er, når bilforhandleren støtter den lokale amatøridrætsklub og byggeentreprenøren bygger klubhuset og ikke tager for mange penge for det.

For klubmedlemmerne stoler på entreprenøren, og bilforhandleren stoler på klubledelsen.

Klager kan indtastes her …

Written by Donald

Sunday, January 4, 2015 at 11:43 GMT+0000

Posted in Brok