Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Meningen med Julen IX

Et forsøg fra det 19. århundrede på at visualisere Snorris verdensbillede fra den Yngre Edda (tak Wikipedia)

Et forsøg fra det 19. århundrede på at visualisere Snorris verdensbillede fra den Yngre Edda (tak Wikipedia)

I den førkristne tid havde folkestammer hellige lunde og træer, hvor de ofrede til guderne. Disse træer var oftest eg og ask – som asken Yggdrasil fra den nordiske mytologi. De dannede forbindelsen mellem den himmelske og den jordiske sfære. De samme forestillinger findes i det Gamle Testamente i de to hellige træer: kundskabens og livets træ.

Således skriver den danske Wikipedia på opslaget om “juletræ”. Det var nyt for mig, at der er en forbindelse mellem Gammel-testamentlige Livets og Kundskabens Træ og Yggdrasil.

Er det noget almen viden?

Written by Donald

Thursday, December 18, 2014 at 5:18 UTC

Posted in Blogosofi

13 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det kommer an på hvor interessert man er i mytologi.
    Klem på deg🙂

    Mormor

    Thursday, December 18, 2014 at 5:48 UTC

    • JAmen så skulle jeg have spurgt “Var det noget du vidste i forvejen?” – hvis man skal være specialist for at vide det, så er det ikke almen viden, Mormor🙂
      Klem på dig🙂

      Donald

      Thursday, December 18, 2014 at 10:44 UTC

      • Det er så, jeg har nå visst i mange år, kanskje fordi mytologi er gøy? Jeg vet ikke hvor mye man betoner likhetene og samsvar i mytologien i skoleverket, nå. Var nok heldig med lærere jeg🙂
        Klem på deg🙂

        Mormor

        Thursday, December 18, 2014 at 11:26 UTC

  2. Man må gerne spørge hvad etymologien bag de mytiske navne er. Det bliver dog lidt skrækindjagende:

    (Deutsch Wikip.:) Der Name Yggdrasil, altnordisch Yggdrasill, setzt sich wohl zusammen aus altnordisch yggr „Furcht“, „Schrecken“, „Schrecklicher“ (siehe Liste der Beinamen Odins)‘ und altnordisch drasill „Pferd“.

    (Dansk wikip.:) “Yggdrasil” betyder “Yggs hest”, og Ygg (= den skrækkelige) er et af Odins mange tilnavne. Når verdenstræet kaldes “Odins hest”, ligesom galgen kaldes “hængt mands hest”, henviser det til Odins selvofring, da han hængte sig for at vinde visdom.

    Den tolkning af navnet, som dansk wikip. giver, er ikke alment accepteret.

    Donald

    Thursday, December 18, 2014 at 6:18 UTC

  3. Jeg skal nok oversætte. Indlæggene er ikke i logisk rækkefølge, det er en rejse efter nysgerrige spørgsmål, hvor det ene fødes af det foregående.

    Den logiske ordning finder man i Deutsche Wikipedia: https://de.wikipedia.org/wiki/Yggdrasil#Historische_Wurzeln

    Die geschichtlichen Wurzeln des nordischen Weltenbaums reichen mindestens zurück bis in indogermanische Zeit, da der Weltenbaum zum mythologischen Fundus vieler indogermanischer Völker gehört: Balten (die Eiche Austras koks), Inder (der Feigenbaum Asvattha), Perser (Simurgh-Baum) und Slawen – gegebenenfalls auch der Baum der Hesperiden der Griechen. In diesen Mythologien findet sich oft ein Greifvogel an der Spitze und/oder eine Schlange an den Wurzeln des Baums.

    Donald

    Thursday, December 18, 2014 at 11:55 UTC

  4. Jeg tror bestemt ikke, det er almenviden. For eksempel vidste jeg det ikke, og jeg er ellers interesseret i mytologi, ganske vist kun moderat, men alligevel.

    Bortset fra det synes jeg, at tegningen er meget smuk.

    Rasmine

    Thursday, December 18, 2014 at 12:33 UTC

    • Ja den er meget smuk, synes jeg også. Det er lykkedes at få regnbuen med – regnbuen som kaldtes bifrost er ellers en svær opgave, når verden (bjergene) er oppe i træet og Jætternes Jotunheim er nede🙂

      Hvis man skal have rigtig hoved og hale i historierne er man nok nødt til at se dem som adskilte elementer, som stammer og folkeslag har sammenstillet på forskellige måder.

      Donald

      Thursday, December 18, 2014 at 16:35 UTC

  5. Det burde være almen viden, fordi…
    Siden man har lagt tryk på kritisk historielæsning på universitet og seminarium, har forskningen jo fremlagt flere beviser på, hvorledes de forskellige folkeslags historieskrivning og religionsopfattelse hænger sammen på tværs af grænser og tider. At Noah kan genfindes i Gilgamesh. Bare til eksempel. At lunde, klipper og floder anses for hellige i det norrøne Skandinavien hos såvel vikinger som samer, men også på den anden side af Atlanten hos indfødte folk på prærien såvel som i Andesbjergene. Og at kvindelige guder til tider var mægtigere end mandlige, man ved jo altid, hvem moderen er, så derfor…

    AagePK

    Thursday, December 18, 2014 at 14:27 UTC

    • @AagePK- ja, jeg blev altså forbavset, men du har fat i den lange ende!🙂 Nu “spiller klaveret”, det, som (især) Deutsches Wikipedia slår fast er jo at de grundlæggende elementer i disse myter har eksisteret i alle indoeuropæiske traditioner, og at Juletræ, Yggdrasil og Livets Træ alle er afspejlinger af samme tradition, en fejring af livet.

      Donald

      Thursday, December 18, 2014 at 23:47 UTC

      • Selv Julemanden findes jo som gavegiver i mange skikkelser og forklædninger til alle tider og alle riger.
        Når jeg mener, det burde være almen viden skyldes det, at moderne religionshistorie i folkeskolen lægger op til at undervise i det; desværre har kristendomskundskab så desværre fået dovne eller dumme lærere fra den sorte skole til at negligere deres forpligtelse.

        AagePK

        Friday, December 19, 2014 at 9:27 UTC

        • Så har jeg åbenbart været meget heldig med undervisningen i 6-7 klasses religionshistorie, med oplæsning og litteratur-analyse af udvalgte dele af Mosebøgerne, Jobs Bog og andet stof, ganske vist “kun” fra bibelerne, men alligevel med en historisk holdning.

          Jeg tror også at religionshistorie som fag er blevet forsømt. Især har jeg undret mig (lidt) over at religionshistorie somme tider går hen og bliver nogle iagttagelser af fjerne kulturer og ikke af vores egen kultur.

          Donald

          Friday, December 19, 2014 at 11:40 UTC

  6. For mig er det ikke almen viden, men det er spændende at følge med i Meningen med Julen fordi det giver perspektiv – og jeg sad netop med fornemmelsen af at der så at sige er noget almenmenneskeligt over den måde udviklingen har været på fra Arrilds tid til nu over det hele (næsten). Tak for indsatsen.

    Jørgen

    Friday, December 19, 2014 at 7:58 UTC

    • Det var heller ikke almen viden for mig, Jørgen. Selv tak! jeg har et par spørgsmål til vedrørende jul og gavekultur. Hvorfor er det sjovest med gaver til børn? Er det fordi vi voksne har denne gave-udvekslings idé, som sociologerne beskriver findes i de mere isolerede stammesamfund som en slags diplomatisk indsats og rangordning? Altså noget hvor hele magt- og karriere”tingen” kommer indover og ødelægger den umiddelbare glæde?

      Lad os se, hvad Wikipedia kan sige om stammekultur og højtidsgaver!🙂

      Donald

      Friday, December 19, 2014 at 11:37 UTC


Comments are closed.