Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Meningen med Julen VI

Julen er den tid hvor man skal nyde forsyninger, som man har bygget op. Da jeg var ung steg priserne på grønt og frugt hen i februar-marts.

Tilbage til vandvejene: Hvordan forsynede man storbyer og en hel romers hær med mad året rundt?

En romersk soldat, står der, skulle have 960 gram hvede hver dag, for grød eller brød. Det skulle transporteres. Romerne byggede (som bekendt) gode veje, og de kunne expedere et brev til den anden ende af imperiet på et par dage. Men man kan ikke forsyne en hær pr. hesteryg. Det skal enten være lokale forsyninger, eller også må man bruge vandvejene.

Romerne kontrollerede skibsruterne fra Middelhavet til Rhinen. Varus havde en legion ved Rhinen. En legion bestod af 5000 mand, og med lidt hovedregning bliver det ca. 5 ton hvede om dagen. Skibstrafik, tak! Dertil skulle de også have vin, oliven, ost, bacon og andre fødevarer.

Model af en flodpram fundet ved Utrecht, Holland

Model af en flodpram fundet ved Utrecht, Holland


Rester af en romers transportpram APX museum i Xanten

Rester af en romers transportpram APX museum i Xanten

Svaret var at holde sig til floderne. Varus (vistnok mest kendt for et nederlag) skulle holde sig til Rhinen. De største pramme på 35 meter ligner vore dages (uden motor) og kan bære hvor meget? Jeg gætter på ca. 70-80 ton eller lidt mere, ca. 2 ton pr. meter hvis dybgangen er 1 meter og bredden er 2 meter🙂

Da det ikke er kommerciel udnyttelse er det OK at citere og vise et par billeder. Gå selv til Gabriele C’s blogg, og se hvor mange spændende billeder og fortællinger hun har.

A full strength legion had about 5000-5500 men, and Varus fielded three legions in 9 AD (plus two left behind in Moguntiacum). Do the maths – that’s a lot of wheat. Plus wine, olives, cheese, bacon and other food, leather and cloth, iron to repair weapons …. The supplies for the army were always a logistic nightmare, and even more so in countries with no Roman infrastructure. Nor did the German tribes grow enough grain to feed that swarm of mail-clad cicadas.

The Lost Fort
Miscellaneous musings of an aspiring Historical Fiction author. Illustrated essays on Roman, Dark Age and Mediaeval history, Mediaeval literature, and Geology. Some poetry translations and writing stuff. And lots of photos of old castles, cathedrals, Roman remains, and beautiful landscapes from Germany, the UK, Scandinavia, and the Baltic States.

All texts (except comments by guests) and photos (if no other copyright is noted) on this blog are copyright of Gabriele Campbell.

About Me

My Photo
Name: Gabriele C.
Location: Germany

Written by Donald

Monday, December 15, 2014 at 5:05 UTC

Posted in Vandbyggeri

14 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det var slik det var. Vannveiene var de store transportårene og sørget for forbindelser mellom ulike steder. Veier er en relativ moderne oppfinnelse i menneskets historie .) Min mormor fortalte at da hennes far skulle til Christiania brukte han hest (rytter) og båt (passasjer). Det var ikke så veldig mange veier og ingen jernbane.
    Klem på deg🙂

    Mormor

    Monday, December 15, 2014 at 7:08 UTC

    • Jeg så i 1986 en norsk TV-udsendelse, som fortalte om hvordan det var gået i svært-tilgængelige norske dale gennem de sidste 10 år. Der var vitterligt ikke bygget veje til alle norske bygder i 1970, forlød det – kan hænde årstallet var lidt før eller efter.

      Da vejen kom, begyndte de unge mennesker at samle sig foran en Cola-automat i det lange sommeraftener. (Tror jeg de fortalte.) Hvordan skulle det ende? Bygderne blev affolkede. De unge mennesker rejste til storbyerne.

      Men det er måske ikke så ringe endda. Jeg tror Norge har en stor fremtid som turistmål om sommeren, og jeg tror at norsk skovbrug rigeligt tjener ind, hvad vejene koster. Eller hvordan?

      Klem på dig!🙂

      Donald

      Monday, December 15, 2014 at 12:40 UTC

      • Donald, du burde have fulgt med i den norske serie:” Hvor ingen skulle tro, at nogen kunne bo”. Det var en oplevelse om selvhjulpenhed frem til i dag, hvor enkelte afsidesliggende gårde stadig bliver passet af oldinge, eller helt unge familier. Uden vej, men med tovbane og båd.

        AagePK

        Monday, December 15, 2014 at 12:53 UTC

        • @Aage, det er en flott serie og fortsatt bor det folk der man ikke skulle tro noen kunne bo. Det er godt om plass her oppe🙂 Men ikke alle kommer på tv.

          Mormor

          Monday, December 15, 2014 at 13:05 UTC

        • Jeg har set tovbaner lige udenfor Bellinzona – det er 35 år siden, så jeg ved jo ikke om det stadig ser sådan ud, – der var en bjergsti (der er mange i det område! Nogle af dem er så brede, at de kan ses på GoogleEarth) og ved stien en platform og en tovbane med kurve (ikke til personer) over til den anden side af kløften. Jeg tror de stier kun bruges af turister og ville ønske at jeg havde udforsket alperne mere dengang jeg havde let ved at gå op og ned og frem og tilbage. Men det tager tid, man skal have en hel dag eller en hel uge for at gå fra fx. Bellinzona til Lugano. Nåja, man har lov at drømme. Også Andesbjergene har stier og egne, som stadig beboes af de oprindelige land-owners eller hvad man nu skal kalde dem.

          De norske eneboere må have en svær tid, hvis de bliver syge, ikke sandt?

          Donald

          Monday, December 15, 2014 at 13:54 UTC

        • Jeg får ikke lov til at se den via Internettet. Jeg gætter, at Norge (med nogen rimelighed) har et opslag på IP-nummer (GEO-IP) og efter koordinaterne afgør, om det er et site i Norge eller udenfor, som beder om at se video, og hvis det er udenfor Norge, så sendes der simpelthen ikke nogen video-fil. Men her er beskrivelsen af 6. og sidste episode:

          Episodebeskrivelse
          Norsk dokumentarserie. Den danske presten Erik Rostbøll har saman med fru Kirsten bygd hus og heim på ei gammal seter i Valdres. Erik vart prest endå han ikkje har studert teologi, og endå han har vore skild to gonger – frå to søstrer. Oppe i tunet har dei bygd kyrkje, etter at Kirsten fekk ei openberring om å gjere det. (6:6)

          Tilgjengelig i:
          Verden
          Første gang sendt:
          NRK Tegnspråk 14.12.2014 20:15
          Siste gang sendt:
          NRK1 15.12.2014 03:00
          Planlagt sendt:
          NRK2 17.12.2014 20:15
          Serietittel:
          Der ingen skulle tru at nokon kunne bu
          Episodetittel:
          Der ingen skulle tru at nokon kunne bu 6:6
          Varighet:
          53 minutter

          Donald

          Monday, December 15, 2014 at 14:05 UTC

          • Så dumt at du ikke fikk sett.
            Klem på deg🙂

            Mormor

            Monday, December 15, 2014 at 14:33 UTC

  2. Hvordan fik romerne al den durumhvede over Alperne, så de kunne sejle det ad Rhinen?

    Jørgen

    Monday, December 15, 2014 at 7:40 UTC

    • Ja, Jørgen, jeg tænkte det samme, men du og jeg ved sikkert begge, at der var trafik på Rhone, og derfra er det et enkelt sted mindre end 100 km til Rhinen eller Basel – slå det op. Men det nye for mig var, at man fandt romerske pramme ved Utrecht. Med andre ord, Romerne er kommet ad søvejen til Tyskland, fra Spanien, Biscayen, forbi Bretagne til Amsterdam eller hvad den nu hed dengang. Det var jo også ad søvejen, at de fandt England🙂

      Donald

      Monday, December 15, 2014 at 12:42 UTC

  3. Julemaden er det overskud efter de slagtninger, som bonden må foretage, da han ikke har foder til hele flokken af forskellige dyr. Overskud skal forståes på den måde: det han ikke har kunne nå at sælge: gæs og ænder, og så det, han ikke har kunne gøre langtidsholdbart ved syltning eller saltning. Syltet gås, saltet gris. Eller bare sylte. Med et godt lag fedt på, så ilt og bakterier ikke kunne komme til.

    AagePK

    Monday, December 15, 2014 at 12:57 UTC

    • Lise Nørgaard udgav engang en kogebog fra ca. 1810, en køkkenchef på et fynsk gods beskrev, hvordan man lavede fyrstelig mad (til mange mennesker) en slags forløber for Escoffier. Han beskriver også, hvordan man henkoger kjød. Som du skriver, AagePK, er det fedt og salt, som skal præservere. Man kan godt fornemme at han ved at renlighed betyder meget.

      Det eneste, Lise Nørgaard har gjort, er at ændre målene en smule, så man bedre kan forstå det.🙂 Jeg har bogen, som sikkert er udgået af boghandelen, og burde måske gengive et afsnit eller to!🙂

      Donald

      Monday, December 15, 2014 at 13:57 UTC

      • Eddike er også en væsentlig præservator, foruden sukker. I marinerede sild har du hele paletten: salt, sukker og eddike. Det samme, dog ikke så tydeligt, i sylte og syltet gås eller and. “Gåsen parteres, i ikke for små stykker, og koges i vand, tilsat eddike, med lauerbærblad, sorte peberkorn, hele nelliker eller allehånde, salt og en anelse melis. Når den er kogt lægges den i krukke med den siede suppe ved, så kødet er dækket, og derpå fedt over til at lukke med.
        Fra Erik Koed Westergaard:” Danske egnsretter.

        AagePK

        Wednesday, December 17, 2014 at 14:44 UTC

        • Det lyder ligesom … lad mig lige finde den, var det ikke Jakobsen, han hedder … C. Jacobsen (og det var ikke Lise Nørgaard, men Susanne Palsbo, som har genudgivet den) Nye Koge-Bog eller Anviisning til at koge, bage, stege, indsylte, henlægge, inslagte, anrette o. s. v.
          af C.Jacobsen, Kok hos Hans Excellence, Generallieutenant Ahlefeldt Laurvig paa Tranekjær Slot, Odense 1815.

          Side 146: Hele henkogte gæs (modernere retskrivning, ingen store bogstaver på navneordene!)
          Når gæssene er gjort rene, sætter man dem op, ligesom når de skal steges, og kommer dem i en gryde med eddike, vand, salt, citronskiver, peber, ingefær, og rødløg.

          Man sætter dem over ilden og koger dem, idet man skummer godt, og når de er tilpas møre, tager man dem op og anbringer dem i suppen i en krukkke eller lignende.

          Efter en dags forløb, når det er blevet helt koldt, overhælder man hele krukkens indhold med smeltet fedt, så der dannes et låg, som forhindrer luften i at komme ned til kødet.

          Gæssene kan på denne måde holde sig i 3-4 måneder. Ænder kan henkoges på samme måde. Disse gæs eller ænder kan bruges til ragout eller serveres med surkål.

          //citat-slut// (Det var dansk slut, ikke engelsk).
          Han har fat i det samme som du UNDTAGEN at han glemmer at der skal låg på, når man henstiller krukken til afkøling. Kan du ikke se det for dig? Et rigtigt storkøkken, hvor man koger 3-4 gæs i samme gryde!!! aaah!

          Donald

          Wednesday, December 17, 2014 at 23:42 UTC


Comments are closed.