Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Masuriske Søplade

Vi var på kanten af De Masuriske Sumpe sammen med Hamilkar Schass, som havde lært sig at læse, ja, han var grebet af en læsedjævel!

De 16 nutidige polske regioner,  tyske benævnelser

De 16 nutidige polske regioner, tyske benævnelser

Masurien regionen, en af 16 regioner, fremhævet med rødt

Masurien regionen, en af 16 regioner, fremhævet med rødt

Men som med vikingernes søveje blev jeg mere og mere nysgerrig, hvor, nøjagtigt, ligger Masuren og Rokitno (hvorfra den røveriske general Wavrila kom)

Quiz:

1) Er De Masuriske Sumpe tyske? Når nu Siegfried Lenz skriver om dem, så må de da være tyske? Eller tog man ikke så tungt på nationaliteten i den urtid, hvori hans Bedstefar Hamilkar Schass levede?😉

2) Hvad er det for en slags landskab, og hvorfor er der sumpet?

Desværre bliver man let mere forvirret, når man prøver at se efter på diverse landkort og læser artikler om Masurien i Wikipedia, men det er nu alligevel det bedste udgangspunkt (både engelsk og tysk wikipedia har mange artikler om landskaber og regioner mv. i Polen).

Alene navnene er forvirrende. Masurien på dansk, Masuria på engelsk, nutildags kaldet “Ermland-Masurien” på tysk, en del af det hedder Pojezierze Mazurskie, hvilket oversættes til engelsk Western Pommerania. Jeg er forvirret!

For at gøre det værre, er Masurien kun en del af det større Masuriske Sø-område. På tysk: Masurische Seeplatte. Nej det er ikke en menu!

De mange blå pletter antyder søer og vandløb

De mange blå pletter antyder søer og vandløb

Masurien er en af 16 polske regioner (Voivodskaber, amter). Den har mere end 2700 søer større end 1 hektar (100×100 meter) og det er, ligesom Danmark, et morænelandskab, skabt af de Skandinaviske gletschere. Det er naturskønne områder og der er mange turister og sommerglæder, mange havne i søerne, mange små skibe.

Gletschere? Fra Pleistocæn tiden … hvornår var det lige det var? For ca. 700000 år siden var der (mener man) en istid, Weichsel istiden. Weichsel er en flod i nærheden af Masurien.

Regionen grænser det op til Østpreussen, Litauen, og Hviderusland (og en anden region Podlachien) og – nu nærmer vi os svar på quiz 1: der har altid været krig om grænselandet.

De store søer ses på kortet - de er 30-50km. lange. Hvorfor er kortet ikke farvet på den øverste del?

Hvorfor er kortet ikke farvet på den øverste del? Der er jo nogle streger dér?

Spørgsmål 1 SVAR:

Dette område har hørt ind under Østpreussen, beboet af polsk-talende, lutheranske masurianere. Altså ikke katolikker som polakkerne ellers er.

Så de har været tyskere.

Tillægsspørgsmål: Hvorfor fortsætter amtsgrænsestregerne på det grønne kort opad – ind i det russiske område? Det svarer vel til at vi i Danmark lavede kort med de gamle grænser i SydSverige!🙂

Spørgsmål 2 SVAR:

Morænelandskaber er – trods tunneldale og åse – flade landskaber, og derfor løber vandet ikke fra.

Klassificering af flodskibe

Klassificering af flodskibe

Nu kommer en sidste tillægsoplysning: Der var ikke vand nok til den store Masurische Kanal, som skulle være 50 km. lang og som skulle klare en højdeforskel på 100 meter. Derfor lavede man en vandbesparende sluseform, hvor man bruger vandet fra et skib der sænkes til at hæve et andet skib. Det foregår via store skakter og somme tider gemmer man vand, som ikke skal bruges med det samme, i store overløbsbassiner, Sparbecken. Der var 10 sluser på den Masuriske kanal, som kun nåede at blive 90% færdig. Artiklerne om projektering og bygning er ganske interessante – man havde allerede omdirigeret mange mindre vandløb for at kunne fylde kanalen; den var bygget til store pramme, 45 meter lange, 7.5 meter brede sluser tillader mellemstore pramme, så vidt jeg har kunnet se.

Der opstår flere og flere spørgsmål! Der går en jernbane i nærheden af den Masuriske Kanal, måske derfor blev den ikke sat i værk efter krigen? Trafikmængde, størrelsen af skibe, som kan passere på Masuriske Kanal er “kun” kategori 1 eller de mindre af kategori 2, som kan tage 250-400 tons last.

Er der andre kanaler, som tillader trafik den vej? (jamindre). Er der stadig grænsekonflikter? Hvor går den internationale vandvej til Rusland? Hvor store skibe kan sejle den vej? Ja, spørgsmålene hober sig op. Og navnene på byerne er ikke nemme at finde ud af, alligevel er det vores naboer, blot en dagsrejse med færge og bil.

Dnieper bassinet grænser op til Polen (og Masurien) - bemærk hvor mange farver der er, det lysere område er Dniepers bassin

Dnieper bassinet grænser op til Polen (og Masurien) – bemærk hvor mange farver der er, det lysere område er Dniepers bassin

Dette kort viser hvor nær Dnieper (Dnjepr) bassinet kommer til det Masuriske Søland. Det er som andre kort af disse egne vanskeligt at genkende navne (fx. Horadnie, Bierascie). Hvis du begynder at kigge efter, om du kan finde disse navne på andre kort, kan der let gå en eftermiddag og aften med det! Så pas på!

Svarene kan man finde ved at søge (på Google) efter Waterways of international importance, måske fører det til den næste næsten julekalenderlåge. Hvis ikke vi bliver oversvømmet af andre emner!!!

Profil af de 10 sluser på Den Masuriske Kanal

Profil af de 10 sluser på Den Masuriske Kanal

Kanaler - vandveje - i polen

Kanaler – vandveje – i polen

Written by Donald

Sunday, December 7, 2014 at 19:26 UTC

Posted in Liv, Vandbyggeri

13 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Interessant. Som vanlig🙂

    Kamelrytterske

    Sunday, December 7, 2014 at 19:31 UTC

    • Ja, Vinkenes, der er så mange emner, som krydser hinanden på de europæiske vandveje🙂

      Donald

      Sunday, December 7, 2014 at 21:53 UTC

  2. Mat for hjernen.
    Takk og klem på deg🙂

    Mormor

    Sunday, December 7, 2014 at 22:10 UTC

  3. I dette område har der været en vrimmel af slaviske stammer, heriblandt pruserne, der senere blev til preusere. Men de var ikke tyske. Masovierne, en polsk stamme under Konrad den 1. inviterede omkring år 1225 Den Tyske Orden, Sankt Mariæ Hospitalsbrødre, til at kæmpe med ham mod de hedenske prusere mod at få land ved Kulm. I løbet af kort tid bredte ordenen sig, Valdemar Atterdag solgte Estland til dem, og Livland kom med, da Sværdbroderordenen gik op i Den Tyske Orden. Først da Albrecht af Brandenburg-Ansbach som ordensherre gik over til Luther, og konsulterede denne personligt, blev området protestantisk. Undervejs var en stor del af området blevet fortysket via intensiv kolonisering. Læs evt mere under wikis Tysk Orden.
    Orden muß sein, ikk’?

    AagePK

    Sunday, December 7, 2014 at 22:24 UTC

    • @AagePK – så kom vi rigtig langt tilbage i tiden, 1225, og det kan give en fornemmelse af hvordan vores lande og distrikter har udviklet sig fra stammehovedkvarterer. Denne Tyske Orden har måske medført mere orden og fred – forhåbentlig! en slags pax romana, men selvfølgelig har polsk-talende masovier og prusere ikke brudt sig om at blive erobret. Jeg tror at de mange tyske navne som man finder på mandagens kort (og link til sådanne) kan være et tegn på sprogenes kamp.

      Donald

      Monday, December 8, 2014 at 13:20 UTC

      • Nahh, den Tyske Orden støttede godt nok masovier imod prusierne, men de var jo, dengang, katolikker, hvad prusierne ikke var; desuden gjorde de alt for at fortyske, og dermed skubbe prusierne ud af området. Kan du huske Rottefængeren fra Hameln? Han var en af de mange agenter, der skulle lokke folk fra Tyskland som kolonister til områderne østpå: søger man på den tyske hjemmeside familiennamen.de finder man flere Westphal/er her end i det øvrige Tyskland. Og i Mewe, i dag Gniew, en tysk-oprettet by med stor Mariefæstning i Pommern, hedder en af de små byer-landsogne Kurstein-Kursztyn, højst interessant, ikke?. Der har været flere krige i området end på den dansk-tyske grænse. Efter Napoleons gennemtog rejste Franz Andreas derfra, og dukkede op i Bisserup, hvor han konverterede til den luthersk-evangeliske kirke, fik sønnen Simon Julius, der fik Wilhelmine, der fik Henrik, der fik Poul, der fik mig.
        Derfor min interesse. Jeg fandt først de sidste links her i år. Indtil da troede jeg, vi kom fra Schweiz .

        AagePK

        Monday, December 8, 2014 at 19:17 UTC

        • @AagePK, ja, jeg kan godt huske Rottefængeren fra Hameln! Og jeg kan også se, at der er en forbindelse fra Pommern, Kurstein eller Kursztyn til Ærø, tænk engang at du har styr på rødderne! Det var den bedste kommentar nogensinde!🙂

          Jeg kan jo ud af mine historiebøger se, hvor meget uro, der har været i den egn, og det kunne nemt føre til at folk ikke kan spore deres historie, deres forfædre, og det er synd og skam. Jeg tror det er meget terapeutisk at vide, hvor éns genetiske bedstefar levede, hvad slags hus, by, landskab, politisk klima – ja, og fysisk klima. Historiens store træk er vigtige, men vi må gerne have nogle billeder at hænge den op på.

          Donald

          Tuesday, December 9, 2014 at 0:12 UTC

          • Franz Andreas var jo katolsk, heraf følger, at han må have været polak: men han havde navn efter en tysk lille by. Noget, også i slægtens genfortælling, tyder på, at han har smidt sit polske navn og skjult sig bag et tysk, måske af hensyn til Borgerservice, eller Indvandringsstyrelsen? 🙂 Min oldemor Wilhelmine sagde altid, at han oprindeligt hed Demonrentskij, at hans brødre var blevet skudt af russerne, og at han havde købt det nye navn for at skjule sin identitet. Så nu har vi et lille problem, den dag min grankusine Marianne og jeg tager til Gniew for at lede efter kviste og sidegrene i stamtræet.
            I min kones familie var der på samme tid, 1805, en gut, der lige var sluppet ud af fængslet efter en dødsdom for at forfalske en 5-rigsdalerseddel, en kgl.benådning til slaveri, plus 2 påfølgende benådninger som følge af bryllup og barnefødsel i det kgl.hus. Således kan livet være så omskifteligt.

            AagePK

            Tuesday, December 9, 2014 at 13:38 UTC

            • Det var dog nogle fantastiske skæbner, de kommentarer fortjener at blive samlet i et indlæg, jeg kan bare ikke lige finde på en overskrift – måske noget i retning af “Den Gode Familie” – eller Tipoldefars Pengeseddel – hmmm …

              Jeg kan forstå at han var blevet benådet, hvis han havde prøvet at forfalske en 7-rigsdalerseddel (som man siger spøgefuldt om én, der bliver benådet under tosseparagraffen) – mere alvorligt vidner historien om et retssystem, som tager sociale aspekter i betragtning, og det kan jeg godt lide ved historien. 2 yderligere benådninger, velfortjente!

              Donald

              Tuesday, December 9, 2014 at 15:39 UTC

            • Det var nærmest tossepragrafen, han i første omgang blev benådet under, hans præst beskrev ham som mindre begavet.
              Samtidigt blev DFs Thulesen-Dahls forfader taget for hestetyveri på Randers-kanten, han blev indsat i Stokhuset på Kastellet. Han fik en forholdsvis kort straf, tidsmæssigt; men da man der modtog nye fanger med spidsrod forbi 200 mand, blev han ret værkbruden, og der gik skidt i sårene. Han døde inden der var gået 3 måneder, såvidt jeg husker. Tilfældet blev oprullet i en serie om slægtshistorie, hvor Thulesen-Dahl optrådte.

              AagePK

              Tuesday, December 9, 2014 at 17:14 UTC

            • I en udsendelse om politiske fanger i Polen i 1982 ca., hvor Solidarnosc (Polish: Solidarność, pronounced [sɔliˈdarnɔɕt͡ɕ]) rumsterede i Gdansk og Rostock, blev det nævnt at politiske fanger blev behandlet godt i fængslerne i Polen, bedre end tyve og røvere, som igen behandles bedre end mordere osv. Mon det er en humanistisk tradition i området at fængslede bliver behandlet nogenlunde? Nok om det – det er en fantastisk historie du fortæller og jeg vil synes at den fortjener at blive flyttet fra kommentarerne til en samlet webside (“page”).

              Donald

              Tuesday, December 9, 2014 at 17:42 UTC

  4. Det er nærmest respektindgydende læsning. Hold da helt op hvor du kommer til emner jeg aldrig har haft en forestilling om – trods de korte afstand.

    Jørgen

    Monday, December 8, 2014 at 19:23 UTC

    • Jamen Jørgen – det begyndte egentlig bare med at jeg for nogle år siden undrede mig over Søerne i København, som jo er bygget som en slags flod, – den kan minde om enkelte steder på Seinen eller Themsen, The Thames (temz), og jeg faldt over et website om Københavns Vandforsyning og om hvordan Københavnerne har reguleret åerne, fra Damhusåen til Gentofte sø, i 1300 tallet, og sidenhen selvfølgelig resten af Sjælland. Et utroligt stort arbejde, som man ikke hører om så ofte.

      Men så spredte nysgerrigheden sig, havde bønderne også måttet gøre alt det, også her på egnen? Det har de minsandten – og havde vikingerne forstand på andet end vikingeskibe, fx. på vandveje?🙂 Det viste sig jo at det havde de!

      Der sker et eller andet, når man kan spørge så tosset man vil, det er en slags befrielse.🙂

      Donald

      Tuesday, December 9, 2014 at 0:28 UTC


Comments are closed.