Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for December 6th, 2014

So zärtlich

En læsedjævel?! 🙂

Hamilkar Schass, min bedstefar, en lille herre på lad os sige 71 år, havde netop lært sig kunsten at læse, da sagen begyndte. Sagen: Dermed forstås overfald af en general Wavrila, som med ildspåsættelse og plyndring og lignende fortrædeligheder brød op fra Rokitno-sumpene og drog mod Masuren, nærmere betegent Suleyken. Han var, djævelen tage ham, nær nok, man kunne allerede lugte fuselen, som han og hans soldater havde drukket. Hanerne i Suleyken løb ophidsede omkring, okserne rev i kæderne og de berømte Suleyken får trængte sig sammen – uanset hvorhen øjet vendte sig, viste vores by alle tegn på uro og sydende ophidselse; sådant kendes jo fra historien.

I denne tid, bliver det sagt, havde Hamilkar Schass, min bedstefar, næsten uden fremmed hjælp bibragt sig kunsten at læse. Han læste allerede løbende dette og hint, dette, dermed menes et gammelt exemplar af Masur-kalenderen med mange opskrifter til julefesten, og hint, derved forstås en kvæghandlers notesbog, som denne for flere år siden havde tabt i Suleyken. Hamilkar Schass læste den igen og igen, klappede i hænderne og udstødte, mens han bestandigt gjorde nye opdagelser, besynderlige dumpe lyde af jubel, kort sagt, den dybe læse-lidenskab havde grebet ham. Ja, Hamilkar Schass var i den grad forfalden, at han i usædvanlig grad forsømte sig selv, han adlød nu et væsen, som han på masurisk plejede at kalde “Zatanga Zitai”, hvilket betyder så meget som læsedjævel, eller, mere præcist, læsesatan.

Hver mand, hvert levende væsen i Suleyken var slået med skræk og angst, kun Hamilkar Schass, min bedstefar, viste ingen tegn på at være berørt af truslen; hans øjne lyste, læberne fabrikerede ord efter ord, mens hans mægtige pegefinger løb ned over linierne i den masuriske kalender, formende en guirlande, sitrende af lykke.

Da kom, medens han således læste, et magert, forskrækket menneske ind, Adolf Abromeit var hans navn, som i sit liv ikke havde vist andet end sine store rosafarvede ører. Han bar sin flintebøsse ved sin side og trådte, mens han fumlede med den, hen til Hamilkar Schass og sagde følgende ord: “Hamilkar Schass, du vil gøre godt ved at udsætte dine studier. Ellers vil det, sådan som tingene står, let kunne tænkes, at Wavrila bedriver sine studier med dig. Blot, tror jeg, vil du derefter se mere forrevet ud end denne bog.”
Read the rest of this entry »

Advertisements

Written by Donald

Saturday, December 6, 2014 at 3:04 UTC

Posted in Blogosofi, Liv