Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Hebewerk-II, Niederfinow

Dagens quiz: Hvor mange hestekræfter skal der til at løfte et badekar med en flodpram?

Endnu et hæveværk, denne gang fra en kanal i nærheden af Berlin, Niederfinow, hvor der har været menneskeskabt kanal siden 1700-tallet. Men det var jo en lille kanal, overbelastet omkring år 1900, og derfor blev det besluttet at bygge en større kanal … beslutningen blev taget 1. april 1905. Der var vist ingen spøgefugle med dér!🙂

[…] beschloss die preußische Regierung mit Gesetz vom 1. April 1905 den Bau des Großschifffahrtsweges Berlin–Stettin, der im September 1906 mit dem ersten Spatenstich begann.

Det var så dagens tysk-lektion.

Bygget på et tidspunkt hvor jernbaner (tipvognsspor mv) var måden at transportere tunge ting

Bygget på et tidspunkt hvor jernbaner (tipvognsspor mv) var måden at transportere tunge ting

Man kan se mange flere billeder fra byggetidspunktet, overraskende er det at det er fundering og jordanlæg, som fylder mest. De ses jo ikke i dag, men klart nok skal man sørge for at sådan en karl som det tunge tårn og et badekar på størrelse med hovedgaden i Helsinge får noget solidt at stå på!🙂

Den nye skibselevator til højre ligner den som vi så på i går, gør den ikke?

Den nye skibselevator til højre ligner den som vi så på i går, gør den ikke?

Fra luften, inden de rigtig var kommet igang til højre for det gamle hæveværk

Fra luften, inden de rigtig var kommet igang med det nye hæveværk til højre for det gamle

Ialt ca. 300 hk - det er ikke meget der skal til at skubbe truget op-og-ned takket være kontravægten

Ialt ca. 300 hk – det er ikke meget der skal til at skubbe truget op-og-ned takket være kontravægten

Kontravægtene hænger i en masse tykke stålwirer

Kontravægtene hænger i en masse tykke stålwirer

De tog, der kører til Vejby, har 2×600 hk!

Har vi vænnet os til, at det er der nok nogen, der kan finde ud af? Billedet af stålwirerne får mig til at tænke om man måske skulle vise skolebørn en “tråd-trækkemaskine” – og andet maskineri, som bruges til lidt efter lidt at kunne stable store tunge konstruktioner på benene.

Written by Donald

Wednesday, December 3, 2014 at 14:27 UTC

Posted in Byggeri, Vandbyggeri

12 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Er denne i bruk fremdeles? Trodde det bare var en skipsheis i England som var i bruk nå. Og så den ved Tre kløfter-demningen i Kina

    Kamelrytterske

    Wednesday, December 3, 2014 at 15:06 UTC

    • @Kamelrytterske: Jeg trodde at du kunne se på billederne, at den er i bruk ennå, endda bliver der bygget en ny!🙂

      Donald

      Wednesday, December 3, 2014 at 15:38 UTC

      • Har visst litt nedsatt syn i mørketida? *kanskje ikke så bra? rynker missibiligende på nesen*

        Kamelrytterske

        Wednesday, December 3, 2014 at 15:49 UTC

  2. Det er dybt imponerende ingeniørkunst! Tænk at det kan lade sig høre at hæve og sænke et skib …

    Madame

    Wednesday, December 3, 2014 at 15:54 UTC

    • @Madame: Ja, det er da ufatteligt, og så tager det endda kun 20 minutter, hurtigere end hvis det var en “slusetrappe”. Det er klart nok dyrere og vanskeligere at bygge sådan nogle end det er at bygge en sluse.

      Donald

      Thursday, December 4, 2014 at 15:42 UTC

  3. Kjekt å ha, tror jeg.og hvorfor endre et konsept som er bra🙂
    Klem på deg🙂

    Mormor

    Wednesday, December 3, 2014 at 16:08 UTC

  4. Vi har i allerhøjeste grad vænnet os til, at der nok er nogen, der tager sig af noget, der er ved at gå ad h til. I Sherlock Holmes dage regnede man jo ud, at London, med den stigende brug af heste til transport, i vor tid ville være dækket af et meget højt lag af hestepærer, jeg kan desværre ikke huske tallet. Det meste af Hallands dyrkbare del blev brugt til havre til de samme heste. Men så opfandt man automobilet, dernæst elektriciteten til undergrundsbanen, osv.
    I vor tid er vi jo et par stykker, i al beskedenhed, der har prøvet at gå foran med et godt eksempel for at vise, at man godt kan holde samme levestandard, selvom man sparer på fossil energi. Fra 24.000kWh i 1985, plus benzin, til 5.000kWh i år. Og med den nye VW Up kører vi 20km mod A3’erens 12km pr 100 km.

    AagePK

    Wednesday, December 3, 2014 at 19:02 UTC

    • Der skal da stå 20km/l og 12km/l, altså!

      AagePK

      Thursday, December 4, 2014 at 8:35 UTC

    • @AagePK – det var den slags regnestykker, som kaldes fremskrivninger. Hvis man fremskriver flygtningestrømmene, kan man se at der bliver tale om folkevandring og ikke bare “flygtningestrømme”, og skal man gøre det helt foruroligende, så siger vi at efter 1000 år vil hele jordens befolkning bo i Danmark … nå det er den slags fremskrivninger, man skal være lidt forsigtig med!🙂

      Jeg tror at I ved at gå foran og vise et godt exempel med både strømbesparelser og benzinbesparelser og sikkert også køkkenhave-besparelser mv. har gjort mange mennesker, venner såvel som forbipasserende, opmærksomme på at man ikke bare skal lade stå til. Fortæl mere om den nye VW Up!🙂🙂

      Donald

      Thursday, December 4, 2014 at 15:46 UTC

  5. Jeg er helt vild med dine indlæg om vandveje fra for- og nutid.

    Lige i øjeblikket bliver fossil energi billigere dag for dag; men der må vel komme en dag?
    Dog. Tid er jo vor eneste reelle begrænsende ressource, og skal småting som juletræer og appelsiner flyttes, er landevejene i øjeblikket eneste mulighed. Korn, stål og kul er fint til vandvejene.

    Togtrafikken er i Europa uanvendelig til ting der skal frem til tiden; sikkert grundet hel- eller halvoffentlige ufungerende systemer. (Jeg har selv prøvet til dengang vi lavede tørrede blomster i Polen. De strandede fejlagtigt på et sidespor i Hamborg i dagevis uden nogen ville tage ansvar. For mange med kasket, for få i kedeldragt.)

    Farmer

    Thursday, December 4, 2014 at 3:50 UTC

    • @Farmer! Det var dejligt at høre! Vi må se om det kan lade sig gøre at fortsætte – der er i det mindste tre vandveje og anlæg, som skal omtales (nej fem, hvis jeg tæller to danske med). AagePK kan sikkert komme med flere forslag!🙂

      Donald

      Thursday, December 4, 2014 at 15:48 UTC

  6. Spændende, spændende julekalender du har fundet på at skrive om. Jeg sidder og får associationer til Eidersperrwerk.

    Jørgen

    Saturday, December 6, 2014 at 12:33 UTC


Comments are closed.