Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Schiffshebewerk

Dette indlæg har 2 formål:
A) Overraske (som en slags julekalender låge, nr.2)
B) Skabe rumfornemmelse af et større anlæg ved hjælp af mange billeder i forskellige vinkler.

Anlægget er et “hæveværk” på et kanalsystem, som er forbundet til Elben og Mittelland-kanalen, som er en 325 km lang kunstig kanal, som forbinder den vestlige flod Ems med den østlige Oder – og er en del af de kanalsystemer, som muliggør flodsejlads fra Frankrig og Schweiz til Holland, Belgien, Luxembourg, Polen og Czekkiet (Tjekkiet er der nogen lokale, som skriver).

Som bekendt kan man sejle ad Europas floder. Elben er en meget stor flod. Quiz:
Hvordan måler man en flods “størrelse”?
Er Elben større eller mindre end Rhinen?

GoogleEarth 3D-model (ikke fejlfri)

GoogleEarth 3D-model (ikke fejlfri) man ser elevatordokkerne i forskellig højde

Technische Daten

Bauart: Doppelsenkrechthebewerk mit Gegengewichten und 2 unabhängig voneinander arbeitenden Trögen in je 4 Führungstürmen
Baukosten: 190 Millionen DM (nach Nachrüstung)
Fallhöhe: maximal 38 m (abhängig vom Wasserstand der Elbe)
Trogabmessungen: Nutzlänge/Nutzbreite/Drempeltiefe 100 m / 11,8 m / 3,38 m (tatsächliche Länge zwischen den Toren = 105,6 m)

(Så fik vi genopfrisket lidt tysk!) Der står at de to skuffer er uafhængige af hinanden og bruger en betonklods som kontravægt. Derved er den kraft, der skal bruges til at få skibene op/ned reduceret til overvindelse af gnidningsmodstanden. Man kan også efterjustere med vandmængderne, og hvis man har rigelig vand foroven, kan man lave et hæveværk der fylder en vandbeholder i kontravægten, sådan at der ikke behøves motorer til at hive skibene op.

Det tager ca. 20 minutter at sejle ind, 3-4 min. at blive sænket (!) og ind/udsejling er med andre ord det, der tager længst tid (8 min. ind/ud).

Samme GoogleEarth 3D-model set fra en anden vinkel - man ser indsejling fra det højere niveau, højdeforskellen er ca.38 meter (som Rundetårn)

Samme GoogleEarth 3D-model set fra en anden vinkel – man ser indsejling fra det højere niveau, højdeforskellen er ca.38 meter (som Rundetårn)

Her kommer en serie billeder (fra Google-Earth links til Panoramio):

Elben:

Length 	1,091 km (678 mi)
Basin 	148,268 km2 (57,247 sq mi)
Discharge 	mouth
 - average 	711 m3/s (25,109 cu ft/s)
 - max 	1,232 m3/s (43,508 cu ft/s)
 - min 	493 m3/s (17,410 cu ft/s)

Rhinen:

Length 	1,230 km (764 mi)
Basin 	185,000 km2 (71,429 sq mi)
Discharge 	
 - average 	2,900 m3/s (102,413 cu ft/s)
 - max 	13,000 m3/s (459,091 cu ft/s)
 - min 	800 m3/s (28,252 cu ft/s)

Hvis du forledt af spørgsmålet svarede, at Elben er næsten lige så stor som Rhinen, så har du vundet!
Men ret skal være ret, Rhinen udspyr mere end dobbelt vandmængde af hvad Elben har at give.

Written by Donald

Tuesday, December 2, 2014 at 21:19 UTC

Posted in Byggeri, Vandbyggeri

15 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. De er godt nok næsten lige lange, og næsten lige bede, men: størrelse må jo gå på rumfang, og derfor skal vi lige have gennemsnitsdybden med, og så bliver det kompliceret.
    Hvor meget vand, der løber igennem, giver et fingerpeg, men er jo desuden afhængigt at flodbundens fald. Og forbi Dresden går det faktisk langsom, hele vejen til Hamborg faktisk.

    AagePK

    Tuesday, December 2, 2014 at 22:14 UTC

    • @AagePK: Gevinst🙂 Ja, det er imponerende vandmængder, Rhinen tager med sig, og afvandingsområdet, “bassin” som de skriver på engelsk, er imponerende stort, 4xDanmark. Når et “bassin” er så stort, forsvinder der også meget vand ved fordampning og nedsivning, men det, som jeg synes er meget interessant, er de enorme mængder vand, som Rhinen udspyer i det i forvejen våde Holland! Dertil kommer at Rhinen kan komme på på 13000 m3 i SEKUNDET, formentlig målt inden den deler sig til Lek og Waal – alene det er tegn på en stor flod med et kæmpestort delta. Skal Holland omkring Amsterdam opfattes som Rhinens delta?🙂
      Tak for kommentar! Der er nogle andre sjove “Hebewerk” som jeg er ved at finde billeder til.

      Donald

      Tuesday, December 2, 2014 at 22:57 UTC

    • Tillægsspørgsmål: Hvad betyder det mon, at hæveværket har kostet 190 mio. DM nach Nachrüstung?

      Donald

      Wednesday, December 3, 2014 at 0:19 UTC

      • Det er bare ligesom med Storebæltsbroer, operaer og lign.: undervejs finder man ud af, at designet har mangler, og så eftermonterer, nach-rüster, man. Og så må man jo lægge den meromkostning oveni.

        AagePK

        Wednesday, December 3, 2014 at 8:19 UTC

        • Tak AagePK!🙂
          Jeg har nu endnu et tillægsspørgsmål: Hvis dette var luge-2 i en julekalender, hvad skal vi så gøre hvis vi løber tør for floder og hæveværker og billeder førend 24. december?

          Donald

          Wednesday, December 3, 2014 at 12:36 UTC

          • Prøv med kanalernes ophav og derivater: på engelsk wiki: Qanats, aquaducts, f.eks. Pontcysyllte Aquaduct, tuneller, f.eks Harecastle Tunnel, og så, meget specielt: Legging.
            I Ninive fik man f.eks. floden til at løfte vand op i qanats flere etager op til de hængende haver, kunstige dyrkbare terraser. Derfra spredte det sig til Kina i øst, via Silkevejen, til Oman i syd, hvor de stadig er utroligt vigtige til dyrkning, og via Nordafrika til Spanien, Madeira, ja helt op til Rachpetz i Luxembourg.
            Pontcysyllte løfter Llangollen-kanalen 38m over River Dee. Og i flere tuneller må man “legge” på ryggen for at komme igennem.
            Der er nok til endnu en julekalender!🙂

            AagePK

            Wednesday, December 3, 2014 at 18:52 UTC

            • @AagePK! Godt! Tak for forslagene.

              Qanats falder lidt udenfor vandveje, men det gør ikke noget; jeg husker min mor fortalte, at det var så spændende i det persiske landskab, at man kunne se hvor der var en række træer, så var det fordi der gik en underjordisk kanal (det kaldte hun dem). Det er sjældent man kan “læse” landskaberne så tydeligt i dag! Men det kan lade sig gøre.

              Tak for ideen med kanaler og tunneler! De skal undersøges allesammen🙂

              Jeg har tre – fire emner, som kan give nogle overraskende billeder, men jeg vil lede efter “Vandveje i Danmark”, for der må være noget om Susåen og vikingerne, Skjern Å, Gudenåen og kanalen fra Esrum til Gilleleje. – Spørgsmålet er om de kan overraske og give interessante gys!🙂

              Donald

              Thursday, December 4, 2014 at 15:53 UTC

  2. Det er herligt, at floder og kanaler i den grad stadig er med til at billiggøre transport.

    Farmer

    Wednesday, December 3, 2014 at 5:20 UTC

    • @Farmer: Ja , det er godt at se, at det hele ikke er motorveje og 20 tons lastbiler! Som selvfølgelig er uundværlige, dog kun mest på de korte distancer!🙂

      Donald

      Wednesday, December 3, 2014 at 13:11 UTC

  3. Innholdrik luke 2🙂
    Klem på deg🙂

    Mormor

    Wednesday, December 3, 2014 at 5:25 UTC

    • Det var godt at høre, Mormor – nu må vi finde luke 3!!!

      Klem på dig!🙂

      Donald

      Wednesday, December 3, 2014 at 13:13 UTC

  4. Spændende – der er godt nok meget vand i floderne pr sekund. Jeg har set et sluseværk omkring Alsace.Flot er det.

    Jørgen

    Saturday, December 6, 2014 at 12:24 UTC

    • @Jørgen: Så vidt jeg kan se er Tyskland det eneste sted, hvor der bygges nye hæveværker, som er store nok til flodpramme, 250 – 450 ton; – der er vand nok til at sejle, men ikke vand nok til sluser, så bygger man et hæveværk.🙂

      Donald

      Saturday, December 6, 2014 at 14:53 UTC

      • I et hæveværk behøver baljen jo kun at være 10cm bredere, længere og dybere end det skib, der skal hæves/sænkes, uanset højden, skibet skal flyttes. Ved en skibslænge på 100 x 20 m2 skal der bruges 2000 m3 vand, for hver meter, skibet skal sænkes/hæves. Og i dag er vand jo en mangelvare mange steder, vi snakker ferskvand.

        AagePK

        Saturday, December 6, 2014 at 15:17 UTC

        • Ja, det er netop derfor at man er igang med at bygge et nyt hæveværk ved NiederFinow, så skibe fra indland kan sejle til den store Elbe-kanal. Den nye vil kunne tage 450 ton ad gangen, det er det, som jeg synes lyder godt – det svarer til 20-40 store lastvogne, og det går ret hurtigt, så det er virkelig en aflastning af motorvejene. Det er også det, der står i en artikel om Nordeuropas Vandveje (på tysk) som jeg hellere må finde igen.

          Donald

          Saturday, December 6, 2014 at 15:34 UTC


Comments are closed.