Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for December 2014

Nytårsaftensdag

Det var højt vejr, en smuk blå himmel. Årets sidste dag. Nogle kalder den nytår, andre nytårsaftensdag. Jeg faldt over det vemodige syn. En forladt går, ejeren er død for 10 år siden ca. og der blev stillet hegn omkring fordi sagen omkring arveret, byggetilladelser og udstykning tog tid. Hegnet står der stadig, og nu er de sidste ruder smadret. Gad vide hvem der føler glæde ved at smadre fortiden. Nogle af bygningerne er mere end 100 år, men det er jo ikke den kønneste gård nogensinde. Når man kigger rundt i området med “boligsiden” ser man at der er andre gårde, som er ældre.

Jeg gad vide, om man freder én eller to af de gårde, som kan minde næste generation om at biler og elektricitet kun er godt 100 år gamle.

Møllebjerggaard, ødegård i nabobyen

Møllebjerggaard, ødegård i nabobyen

Et glimt fra nattens fyrværkerishow

Et glimt fra nattens fyrværkeri-show

Hyggelig nattestemning

Hyggelig nattestemning

Godt Nytår!

Written by Donald

Wednesday, December 31, 2014 at 23:59 GMT+0000

Posted in Byggeri, Mark

Vinterskønhed

Det forrige indlæg var jo lidt mere landbrug end natur, men her er så en håndfuld af de mere poetiske billeder fra samme spadseretur 🙂

Solsorten tager de sidste Sargents apple frugter - det er også mad

Solsorten tager de sidste Sargents apple frugter – det er også mad

Det er måske en stor klump at sluge?

Det er måske en stor klump at sluge?

Solen og landskabet og den friske luft lokker til en lille spadseretur

Solen og landskabet og den friske luft lokker til en lille spadseretur

Afsted inden fronten på højre side, vest, dækker himlen helt

Afsted inden fronten på højre side, vest, dækker himlen helt

Ensom vandrer

Ensom vandrer

Skrivefelt …

Written by Donald

Tuesday, December 30, 2014 at 11:40 GMT+0000

Posted in Skov og have

Markvandring i December

To runde mærker hvor billederne er taget - plus streger som antyder vinkelen

To runde mærker hvor billederne er taget – plus streger som antyder vinkelen


Her er en lille billedserie med raps under sne set fra nogenlunde samme plet på et område syd for Vejby.

Skrivefeltet …

Written by Donald

Tuesday, December 30, 2014 at 10:35 GMT+0000

Posted in Mark

Indkøb til fods

På grund af at bilens udstødning lyder som en slags sportsvogn og dingler faretruende skulle der købes ind til fods i forgårs lørdag, for jeg havde inviteret den lille familie søndag. Jeg kan heldigvis sagtens gøre indkøb til fods. Det er oven i købet sundt og mindre forurenende 😉

Det var især grøntsager, jeg skulle købe. Jeg tør ikke fortælle, i hvor høj grad “logistikken” til min lille familiemiddag i går gik galt, det hører ind under private hjertesuk og grundlæggende opskrifter, men i det store hele gik det godt og alle var glade og fik endda lidt musik med på vejen.

Det, som jeg frygter ved sådan et smukt rimfrostvejr er, at fødderne mister taget på et næsten fladt stykke og at man – uforberedt, som man er – mister balancen og lander på en kropsdel, der ikke er vant til at tage imod en vægt, der er 4 gange så stor som da man var barn og kunne tåle at falde endog på asfalt!

Vores grønne område med legeplads er blevet slået i pæne striber, som stadig anes, når der er rimfrost

Vores grønne område med legeplads er blevet slået i pæne striber, som stadig anes, når der er rimfrost

Hjemturen inspirerede til et zoom-blik udover markerne fra toppen af stikvejen til vores boligområde

Hjemturen inspirerede til et zoom-blik udover markerne fra toppen af stikvejen til vores boligområde

Idag er der faldet 10 cm. sne her – det må vi se på senere.
Julen varer til Helligtrekonger (Epiphany) Glædelig Jul!

Skriv hvad du har lyst til …

Written by Donald

Monday, December 29, 2014 at 12:10 GMT+0000

Posted in Skov og have

Lancaster over Ærø – sommeren 2011

Fra vor korrespondent på Ærø har vi modtaget disse smukke billeder som en julehilsen – Lancaster-flyet er det samme, som blev brugt til optagelserne af filmen The Doctor, the Widow and the Wardrobe en fantasy-film med happy end på juledag 1941, hvor en lille familie får deres pilot-far tilbage (som omtalt i går). Aage skriver:

I 2011, den 5.5., arrangerede RAF en fly-by over engelske krigergrave i det sydfynske. Jeg havde taget bestik af de steder, de ville flyve ind over, og beregnede, at Bregninge kirke på Ærø måtte være et rimeligt kendingsmærke på deres rute. Derfor tog jeg opstilling ved kysten nedenfor, og fik et par gode skud. Jeg var godt placeret, og fik billeder optaget i både FyensAmtsAvis og LollandFalstersFolketidende. Det er den samme, du har på skærmen [Billedet i gårsdagens indlæg]. Mig bekendt er der stationeret en i England og en i Canada.
Det første billede er specielt derved, at du ser en situation, der ville være meget naturlig i 1940-erne: Lancasteren passerer en skonnert. De myldrede jo dengang rundt som paketbåde i alle danske farvande.
Må du have en glædelig jul, og et godt nyt år!
Med venlig hilsen
Aage

Kommentarer …

Written by Donald

Wednesday, December 24, 2014 at 1:01 GMT+0000

Posted in Skyer

Julespecials

Jeg havde jo lovet at man ikke skulle læse mere om jul her, men desværre kom jeg til at se to “julefilm” i dag: The Doctor, the Widow and the Wardrobe og Everything’s OK.

The Doctor i skikkelse af Matt Smith falder fra et rumskib ned på jorden og bliver hjulpet af en kvinde, mor til to, som ikke protesterer eller synes det er mærkeligt at folk falder ned fra himlen og siger underlige ting såsom “jeg lader rumdragten reparere mig”.

Præmissen er, med andre ord, at alt kan ske, rumrejser, tidsrejser, men også kendte ting fra vores historie, familier i England, som bliver ramt af krigen og hvor far bliver dræbt og mor bliver enke. Og som alligevel ikke bliver enke, fordi hun i en anden tid – år 5345 – hjælper juletræer med at overleve en grum nedslagtning kan rejse tilbage i tiden og guide farmands fly sikkert ned på jorden i England år 1941.

Hvis man stritter imod (som jeg gjorde første gang jeg så den) så er det jo det rene sludder, men accepterer man det mærkelige univers, går det bedre og man fornemmer sandheden i at vi kan styre tiden, rumskibe og andre bagateller, hvis vi ønsker af hele vores hjerte, ønsker så hårdt, at det gør ondt.

Ønsketænkning er selvfølgelig ikke nok, men det er da en begyndelse, ikke sandt?

Flyet med far kom sikkert hjem - det ene af to autentiske, flyvbare Lancaster fly fra WWII

Flyet med far kom sikkert hjem – det ene af to autentiske, flyvbare Lancaster fly fra WWII

Written by Donald

Tuesday, December 23, 2014 at 5:23 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Slut med Juletræer — Meningen med Julen XIII

Her stopper “Meningen med Julen”. Ikke for at antyde, at der ikke er mening med julen, men – nåjo, det var derfor – men det er solhverv i dag (hov! Kun på Bornholm! Se kommentar!) og så er alt godt og julen er i en vis forstand overstået. Men:

Juletræer har dødsfjender!

Adelgid, skadedyr, dræber træerne

Adelgid, skadedyr, dræber træerne

Gad vide hvad den hedder på dansk (eller om den overhovedet har et navn) Adelges abies.

Måske var det sådan en mide, som forårsagede fortykninger på grenene angreb granerne i Asserbo begyndelsen af 1970’erne, og alle granerne tog skade, men efter et år med kold vinter aftog angrebene og træerne kom sig – de fleste af dem. Vi kaldte den vistnok spindemide.

Der er flere arter Adelges mider, som lever af nåletræer, og desuden er der svampesygdomme.

En svampesygdom (Phytophtora ramorum) som i USA kaldes sudden oak death (SOD) kan også slå grantræer ihjel.

Bjergskråning med døde træer efter angreb med Phytophthora ramorum

Bjergskråning med døde træer efter angreb med Phytophthora ramorum

Written by Donald

Monday, December 22, 2014 at 5:22 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Skov og have

Godmorgen!

Det er nu slut med “Meningen med Julen”. Undervejs fandt vi ud af at serienavnet skulle have været MeningERNE med Julen.

Tusind tak for de sjove og lærerige kommentarer vedrørende den Meningen med Julen, hjerternes fest, solhverv og livets træ og tilhørende æbler. Hold op medens legen er god …

På årets mørkeste dag havde vi den smukkeste morgen

På årets mørkeste dag havde vi den smukkeste morgen

Kommentarer mv.

Written by Donald

Sunday, December 21, 2014 at 23:59 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Carpe Diem

Meningen med Julen XII

Juletræer er ikke specielt katolske, men Den Polske Pave kom med på moden i 1982:

The tradition of placing a Christmas Tree as well as the life-size Nativity Scene in Saint Peter’s Square started in 1982 during the pontificate of Pope John Paul II

skriver Wikipedia. Obs, obelisken står midt på Peterskirkens forgård, det er den samme, som man kunne se på Ebbe Sadolins bogillustration i går, ved siden af julekuglerne.

Peterspladsen år 2007 30 meter nåletræ fra Dolomitterne, Val Badia

Peterspladsen år 2007 30 meter nåletræ fra Dolomitterne, Val Badia

Træet er PEFC – det betyder Programme for the Endorsement of Forest Certification, groet i en skov, som følger anbefalinger vedrørende bæredygtig skov-drift. Det anses (iflg. Wikipedia) for at være den mest udbredte certificering for mindre skovejere. Svarer det mon til Økologi-stempel?

Read the rest of this entry »

Written by Donald

Sunday, December 21, 2014 at 5:21 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Skov og have

Meningen med Julen XI

Chok! Shock! Utroligt! (Spoiler alert! Men ivrige kommentarlæsere har sikkert noteret sig, at AagePK har allerede afsløret det!)

Juletræet har rødder (undskyld mig) i både Nordisk mytologi, og i Mosebogens anden skabelsesberetning, den med Adam og Eva. Min oversættelse af Wikipedia uddrag:

Alternativt identificeres juletræet med paradisets træ i de middelalderlige mysteriespil, som blev afholdt 24. december, mindedag og navnedag for Adam og Eva i nogle lande. I sådanne mysteriespil blev var der på scenen et træ dekoreret med æbler (som repræsenterer den forbudte frugt) og vafler (som repræsenterer nadver og frelse). Ligesom julekrybben kom paradis-træet senere ind i hjemmene. Æblerne blev erstattet af runde ting, som fx. runde røde kugler.
Read the rest of this entry »

Written by Donald

Saturday, December 20, 2014 at 5:20 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Meningen med Julen X

Juletræerne går til angreb!

Undskyld

Undskyld

Written by Donald

Friday, December 19, 2014 at 5:19 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Meningen med Julen IX

Et forsøg fra det 19. århundrede på at visualisere Snorris verdensbillede fra den Yngre Edda (tak Wikipedia)

Et forsøg fra det 19. århundrede på at visualisere Snorris verdensbillede fra den Yngre Edda (tak Wikipedia)

I den førkristne tid havde folkestammer hellige lunde og træer, hvor de ofrede til guderne. Disse træer var oftest eg og ask – som asken Yggdrasil fra den nordiske mytologi. De dannede forbindelsen mellem den himmelske og den jordiske sfære. De samme forestillinger findes i det Gamle Testamente i de to hellige træer: kundskabens og livets træ.

Således skriver den danske Wikipedia på opslaget om “juletræ”. Det var nyt for mig, at der er en forbindelse mellem Gammel-testamentlige Livets og Kundskabens Træ og Yggdrasil.

Er det noget almen viden?

Written by Donald

Thursday, December 18, 2014 at 5:18 GMT+0000

Posted in Blogosofi