Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Et landkort at forstå og skib at føre

Som nævnt i forrige indlæg blev nysgerrigheden omkring menneskers formning af vandløb (med tilhørende kanaler) trigget af en kommentar (fra AagePK) om kanalerne i Slesvig, hvor der er forskellige teorier om hvordan skibe – i 800-tallet og måske før – kan være trukket over land i stedet for at tage den farlige tur nord om Skagen.

Her er lidt flere billeder til at illustrere, hvad mennesker har gjort ved vandløbene.

Floden Narew er en biflod til Vistula floden - 484 km lang med flettede kanaler

Floden Narew er en biflod til Vistula floden – 484 km lang med flettede kanaler

Det ville være en uoverkommelig opgave for vores træspade-bevæbnede forfædre at ændre landskabet her, et sted med “braided channels”, fra marsk og sump til marker og vandvej. Udtrykket “flettet” eller “braided” betyder i denne sammenhæng, at floden deler sig i flere “arme” og de løber på kryds og tværs af hinanden. Billedet her ligner dog mest en oversvømmelse af små enge. Hvis det fik lov at ligge hen i 15 år ville der skyde pil og el op over det hele. Men så meget må man indrømme overfor fotografen: Det ville være umuligt at sejle her; og hvis man kan sejle nogle steder, vil det være vanskeligt at finde vej gennem labyrinten af flodarme.

Neman floden i Litauen er 914 km lang og er sejlbar i det meste af længden

Neman floden i Litauen er 914 km lang og er sejlbar i det meste af længden

Sådan som billedet her (th.) af Neman floden skal en flod se ud, ikke sandt? – det er noget andet end det sumpede område øverst. Hvis man kun har set sådan en flod, er det svært at forestille sig floder, som er ufremkommelige sumpområder.

Hvorfor har Neman så ikke været brugt som vikinge-vandvej? Det har den måske også. Men hvis beboerne i området har været nogle værre banditter, var det måske ikke altid at man kom helskindet hjem. Sådan som Røde Orm finder ud af, da han drager på Østerled i anden del af Frans G. Bengtssons morsomme bog om vikingen Røde Orm Tostesson’s eventyr.

Hvor Narew løber ud i Vistula (Weichsel) er der også fladt vand - og, er det en dæmning eller hvad?

Hvor Narew løber ud i Vistula (Weichsel) er der også fladt vand – og, er det en dæmning eller hvad?

Men Vistula floden, Weichsel, er i den grad sejlbar. Den løber gennem Polens store byer og hovedstaden Warzawa og “deler” Polen i to.

Vistula ved byen Plock

Vistula ved byen Plock

Folkeslagene i Europa i 800-tallet

Folkeslagene i Europa i 800-tallet

Vandskellene i Europa. I Rusland er området syd for Novgorod et stort sumpområde som kun er lidt højere end omliggende områder

Vandskellene i Europa. I Rusland er området syd for Novgorod et stort sumpområde som kun er lidt højere end omliggende områder

Dnjepr, som er sejlbar det meste af vejen, har et område som er større end Spanien og næsten lige så stort som Frankrig, Europas største land.

Nasa satellitfoto af Dniepers bassin

Nasa satellitfoto af Dniepers bassin

Kommentarer og digressioner er velkomne …

Written by Donald

Sunday, November 23, 2014 at 19:27 UTC

Posted in Blogosofi, Tidsmaskinen

8 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Dels skal du tænke vikingeskibenes dybdegang, dels skal du tænke længde-bredde-ratioen: en lang og smal båd, som de bruges især ved flodsejlads, stikker mindre dybt end en kort og bred båd med samme lasteevne.
    Mht hvilke floder, man dengang sejlede ad, kom det nok også an på, som du selv er opmærksom på: vor venligtsindede var beboerne, hvor tit havde de haft “besøg”, men også: hvor stærk er strømmen? Er der mulighed for pramdragning?
    Langs Ladogas kyst har man nogle steder bygget læ-dæmninger, fordi fersvand lettere får krappe søer ved relativ lav vindstyrke, det har altså også spillet ind.

    AagePK

    Sunday, November 23, 2014 at 21:28 UTC

    • @AagePK – jeg gætter på, at der har været forskellige former for transport opstrøms – på de brede floder kunne man bruge sejl, og ellers årer, og når det heller ikke var muligt har man måske staget eller trukket som du skriver. Men prøv at se på snoningerne på både Daugava og Dnjepr: Det er typisk for floder med lille fald at de udvikler snoninger, og der er så mange (hele vejen) så at strømmen ikke kan have været særlig stærk.

      Kilden til Dnjepr ligger kun 220 meter oppe. Hele Smolensk området er ca. 140 meter. Kilderne til Daugava ligger ligeledes ikke meget højere end Kulleberga, 221m! Så det må have været muligt at få de her skibe til at gå mod strømmen!🙂 Ud fra kortene nåede jeg frem til at der flere steder kun er mellem 13 og 50 km. (ja der er stor forskel🙂 ) mellem Daugavas bifloder og Dnjepr. Men hvis det har været ufremkommeligt krat, er det jo også slemt nok! Men tænk hvis man kunne tage på sådan en tur idag. Sammen med Putin i vikingemundering?

      Det er fantastisk, synes jeg, at tænke at man kunne organisere et “bådebyggerlaug” og lave disse fladbundede elegante “indlansskibe”, som dog også kunne klare en tur i godt vejr over havet.

      Donald

      Sunday, November 23, 2014 at 22:02 UTC

  2. Tak for dette og det tidligere indlæg med tilhørende kommentarer!
    Det er spændende med disse vandveje.
    Nu til dags betyder rettidigheden ved transport meget og energiforbruget mindre. Dengang var det omvendt.
    Man meldte ikke sin ankomst til torsdag kl. 14, men til næste gang vinden var god.
    Når man udnytter vinde og strømme til det yderste er vandtransport næsten uden energiforbrug. Sikkerheden ved vandtransport var også langt større. Det kræver langt mere organisation at røve en skib end at overfalde en landtransport ad hullede veje.

    Farmer

    Monday, November 24, 2014 at 5:11 UTC

    • @Farmer: Selv tak – jeg blev grebet af hvor meget man kan læse ud af et landskab!

      Donald

      Monday, November 24, 2014 at 11:56 UTC

  3. Der er én ting ved sejlads, der for mig overskygger alt andet: jeg nævnte et sted, at man har fundet dansk flint så langt væk som Happaranda. Altså allerede i stenalderen har man fragtet varer, og sig selv, vidt omkring. Via floderne har man også fragtet rav fra Østersøen til Grækenland (hvor det kaldes electron, fordi det, tjah: elektrificeres ved gnidning, men det er en anden fysik!)
    Men vi, der er så heldige at leve ved havet, og andre vandveje, har tidligt haft meget store muligheder for at komme rundt i verden, og gøre vore erfaringer med fremmede. I modsætning til indlandskineserne, afrikanerne, og selv i vore dage: fastlandsamerikanerne: alle er de mere eller mindre tilbøjelige til at lukke sig inde om sig selv. Jeg er udmærket klar over, at kineserne på et tidspunkt med store opdagelsesflåder sejlede Stillehavet rundt; men det var eliten, og en af kejserne fik jo også stoppet den trafik.
    Dette er jo med til at forme mennesket, tvinger det til at udvikle teknik, ja, men bestemt også kommunikationen: som Farmer påpeger: der skal organisation til at overfalde et skib, og med lidt teknisk snilde kan en lille båd udmanøvrere en større, til enten at forsvare sig eller undslippe. Og glem ikke diplomatiets kunst, når man opdagede, at man var bedre tjent med at handle fremfor bare at plyndre. Vikingerne var trods alt mere handelsmænd end sørøvere, selv om de engelske munke og nonner prøver på at bilde os noget andet ind.

    AagePK

    Monday, November 24, 2014 at 7:34 UTC

    • @AagePK: Ja, man fragtede både rav, bæverskind og “kunsthåndværk” fra Scania til Byzans/Konstantinopel. Det fremgår jo af forskningen i handelsruterne, at skandinaver også bosatte sig både i Kiev og andre steder – det var åbenbart en blanding af mange folk. I “Røde Orm” beskriver Frans G. Bengtsson (som var historiker og havde forsket i disse ting) at Kiev var et farligt sted, hvis ikke man havde venner der.

      Men det er spændende, også det med teknikken – at det kunne lade sig gøre.

      En aften for 20 år siden så min søn og jeg en TVdokumentar fra DR om skibe, som anløb en international havn på Bali eller Java eller … uh, eh, en civiliseret havn yderst mod de store, vilde og stadig primitive områder af New Guinea og Papua og Borneo eller hvad var det mon. Men det, jeg husker, er at der lå et skib, som var lidt anderledes, og dokumentaristen var jo lidt interesseret, og spurgte sig for – det viste sig at dokumentaren handlede om den stamme, som havde bygget skibet, et smukt skib, bygget af naturlige materialer, spanter, reb, tætningstjære og alting. Det var stort – jeg gætter mellem 10 og 20 meter. Da skibet kom tilbage til stammen, blev det slæbt på land, og den forundrede dokumentarist fik at vide, at det nok ikke kom ud at sejle igen, for de holdt jo ikke så længe, sådan nogle skibe. Og stammen vidste ikke rigtigt om de ville gøre det igen. Nu vidste de jo mere om de moderne tider og dokumentaristen forudså at stammen ville gå i opløsning.

      Donald

      Monday, November 24, 2014 at 12:07 UTC

  4. Jeg har læst dette og forrige indlæg med kommentarer – og det er jo omfattende. Fornemmelsen er, at vi i vores bekvemmelighedstidsalder har lidt svært ved at forstå at man i tidligere tider gjorde det man gjorde for at komme rundt og frem – via vand. Men mulighederne var der og de blev grebet af modige folk og mange problemer blev løst efterhånden som ideerne opstod. Spændende læsning er det her sandelig. Tak for det.

    Jørgen

    Monday, November 24, 2014 at 7:53 UTC

    • @Jørgen! tak fordi du læste med! Ja det har taget lidt om sig, men det var morsomt. Det er en af barndommens gåder: Kunne vikingerne virkelig sejle så langt ad floderne? hvor lange var slæbestederne? Somme tider har jeg set det for mit indre blik som en skovvej med grus på, men der har garanteret ikke været grusede veje!🙂

      Donald

      Monday, November 24, 2014 at 12:10 UTC


Comments are closed.