Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Mulige sejlruter gennem Østeuropa

Det er som om man vågner til barndommens nysgerrighed: Hvordan i al verden kan man sejle igennem Rusland, fra Østersøen til Sortehavet, uden gravemaskiner, kraner og andet hejs?

Tydeliggørelse af floder, som blev brugt til sejlads fra Balticum til Sortehavet, Euxine Sea

Tydeliggørelse af floder, som blev brugt til sejlads fra Balticum til Sortehavet, Euxine Sea (cc) Karlis, Wikimedia

Det har været nævnt, at flodløbene ændrer sig voldsomt med tiden – mere i de flade områder, som vi har at gøre med her, end i bjergegne. Selvfølgelig!

Men stort set kan man alligevel, ved at se på flodernes længde og de områder, de afvander, få en fornemmelse af, hvor vikinger og andre søfarende har besejlet floder og derved er kommet langt ind i landene – og efterhånden har fundet steder, hvor man kunne gå fra den ene flodarm til den anden, måske med sit skib? Måske bare med sig selv, sine varer og sine følgesvende.

Den næstlængste Baltiske flod, Daugava er 1020 km. (gad vide om det er med snoninger eller omsat til lige linier?!) Daugava kommer i nærheden af både Volga og Dnepr, men ikke i gå-afstand, så at sige. Daugava har i 1800-tallet været forbundet med kanaler til Dnjepr (en.: Dnieper).

Google Earth kan give en fornemmelse af nutidens landskaber. Flodarmene fra St.Petersborg har måske været lettere at bruge som tilgang til Dnjepr, fordi forbindelsesleddet var fladere.

Ruten fra St.Petersborg til Sortehavet er indtegnet som om man bare lige følger den vej ...

Ruten fra St.Petersborg til Sortehavet er indtegnet som om man bare lige følger den vej …

En anden romantisk fremstilling af sejlads over land ...

Roehrich: En anden romantisk fremstilling af sejlads over land …

The route from the Varangians to the Greeks was first mentioned in the Primary Chronicle, but its effects were reported much earlier, in the early ninth century when the Byzantines noted newcomers in their regions, the Varangians. Though this has come to mean “Vikings” to many, the term for the Byzantines meant all Scandinavians and their kindred living in what is now Russia.

On the Dnieper the Varangians had to portage their ships round seven rapids, where they had to be on guard for Pecheneg nomads. The rapids began below Dnipropetrovsk where the river turns south and fell 50 meters in 66 kilometers. They don’t exist anymore, as a chain of basins was established starting from the 1950s to the 1970s.

Written by Donald

Saturday, November 22, 2014 at 12:43 UTC

Posted in Blogosofi, Tidsmaskinen

31 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Takk for inspirasjonen, Donald.
    Klem på deg🙂

    Mormor

    Saturday, November 22, 2014 at 13:02 UTC

    • Selv takk Mormor,
      klem på dig🙂

      Donald

      Saturday, November 22, 2014 at 13:58 UTC

  2. Du skal helt sikkert via Ladoga, Novgorod og Kiev: de to sidste var i rus-ernes besiddelse i en del år, og de fleste af disse herskere bar nordiske navne. Bare for at bære ved til bålet om ihvorvidt russerne nedstammer fra nordiske vikinger, fra Roslagen, i Ruotsi, som Sverige hedder på finsk, eller er en slavisk stamme, som sovjetterne hævdede.
    Fra Kiev, der blev erobret af Askold omkring 860, blev der ført flere togter mod Konstantinopel, Miklagård. På russisk: Tsargrad. Der findes en ikon med billeder af en flok rus under Konstantinopels mure i denne Første Rus-Byzantinske krig. http://www.en.wikipedia.org/wiki/Rus‘Byzantine_War_(860) De ser mig noget khazakiske ud.
    Da Askold dør, overtager Rurik af Novgorod, og danner et fælles Rus-rige. Så Røde Erik er næsten på hjemlig grund, da han kommer rejsende igennem landet. Han bryder sig dog ikke om de lokale henrettelsesmetoder.

    AagePK

    Saturday, November 22, 2014 at 14:22 UTC

    • @AagePK: Det var fordi du skrev om at der muligvis allerede i den tidlige middelalder var en kanal fra Slesvig til Trene, at jeg begyndte at undres over alle de “brokker” jeg har hørt om sejlruterne gennem Østeuropa. Det pirrer nysgerrigheden – tænk hvis man kunne se på kortet nøjagtigt hvor tæt flodernes udspring ligger og altså dermed få en fornemmelse. Det kan man – men der er stadig tvivlsspørgsmål:

      Du nævner Ladoga og Novgorod, og på GoogleEarth er det tydeligt at de er en del af mulige sejlruter, men springet fra Novgorod til Kiev (over Smolensk) er en gåde (for mig). Hele området er fladt, vådt med skov og mark. Én af artiklerne på Wikipedia fortalte at man har forsket og har en rimelig idé om hvor handelsvejen gik:

      https://en.wikipedia.org/wiki/Trade_route_from_the_Varangians_to_the_Greeks

      Det forekommer mig at jeg hørte nogen i TV forklare, at der var flere forskellige ruter. Derfor gravede jeg lidt videre på GoogleEarth og nåede frem til at selv i dag ville man kunne lave en rute fra Ladoga, Lake Ilmen etc. Det mærkelige ved den rute er, at et lille stykke går downstream (hedder det nedstrøms?) på Dvina alias Daugava floden, som så fører skibene til Dnjepr. Man skulle tro at handelsskibene lige så godt kunne have sejlet hele vejen op ad Daugava, men så glemmer man, at der kan have været katarakter. På Dnjepr er der således 6-7 steder, hvor skibene måtte hives op igen og slæbes over land for at undgå strømfald. Der står: On the Dnieper the Varangians had to portage their ships round seven rapids, where they had to be on guard for Pecheneg nomads.

      Samme Wikipedia nævner, at Dnjepr var forbundet med andre vandveje allerede dengang; i 1800 tallet blev der bygget en kanal på 195 km. som dog ikke fungerer mere; der var brug for en bredere vandvej. Hvis den blev sat i stand, ville man i dag kunne sejle fra Tyskland til Belarus.

      […] connected to other waterways of Eastern Europe, such as the Pripyat-Bug waterway leading to Western Europe, and the Volga trade route, which went down the Volga waterway to the Caspian Sea. Another offshoot was along the Dnieper and the Usyazh-Buk River towards Lukoml and Polotsk.

      Men der er også et slæbested fra Balticum floden Bug (biflod til Vistula) til Pripjat-floden, biflod til Dnjepr. Hvorfor tog man så ikke den rute, dengang, for 1000-2000 år siden? Fordi en strækning (floden Narew) er en lang sump- eller mosestrækning, hvor det må være vanskeligt at komme igennem. Billeder følger i næste indlæg!🙂 Billederne fra GoogleEarth og Wikipedia viser de fleste steder meget naturskønne områder langs floderne.

      Till the 18th century there was a portage between Kobrin and Pinsk as it was a part of the important long-distance trade route from the Black Sea to the Baltic Sea.

      [Rettet mange gange.]

      Donald

      Sunday, November 23, 2014 at 0:56 UTC

      • Min interesse stammer jo nok fra, at jeg har slidt mine barnesko godt og grundigt på Gottorp slot, (jeg er endda døbt i kapellet) med dets fantastiske museum om vikingernes verden, med udgangspunkt i Hedeby. Jeg har færdedes med kendte arkæologer som Herbert Jankuhn, Bantelmann m frue, (hun var specialist i frisurerne på moseligene) og mange andre. De kom alle i vort hjem, og jeg blev inviteret med ud, når de gravede.
        I Finn Havlands 2-bindsværk Europas vandveje (ret populær hos mine bekendte, når de skal planlægge nok en tur på en af Europas kanaler) kan du læse om Tsar Peter 1, der lod grave en kanal mellem Msta (Tsna) og Tvertsa. Ved Vyshni fandtes et gammelt slæbested, Volok. I 1709 var vandvejen mellem Det kaspiske Hav og Østersøen færdig. Men han udnyttede altså viden om tidligere slæbesteder, og dermed transportmuligheder.
        I dag kan man jo sejle med turbåd fra St Petersborg til Moskva, min søster har prøvet; men væggene er meget tynde, vender en kraftig passager sig i køjen, gynger hele skibet, og man betaler i forvejen, bl.a. for at se kirker og klostre, som :”desværre er lukket for reparation i dag!” Og det vil de være de næste 20 år, da de er meget brøstfældige.

        AagePK

        Sunday, November 23, 2014 at 10:21 UTC

        • Ja, så kan jeg jo godt forstå baggrunden! Desværre var både de engelske kanaler og de russiske kanaler for sent ude i forhold til jernbanen. Også Götakanalen — og så vidt jeg kan skønne de russiske/hviderussiske kanaler — var forældede før de var færdige. Jeg visualiserer det ved at se for mig 1) en hestevogn lavet af træ, 2 x 4 m. med hjul og axler, som er meget sårbare, 2) en pram, som er 4 x 20 meter, 10 gange så stor som hestevognen og endelig ser jeg en jernbane, et tog med 10 vogne, som bevæger sig hurtigere end både pram og hestevogn.

          Det må have været en stor oplevelse at være med på udgravning? I det små har jeg også oplevet udgravninger, når min onkel tog mig med ud til stenalderbopladser – som han var med til at udgrave – og viste, hvor stolpehullerne var.

          Donald

          Sunday, November 23, 2014 at 13:03 UTC

          • Fra de første kanaler blev bygget, og indtil jernbanen overtog, gik der dog mellem 100 og 200 hundrede år, og skibene kunne jo lægges efter hinanden. Peter den 1. havde jo f.eks en hestemølle ombord på et af bådene, der så trak sig frem via et kraftigt tov spændt langs bredden. Samme system brugte man på Elben langt op i 1930, her var en kæde lagt i floden, og et dampdrevet spil trak prammene opstrøms. Temmeligt larmende, ifølge øjenvidner i en tysk tv-udsendelse for nyligt.
            Gøtakanalen blev ganske rigtigt hurtigt udkonkurreret af lokomotivet; men den transibirske kom først i 1880’erne; da havde Sct Petersborg profiteret af kanalerne til Ilmensøen oas siden 1709.
            På Gudenåen har man slæbt pramme siden 1100-tallet, hvor man byggede Øm kloster af kalksten. Da Papirfabrikken i Silkeborg blev bygget, var der omkring 120 pramme, 10 meter lange, med en lasteevne på 10 tons. Der skulle 3 pramdragere til at trække dem op til Bjerringbro, 30 km, på tre dage. Herfra måtte heste tage over, da stigningen kostede for mange daglejere, så var heste billigere.
            I dagens Europa er den mest almindelige pram på 76,5m og laster 2.800t. Ved Krefeld fandt man en pram på 16m, fra karolingertiden, det 8-9.årh. Søg Treideln på tysk wiki.

            AagePK

            Sunday, November 23, 2014 at 16:35 UTC

            • @AagePK: Jeg kan se du også bliver fascineret af hDet er så oplagt at bruge floderne som vandveje, og bortset fra hastigheden, så er det jo den bedste og billigste måde.
              Kunne man mon forestille sig et Europakort som viser hvor effektiv styring og organisation, der var i de forskellige områder? I romernes storhedstid var der broer og byer langs Rhinen. De har formet lidt på floden og de storladne landskaber.

              Donald

              Sunday, November 23, 2014 at 19:40 UTC

  3. Det var spændende at læse – ja vikingerne har vel brugt floderne, som vi andre bruger veje og jernbaner.

    Madame

    Saturday, November 22, 2014 at 17:42 UTC

    • @Madame: Det glæder mig hvis det var lidt morsomt at læse🙂 Men som sagt, det er jo bare barndommens undren, som nu endelig kan få svar på spørgsmålene!🙂

      Donald

      Sunday, November 23, 2014 at 1:26 UTC

  4. Det var dog nogle interessante kort, du har fået fat i her – sjovt at læse navnene stavet på den måde🙂
    Det er nemlig ganske spændende at følge vikingernes flodvandringer og deres liv i det hele taget – vidste du godt, at vikingerne var ret eftertragtede blandt de engelske kvinder, fordi de var så renlige og gik i bad en gang om ugen? Eftertragtede på trods af, at de faktisk var erobrerne …

    Ellen

    Saturday, November 22, 2014 at 18:59 UTC

    • @Ellen Ha! gik i bad en gang om ugen – jaja, jeg kan stadig huske et København, hvor der var lokum i gården og hvor folk ikke havde bad. Der var også en dokumentar om Hadrian’s Wall og om England efter romerne, hvor de fortalte at – ja, netop hygiejnen, som romerne havde “haft med sig”, forsvandt efter at romerne trak sig ud af England.

      Donald

      Sunday, November 23, 2014 at 1:28 UTC

  5. Spændende hvad du her beretter om – og utroligt hvad driftighed kunne udrette trods vilkårene.

    Jørgen

    Saturday, November 22, 2014 at 19:42 UTC

    • Det, som undrer mig mest, Jørgen, er at man byggede skibe, rejste rundt og kom i kontakt med andre kulturer, de må have kendt til de store europæiske nationer langs Middelhavet, (vikinger havde en overgang Palermo og der var fred og fordragelighed) men “Pax Romana” blev ikke anset som en mulighed for fred og mere fremgang – fordi Pax Romana jo var et overfolk, som udnyttede krigsfanger til slavearbejde. Men en Pax Romana uden krigsfanger, kunne det tænkes? Er det i virkeligheden det, som Karl d. Store og Valdemarerne forsøgte på deres måde?

      Donald

      Sunday, November 23, 2014 at 1:33 UTC

      • I Roms sidste år var en tredjedel af befolkningen i Italien slaver, iflg. engelsk wiki. I Domesday Book var 10% af den engelske befolkning slaver. Og man fortsatte med at tage og sælge slaver helt op til det 18.årh.: ifølge en tv-udsendelse kidnappedes en ung englænder og solgtes som slave til kolonierne i Amerika, fordi hans onkel på den måde kunne overtage hans store arv. Han kommer hjem og må igennem en meget langvarig retsstrid, som han vinder, men døer lige derefter. Iflg. min hukommelse.
        Kirken havde ellers forbudt slaveri, forsøgte i det mindste, og især salg af kristne slaver til ukristelige lande tordnede man imod.Pave Nicholas V tillod dog i Dum Diversas, en bulle fra 1452, at man tog muslimske slaver, eftersom de nordafrikanske barbaresque-stater hav delvist tømt landområder ikke kun omkring Middelhavet (Cervantes var slave i Marocco), men også England, Island og Færøerne blev ramt, helt ind ved de danske Vesterhavsøer kom slavejægere.
        Og stavnsbundne fæstebønder mærkede nok heller ikke den store forskel: mukkede de for meget, kunne de jo altid sælges til militæret, hvor kongen igen solgte hele regimenter til udenlandsk krigstjeneste. Svenskehorren Eleonore Christina solgte i hundredevis af bornholmske knægte til svensk krigstjeneste, de kom aldrig hjem.

        AagePK

        Sunday, November 23, 2014 at 10:48 UTC

        • Der “ringer en klokke” vedrørende at Cervantes var slave i Marokko. Men slave? Det kan man kalde det, når krigsfanger bliver brugt til hårdt arbejde og iøvrigt bliver dårligt behandlet. W.: Cervantes, Miguel de (1547 assumed – 22. April 1616.) […]
          In 1569, Cervantes moved to Rome where he worked as chamber assistant of a cardinal. Cervantes then enlisted as a soldier in a Spanish Navy infantry regiment and continued his military life until 1575, when he was captured by Algerian corsairs. After 5 years of captivity he was released by his captors on ransom from his parents and the Trinitarians, a Catholic religious order and he subsequently returned to his family in Madrid.

          Jamen det er da tankevækkende, at den periode, som frembragte de første kunstværker, de første moderne musikinstrumenter og store litterære værker, den tid, som udspringer som en reaktion mod 30-årskrigens rædsler og massemord (set med nutidens øjne massemord i miniformat) ikke får afskaffet slaveriet.

          Jeg tror det tyske bymiljø hvori fx. Bach opfostrede sine sønner, er mere sikkert, mere trygt, end de miljøer, du fortæller om (randområder hvor slavejægere havde lettere spil). Men forestil dig engang, da J.S. Bach fik en kasse vin fra sin fætter i det sydlige Tyskland, og han skrev tilbage (efter hukommelsen): “Kære fætter, det var sødt af dig at tænke på mig, men du skal ikke sende vin en anden gang, tænk på at jeg skulle betale for told ved amtsgrænsen, og igen ved byporten, transport på landevejen, og igen, en anden transport gennem byen, og så kom skattevæsenet og krævede skat af modtagen gave selv om jeg sagde til dem, at den allerede havde kostet mig dyrt – tænk på at jeg kan gå på markedet og købe en kasse vin for det halve af, hvad din iøvrigt dejlige vin har kostet mig! Jeg håber du og din familie trives! De bedste ønsker og gå med Guds fred, dein Johann Sebastian Bach”.

          Engang hørte jeg oplæst en tysk roman (oversat til dansk) om en hestehandler eller lignende, som er glad for sit firspand og kører med det, men en lokal fyrste bliver irriteret på ham og kræver skatter mv. som hestemanden ikke vil betale, og det ender med at den velhavende hestehandler er fattig og forladt?

          Mormor har fundet titel og forfatter!!!
          http://no.wikipedia.org/wiki/Michael_Kohlhaas
          Michael Kohlhaas er en kortroman fra 1811 av den tyske forfatteren Heinrich von Kleist (1877-1911), basert på fortellinger om den tyske kjøpmannen Hans Kohlhase, som skal ha levd på 1500-tallet.

          Jeg er ikke engang sikker på handlingen, men den skildrer en magfordrejning og et overgreb fra myndighedernes side, og det er forargelsen over dette overgreb, som jeg kom i tanke om i forbindelse med slavehistorierne. Med andre ord, hvis der er en konsensus i samfundet om at overgreb er ødelæggende ikke bare for den det går ud over, så kunne man (måske) opnå et samfund som trives økonomisk.

          I dag skal befolkningen passe på ikke at blive slaver af bankvæsenet.

          Donald

          Sunday, November 23, 2014 at 12:47 UTC

          • Staten, Fyrsten, har jo enten ret, eller tager sig til rette: Peter 1 forbød anvendelsen af sten til bygning af huse uden for Petersborgs vedkommende, og alle adelige familier skulle bygge et stenhus i byen, under fortabelse af deres arveret! Sådan får man bygget byer i en ruf.
            Vi læste Michael Kohlhaas, og var fortørnede; senere er det dog kommet frem, at han var af den type, der forlangte “retfærdighed, om så jorden går under derved!” Det var ridderens arvinger, der nægtede at betale hestehandleren for den skade, deres far havde forvoldt, da han beslaglage 2 heste, fordi Kohlhaas angiveligt havde stjålet dem. Og hestehandleren brugte ret grove metoder, afbrændte huse i Wittemberg bl.a. Og det kan vel ikke siges at være rimeligt. Han blev dømt til døden ved radbrækning.
            Her på øen oplever vi også en sådan fejde, idet kommunen, for vore skattepenge, igen-igen kører retsag mod en standhaftig borger, det har hidtil kostet over en million, og nu vil de i højesteret, selv om de har tabt! Øv, altså! Se Fyns Amts Avis om Ærø og Snorre-sagen!

            AagePK

            Sunday, November 23, 2014 at 16:57 UTC

            • Jeg troede – tror – at Kleist har digtet det meste af Kolhaas-historien; jeg kan godt se, at der står den er “baseret på virkelige hændelser”. Jeg kan også huske at han går helt amok til sidst, men for mig var historiens kernepunkt det, at vise hvordan en falsk anklage kan få et menneske til at blive desperat. Jeg var dybt berørt, – det tror jeg de fleste mennesker ville være over de centrale dele af den historie – fordi vi alle har været ude for noget i den retning.

              Donald

              Sunday, November 23, 2014 at 19:47 UTC

  6. Sikke et land, de har kunnet lægge under stævnen i fordums tider; alle de vandveje kunne vi godt begynde at generobre, og lægge for vores fødder, det kunne blive til mægtige riger!

    Stegemüller

    Sunday, November 23, 2014 at 11:52 UTC

    • Ja ja ikke flere erobringskrige, please, Stegemüller!🙂 Hvordan kom du dog på den tanke?🙂 Det fascinerende er, synes jeg, at disse mennesker, vore forfædre, har haft nogle ideer at verden var større og de ville gerne ud omkring for at se mere, lære mere om hvordan andre samfund organiserer sig. Det må have være en voldsom oplevelse at komme fra en landsby på Gotland (som i “Røde Orm” af Frans G.Bengtsson) og sejle ad de lange floder gennem det store russiske landområde, og møde andre svenskere (skandinaver) som har bosat sig langs vandvejene. Og endelig komme til Sortehavet og Bosporus og Konstantinopel.

      Det er endnu mere mærkeligt at tænke sig nordboer, som sejler i små både langs Atlanterhavskysten til Middelhavet.

      Donald

      Sunday, November 23, 2014 at 12:55 UTC

      • Husker jeg meget forkert? Rejste Røde Orm ikke vest på, for at blive taget til fange i det muslimske Spanien, videre gennem Middelhavet, Konstantinopel, og derfra via de russiske floder til Jelling, hvor han får blodpølse med timian? Eller var det på to adskildte rejser?
        Nå, men det kan jo faktisk lade sig gøre at sejle fra Marstal til Kiel, og derfra på kryds og tværs gennem Europa og komme ud i det hav, man lige lyster: Ilmensøen, Kaspiske hav, Sortehavet, Middelhavet Atlanterhavet eller Vesterhavet. Det er ret fantastisk. Én ting er den voldsomme trafik på Tysklands motorveje, en helt anden ting er ditto-do på Tysklands vandveje: Wilhelmshafen er vist stadig Tyskland største havn, den er ikke blevet mindre, efter at man har gravet kanal fra Donau til Rhinen.

        AagePK

        Sunday, November 23, 2014 at 16:02 UTC

        • Der var to adskilte rejser og den ene, gennem Rusland, gav ham sår på krop og sjæl.

          sv.Wikip: Röde Orm är en äventyrsberättelse i två delar av den svenske författaren Frans G. Bengtsson. Första delen, Sjöfarare i västerled, utkom 1941 medan andra delen, Hemma och i österled, utkom 1945. Berättelsen utspelar sig under vikingatiden och skildrar Orm Tostessons äventyr.

          Det mærkeligste, synes jeg, er at nogle af disse folk har gjort mere glæde end skade, hvor de kom frem. Palermos historie er besynderlig på det punkt. Jeg må se at få læst mere om det!🙂

          I denneher række af tanker om kanaler og vandveje har jeg ikke nævnt Kielerkanalen endnu. Den er jo særlig interessant, fordi den er en stor trafikmæssig gevinst og måske især fordi den skal udbygges til at tage større skibe. Det kunne godt være mere interessant end en tunnelforbindelse fra Lolland til Fehmern!

          Hov forresten, hvorfor nævner du Wilhelmshafen? Er den i forbindelse med Rhinen eller Donau?

          Donald

          Sunday, November 23, 2014 at 16:29 UTC

          • Wilhelmshafen var en tanketorsk; jeg mente Ludwigshafen, der i min skoletid var en af de største flodhavne i Tyskland, den er i mellemtiden overhalet af både Mannheim, 8,3mil t, Køln med 15.6mil t, og Duisburg, som omlader 51mil t varer. Hamborg, den største oversøiske havn ligger på 12,2mil t.

            AagePK

            Sunday, November 23, 2014 at 17:09 UTC

            • @AagePK: Ja OK! selvfølgelig 🙂 Køln 15 mio. ton? Ih du milde! den har jeg ikke hørt om – jeg har været i Køln 2 gange🙂

              Donald

              Sunday, November 23, 2014 at 19:49 UTC

  7. Min bedstemor har fortaget flere rejser igennem visse af disse floder idet hun arbejdet på et fragtskib. Jeg plejede at have et kort hvor hun satte prikker hver nye sted hun havde været.

    ilhja

    Thursday, November 27, 2014 at 21:18 UTC

    • Ilhja – ja det har været muligt og almindeligt – og billigt – at sejle på alle floderne i tusind år. Men for din bedstemor har det nok været noget lettere end for vikingerne. Dengang var der ikke sluser og kanaler hvis man skulle fra én flod til en anden.🙂

      Donald

      Friday, November 28, 2014 at 11:16 UTC

      • Der er en stor forskel i vægten fra en viking skib og et fragtskib, så heldigvis for at det var lettere for hende!

        ilhja

        Saturday, November 29, 2014 at 9:17 UTC

        • @Ilhja – det var godt for din bedstemor! Din bemærkning danner billeder på nethinden: Kaptajnen råber: “Passagererne står af! Skibet skal trilles en kilometer!”🙂

          AagePK fortæller i en anden kommentar, at der stadig sejles også på de mindre kanaler. Der er en bog der hedder “Sejl gennem Europa” eller noget i den retning.

          Donald

          Saturday, November 29, 2014 at 11:44 UTC

          • Jamen Donald, den slags har vi da også: The Big Chute Marine Railway, eller Elbing-Osterorde-Schiffshebewerk. Du kan se og læse om alle de forskellige måder at få skibe hen over bjerge og dale i http;//de.wikipedia.org/wiki/Schiffshebewerk Falkirk Wheel ser fantastisk ud.

            AagePK

            Sunday, November 30, 2014 at 8:25 UTC

            • Der findes også en dansk side, http://da.wikipedia.org/wiki/Skibshæveværk
              Den er dog ikke så omfattende, men linket til Elblag-kanalen giver gode billeder af, hvor lang en strækning skibet bliver kørt. Og det 5 gange!

              AagePK

              Sunday, November 30, 2014 at 8:34 UTC

            • @AagePK: Nej nu har jeg aldrig! Det var da det vildeste, jeg har set, “tørhæveværk”!!! Den “vandbalancerede driftsmetode”, “Wasserballastantrieb” (godt ord igen) er den bedste, sådan rent underholdningsmæssigt. Hvis alle led og lejer var i perfekt tilstand og totalt gnidningsløse (en almindeligt forekommende forudsætning for al fysik i undervisningslokalerne) så ville det kunne lade sig gøre at sende et skib 70 meter op ad en skråning ved at hælde en kop vand i den øverste vandtank/våddok, og så var der pludselig overvægt! Og den ville synke ned mens den trækker den anden op.

              Det må vi have nogle indlæg om – men lige nu skal jeg til gløgg med min lille familie.

              “Alle passagerer stiger ud” – men ikke for at lette båden, kun for at se miraklet ske!

              Glædelig Advent!

              Donald

              Sunday, November 30, 2014 at 13:11 UTC


Comments are closed.