Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Det gamle Danmark skal bestå

Eller skal det? Der er ikke ret meget “Gammelt Danmark” over landskaberne heromkring, fra Tisvilde til Hillerød. Overskriften er en kende ironisk: Kortene her viser hvor meget forandret området er blevet ved generationers hårde arbejde med at styre vandløbene. I P.V. Globs bog om Mosefundene, Tollundmanden med flere, viser han et billede af skrænterne mod et vandhul, bevokset med pilekrat, ask, eg, birk, – lystræer, som har udgjort et uigennemtrængeligt krat indtil engang i vikingetiden, hvor man begynder rydninger, Hilleryd (-rød), Skæryd, Markaryd, Nelleryd – for blot at nævne nogle. Hvis ikke menneskene havde fået styr på vandløbene, ville der stadig være mose og sump over det meste af Nordsjælland.

Hvordan jeg læser kortene: På det ældste (klik for “more”, nederst) kan man se hvad jeg tror er en sognegrænse, vist med violet bred kant. Denne kant følger et ældre vandløb, der imidlertid er så liiige, at det må være gravet i forne tider. Gribskovs historie og sandflugts-historien fra 1700-tallets begyndelse viser, at disse egne blev styret af en (eller flere) tyske skovriddere, som gik ind for gravning af grøfter – tænk på hvordan landskaberne ser ud, når man kører fra Hamborg mod Bremen eller til Groningen i Amsterdam, alle de våde og halvvåde områder er drænet og lange lige grøfter er gravet, så jorden kan dyrkes.

Desuden ser jeg at det sted, som lå skjult bag bakkerne i forrige indlæg, hedder Laugø Bro. De to “nyere” huses placering må skyldes at her før broen var et vadested. Middelaldervejen har undgået sump og krat. Laugø bro er et højerebeliggende sted end de enge og vandhuller, der ligger til nordøst og sydvest. Vandet kommer fra de højereliggende bakkedrag. Et par steder på egnen her kan man stadig se kilder, som springer ud fra en bakkeskråning.

Hvad jeg mere kan få ud af det? Ikke andet end at det tilfredsstiller min nysgerrighed i en grad, der rigeligt var de to timers arbejde værd!🙂

Jo – en ting mere: Der er så mange vandløb og grøfter, at hvis man indfører en 10-meters grænse mod ALLE vandløb, kanaler og render, for dyrkning og især gødskning, så vil der næsten ikke være dyrket område tilbage.

Moderne kort med oversigt over vandløb og render/grøfter

Moderne kort med oversigt over vandløb og render/grøfter (ved klik/følg link kan man se lidt flere detailler på dette kort)

Højdeforskellene er ikke særlig store, 1-2 meter, og jorden egnet til grøftegravning (men alligevel, sikken et arbejde)

Højdeforskellene er ikke særlig store, 1-2 meter, og jorden egnet til grøftegravning (men alligevel, sikken et arbejde)

Et moderne kort - jeg har kombineret nogle stykker fordi KMS viser det i småbitte bidder

Et moderne kort – jeg har kombineret nogle stykker fordi KMS viser det i småbitte bidder

Samme udsnit i målebordsblade fra 1899

Samme udsnit i målebordsblade fra 1899

Google-Earth luftfoto af samme område, med vægt på den nordlige del, Laugø Bro ligger i venstre side, lidt under midten

Google-Earth luftfoto af samme område, med vægt på den nordlige del, Laugø Bro ligger i venstre side, lidt under midten

Written by Donald

Thursday, November 20, 2014 at 13:00 UTC

Posted in Mark

20 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Nu er hensigten med randzoneloven jo ikke at bevare ‘det gamle Danmark’ men “at reducere udvaskningen af kvælstof, fosfor og sprøjtemidler til søer og vandløb” og “skabe sammenhængende natur” (se fx: http://naturerhverv.dk/landbrug/natur-og-miljoe/randzoner/#c6936). Loven tager med andre ord sigte mod det man kalder det ‘konventionelle’ landbrug, der jo netop benytter sig af heftig brug af sprøjtemidler og gødskning – i et omfang, der truer såvel vandløb som drikkevandet i undergrunden. Som jeg ser det, løser randzonerne ikke rigtig udvaskningsproblemet, fordi grundvandet stadivæk vil være truet og de 10 meter er ikke nogen garanti for, at gift og gødskningskemikalier ikke når ud i vandløbene med tiden. Som mange andre problemer (fx økonomiske og fødevarekvalitetsmæssige), så løser vi kun dette problem ved en radikal omlægning af landbruget til intensive, økologiske produktionsmåder.

    Carsten Præst

    Thursday, November 20, 2014 at 13:47 UTC

    • @Carsten Præst, tak for kommentaren!
      Overgødskning og oversprøjtning er kostbart og ødelæggende. Jeg tror ikke på at økologiske produktionsmåder er bedre end oplyst, økonomisk og miljømæssig ansvarlig nytænkning hvori indgår alle kendte metoder (men meget mindre sprøjtning end der sker i dag).

      Donald

      Thursday, November 20, 2014 at 17:36 UTC

      • Hvis man tager økologiens grundideer alvorligt, så vil man undgå sprøjtegifte og forurenende gødskning. Og det er forudsætning for, at vi kan undgå problemer med vandløb og drikkevand i undergrunden. Problemet med det konventionelle landbrug er, at det – som de private produktionsvirksomheder i øvrigt – er helt fokuseret på “lønsomhed” (= profit). Jeg tror ikke på, at man kan forvente ‘ansvarlig nytænkning’ inden for de etablerede, konventionelle landbrug. Jeg synes, at alt taler imod (fx de mange mislykkede vandmiljøplaner).

        Carsten Præst

        Friday, November 21, 2014 at 0:22 UTC

  2. Takk for opplysningen🙂
    Klem på deg🙂

    Mormor

    Thursday, November 20, 2014 at 14:14 UTC

    • Selv takk Mormor!
      Klem på dig!🙂

      Donald

      Thursday, November 20, 2014 at 21:18 UTC

  3. Ak, ja. Denne debat om økologi – nutidens alkymi- må jeg vist hellere holde mig ude af. Der er nogle svenske forskere som har skrevet lidt for nylig om emnet :

    http://www.svd.se/opinion/brannpunkt/ekologisk-odling-vagen-till-svalt_4105533.svd

    Sikkert er det dog, at vandløb har været reguleret i årtusinder. Man var så kendt med kanalgraveri, at man i vikingetiden gravede på tværs af Samsø.

    Farmer

    Friday, November 21, 2014 at 2:01 UTC

    • @Farmer: Ja, Økologi bruges som en trylleformel, måske fordi historierne om Cheminova og Bayer viser, at uforsigtighed kan forårsage alvorlige skader.

      De ældste kort(affotograferinger) over Vejby, som jeg har hentet fra KMS.dk er fra 1736 og viser også lige kanaler. – Endda mange af dem. Ja, der har været gravet kanaler siden vikingetiden. Det er bare så utroligt, at man med værktøj og håndkraft har formet landskabet.

      Jeg tænker ofte at Vejby må have været et af de første steder, der blev ryddet og dyrket, fordi landskabet giver store lige flader, der er forholdsvis nemme at afvande – men det er jo fordi jeg tænker i moderne maskineri. Der har sikkert været små marker over det hele, også ved Laugø Bro!

      Tak for link!

      Donald

      Friday, November 21, 2014 at 10:52 UTC

      • Økologi er ikke nogen trylleformular endsige alkymi. Men det konventionelle landbrug har indiskutabelt store problemer med såvel brug af sprøjtegifte og gødning. Og sådan har det været i årtier. Hvis udsivning til vandløb og grundvand skal begrænses eller stoppes kræver det radikal begrænsning af forbruget af pesticider og gødning. Hvor svær en sådan ændring er, viser balladen om vandmiljøplanerne med al ønskelig tydelighed.

        Carsten Præst

        Friday, November 21, 2014 at 12:02 UTC

        • @Carsten Præst: Argumentationen imod “indiskutabelt” går ikke kun på at økologi er forbundet med de æsoteriske bevægelser i 1800-tallet eller før, men mere på at fred i Europa hænger sammen med jævnt fordelt velstand. De krige (og revolutioner), der er opstået i Europa, har fået næring af ønsket om at få samme velstand som naboen.

          Måske er grunden til at så mange tror man kan lave et stop for pesticider at vi ikke har nærstuderet de dyrkningsforsøg, der i lillebitte målestok sker på fx. Frilandsmuseet i Brede. Udbyttet var ringe og blev truet af svampesygdomme mv. og ofte betød det jo at befolkningen sultede. Så er det der opstår ufred.

          Donald

          Friday, November 21, 2014 at 12:13 UTC

  4. Spændende at læse, Donald – også kommentarerne her.

    Madame

    Friday, November 21, 2014 at 7:31 UTC

    • Jeg synes pludseligt det var spændende at læse landskabet ud fra hvad jeg kunne se med mine egne øjne – og så se de historiske kort. Jeg prøver ofte at se for mit indre blik, hvordan nytilkomne vikingefamilier har set på området, dengang det var fuldt af pilekrat og mosehuller. Men der har også været god jagt i begyndelsen. De mange gravhøje vidner om at der var beboet allerede for 4-5000 år siden, er det ikke sådan?

      Donald

      Friday, November 21, 2014 at 10:55 UTC

  5. Fra Kina via Silkevejen, Nordafrika og helt ud på Madeira har man jo kendt til kanaler som en del af vandingssystemer. I Kina har vi envidere Den store Kejserkanal som en forbedring af transportsystemet. I Ninive, hvor ISIS i dag slagter de sidste rester af kristne og yasidiske samfund, havde man kanalsystemer, der kunne løfte vandet op til de hængende haver, etagegartnerier, som assyrerne var så berømte for i oldtiden.
    Og selv sjællænderne kom jo viden om. Længe før vikingerne lod sig hverve som livgarde i Miklagård, Konstantinopel, handlede de med dansk flint helt op til Happaranda. Og de har haft øjnene med sig, hvor de kom frem, og lært af de lokale, når de skulle have skibene igennem Rusland til Sortehavet.
    Udover kanalen på Samsø, som skal retableres, efter hvad jeg har erfaret, er der jo også voldgraven foran Danevirke: profilen passer fint med selv de store skibe, man sejlede med dengang, og man har altså snildt kunne få trukket bådene de relativt få kilometre til Hollingsted, så man sparede sejladsen om land, Ummelandsfarten nord om Skagen, med de farer for ladning og besætning, det indebar.

    AagePK

    Friday, November 21, 2014 at 9:01 UTC

    • Man AagePK! Sikken et kæmpearbejde det har været at rydde og grave grøfter, jorden er jo ikke altid blød og rar! Her syd for Vejby har jeg ofte forestillet mig hvordan det har set ud – der er stadig 4 store vandhuller, som på en måde er uberørt natur, og om foråret er jorden så våd, så man med håndkraft kan begynde at rydde, måske er det sådan forklaringen er – og så har man jo haft århundrederne foran sig, eller hvad, og har kunnet leve af jagt og kreaturer om vinteren?
      Men som sagt, kortene vidner om en historie der går tusinder af år tilbage. Går vi 20000 år tilbage, lå der en 500 meter tyk gletscherrand henover her.🙂

      Donald

      Friday, November 21, 2014 at 11:11 UTC

    • Og fra Hollingsted sejlede man så videre af det, der i dag hedder Treene, forbi Friedrichstadt til Eideren, og videre ud i Norsøen? Gad vide om der ved Friedrichstadt var fri gennemrejse, eller om floden bredte sig ud med flere arme til et moseområde! Men måske har de været stolte over at kunne skubbe skibene over land hist og her, hvor sejlrenden bredte sig ud i moseområder.
      Hvis man søger på Google efter Hollingsted og klikker på “Maps” eller “Kartor”, så kan man se, hvor mange dræningskanaler, der stadig er langs med Treene. Jeg har svært ved at forestille mig, hvor mange mandetimer der er gået med det.

      Donald

      Friday, November 21, 2014 at 11:58 UTC

      • Nordsøen, med dens ebbe og flod, tillader ikke delta-dannelser, så Ejderen er i dag beskyttet af et spærreværk lidt i retning af Themsen.
        At Frederiksstad (!) har mange kanaler skyldes ønsket om afvanding. Ligesom i det øvrige marskland.

        AagePK

        Friday, November 21, 2014 at 22:22 UTC

        • Da jeg så hvor mange afvandingskanaler eller render (snorlige, menneskeskabte) der er langs Trene lige før Frederikstad, tænkte jeg at floden her omkring eller lige før Frederikstad er løbet ind i en “bredning”, hvor sejldybden ikke var stor. Der kan man i dag grave op, men det tror jeg ikke de kunne i vikingetiden – med mindre de har lært noget sydpå: Når romerne lavede flodarbejde ved Tiberens udløb og havnebyen, så gravede de en (dyb) rene på land og åbnede til sidst ved at grave hul i de sidste stykker. Mon de har kunnet det, slesvigerne – Det kan jo godt have været en god forretning for dem at sørge for at skibene kunne komme igennem den vej.

          Jeg kunne ikke komme i tanke om, hvad den hedder, det spærreværk, som du skriver. Heldigvis havde jeg gemt nogle billeder og kunne søge på “Thames-” – og fandt “Thames Barrier”. – Den er fra 1970 ca. Jeg troede den var nyere. Jeg mener den er underdimensioneret.

          Allerede længe inden den kom til var der andre kontrolanlæg, fandt jeg ud af mens jeg ledte; interessante ældre sluseanlæg – men længere oppe ad floden, hvor det ikke var så vanskeligt. Thames har et delta, eller en munding, estuary, som går vidt i alle retninger, og det er klart nok vanskeligt at styre vandets ødelæggende kræfter dér.

          Donald

          Friday, November 21, 2014 at 23:08 UTC

    • AagePK? Mener du at der kan have været en kanal langs med Dannevirke? Det kan jeg ikke lige få øje på – men billeder på GoogleEarth er smukke og viser et nutidigt rekreativt område. Tænk at broderfolk har kæmpet hårdt om jorden her, de må have været indædte nationalist-fundamentalister. Uha.

      Donald

      Friday, November 21, 2014 at 12:05 UTC

      • Det er berlineren, arkæologen Klaus Goldmann, der ud fra Helmuth Andersens Til hele Rigets værn, om Danevirkes arkæologi, fremsatte teorien, at Kograven var en kanal, ad hvilken skibe kunne trækkes fra Selk Nor til Reide Å, hvorfra man ad Trene og Ejderen kunne komme ud i Vesterhavet.
        Problemet er den 1. kilometer op til vandskellet, hvor der er en stigning på 25 meter, hvorefter landet flader ud. Slusekamre var kun kendt i Ægypten på denne tid; men når man allerede i broncealderen efterlignede pyramiderne, omend i mindre skala i form af stensatte kæmpegrave, hvorfor så ikke?
        Men Goldmann forestiller sig, at kanalen ved jordvolde var delt i flere kamre, så bådene kun skulle løftes nogle gange i små ryk, og vandet så ikke kunne løbe ud af kanalen. Bredden og dybden passer fint, jordmasserne passer med volden, som her kun er 2 meter høj, hvilket jo ikke er så afskrækkende for en talstærk hær. Selv om jordvolde med tiden synker sammen, og derfor kan have været lidt højere.

        AagePK

        Friday, November 21, 2014 at 22:18 UTC

        • AagePK! Det var en spændende teori, og det lyder ikke usandsynligt – Slesvig var rigt og tæt befolket i den periode, så der har været mennesker nok til at hjælpe med at slæbe. Hvis vikingerne har slæbt skibene over har de jo nok efterhånden raffineret metoden, enten det nu var ved jordvolde eller bare det, at man ved slæbestederne havde de ruller og det grej, der skal til at slæbe et vikingeskib så det ikke kommer til skade.

          Der var nogle vikingeinteresserede entusiaster, som viste at det kunne lade sig gøre at slæbe et skib over Samsø hurtigere end man kunne sejle udenom – når man lige så bort fra den asfalterede landevej.🙂

          Donald

          Friday, November 21, 2014 at 23:12 UTC

          • Jeg så godt tv-udsendelsen fra Samsø. En tysk udsendelse viste nogle entusiaster, der sejlede en vikingebådskopi fra Østersøen til Sortehavet, med en broget besætning af historiestuderende fra det meste af især Østeuropa.

            AagePK

            Saturday, November 22, 2014 at 8:09 UTC


Comments are closed.