Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Pløjning i November

Obs! der er nypløjet - er der ikke mere mørkt i den fjerne ende?

Obs! der er nypløjet – er der ikke mere mørkt i den fjerne ende?

Kan man se det tydeligere her?

Kan man se det tydeligere her?

Pilekrat tyder på at det er meget vådt - en eng eller gammelt vandhul, som er drænet

Pilekrat tyder på at det er meget vådt – en eng eller gammelt vandhul, som er drænet

Den mørke farve tror jeg er gammel mosegrund, altså humus -

Den mørke farve tror jeg er gammel mosegrund, altså humus –

Er det en så-maskine, som er taget frem for at så i november, eller er der bare ikke plads til den i laden?

Er det en så-maskine, som er taget frem for at så i november, eller er der bare ikke plads til den i laden?

Holbro Å begynder her i nærheden – der er flere små vådområder, som giver vand til den lille å, der har udløb i Rågeleje.

Written by Donald

Tuesday, November 18, 2014 at 14:20 UTC

Posted in Mark

10 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Her bliver der også pløjet i øjeblikket. Er det ikke meget sent på året?

    Madame

    Tuesday, November 18, 2014 at 14:27 UTC

    • JO det er det da – selv om der har været et andet år hvor jeg husker at der blev høstet noget i november, så er det højst usædvanligt – men jeg håber egentlig at Farmer vil kommentere på årsrytmen igen. Han var jo tidligt færdig med at høste og så, så man skulle tro det var et “tidligt” år.

      Donald

      Tuesday, November 18, 2014 at 14:33 UTC

  2. Det pløyes fortsatt? Hm. er det ikke litt sent på året?
    Klem på deg🙂

    Mormor

    Tuesday, November 18, 2014 at 14:43 UTC

    • Jo, Mormor, det er sent på året – vistnok specielt sent dette året fordi det meste af alt andet er høstet og sået nu. Der ligger stadig en høstet majsmark i nærheden og jeg tænker: “Det var godt at man kunne nå markarbejdet inden der falder sne”. Måske falder der ikke ret meget sne i år – måske kun lidt i Februar, det ved vi jo ikke.😎

      Klem på dig!

      Donald

      Tuesday, November 18, 2014 at 19:29 UTC

  3. Ja, jeg skulle lige hjem fra juletræerne. Dejlige efterårsbilleder og pænt pløjet mark. Der vil altid ligge lidt totter i hjørnerne, hvor lidt dobbeltpløjning ikke kan undgås.

    Det er humusprocenten som er højere i det hjørne af marken og derved er mere sort end den resterende del.

    November en en fin måned til efterårspløjning. Jorden er nu så kold, at kvælstoffet i nedpløjet organisk materiale ikke længere omsættes og giver udvaskeligt kvælstof og der kan ikke nå at spire nyt ukrudt i det pløjede, som kan give problemer i vårsæden til foråret.

    Tro det eller lad være. Det er iøvrigt også datoer og jordtypereguleringer for pløjning i dette skrivebordsstyrede samfund.
    Kun lerjord må efterårspløjes, og dette først efter 20. oktober (så vidt jeg husker). Dog gælder dette ikke marker med efterafgrøder, hvor der må efterårspløjes uanset jordtype.
    Fast husdyrgødning må udbringes og nedpløjes i perioden 1. – 15. november.

    Farmer

    Tuesday, November 18, 2014 at 20:46 UTC

    • @Farmer – tak for denne oplysende kommentar!

      Men åh! hvordan kan man lave datoreguleringer når man ikke ved, hvordan vejret er? Jeg kan regne ud at planteavlere må sno sig!

      Men kulden stopper omsætningsprocessen og jorden kan ligge til foråret, det kan jeg godt forstå.
      Slut-datoen for udbringning og nedpløjning af husdyrgødning er lidt vanskeligere at forstå. (Jeg kan måske finde en forklaring ved at søge på nettet).

      Endnu en gang tak for kommentaren!

      Donald

      Tuesday, November 18, 2014 at 23:53 UTC

  4. Den med slutdato findes der ingen fornuft i, og jeg vil efter juletræssæsonen lige undersøge, om den gælder i år også. Jeg har ingen husdyr selv, så det er begrænset, hvor tæt jeg følger de løbende ændringer i reglerne om husdyrgødning.

    Farmer

    Wednesday, November 19, 2014 at 4:32 UTC

    • Mon dog ikke slutdatoen for udbringning af husdyrgødning hænger sammen med omsætningsstoppet ved lavere temperatur? Og så har man bibeholdt den fastsatte periode under iagttagelse af tidligere års temperaturer, det er jo først de senere år, at temperaturen har holdt sig så langt hen på efteråret. For mit eget vedkommende kan jeg huske sne i Oktober, det var i ’60; men aldrig har vi da haft så varm en Oktober eller November som i år.

      AagePK

      Wednesday, November 19, 2014 at 7:24 UTC

      • @Farmer & AagePK: Tak I to! Jeg troede udbringning af husdyrgødning hænger sammen med at det skal gøres inden afgrøden spirer, simpelthen? – jeg ser efter om jeg kan finde noget om det.

        Donald

        Wednesday, November 19, 2014 at 10:22 UTC

    • OK – der er mange regler, og der skal tages hensyn til vandindvinding (selvfølgelig). Men før forårssåning er det til at finde ud af og en forklaring fra “landbrugsinfo.dk” lyder sådan:

      Anvendelse i de forskellige afgrøder
      Anvendelse før såning om foråret

      I forårssåede afgrøder kan gyllen udbringes om foråret før såning. Det giver normalt en meget høj og sikker virkning af gyllen. Det kan give en spidsbelastning, idet gylleudbringning og såning ofte skal ske samtidig. Under alle omstændigheder bør der anvendes gylle på så stort et forårssået areal, som man tidsmæssigt kan overkomme. Omvendt bør gyllen udbringes så tæt på såning som muligt, fordi en tidligere udbringning øger risikoen for kvælstoftab ved udvaskning og denitrifikation.

      Ved udkørsel før såning bør jorden være let opharvet. Det forhindrer gyllen i at “løbe” på overfladen.

      Den forventede markeffekt er afhængig af, hvor hurtigt gyllen nedbringes i jorden. Se note til tabel 4.
      Nedfældning af gylle kan ske med fordel. Det sikrer en høj udnyttelse af kvælstoffet, og det forhindrer gyllen i at løbe. Nedfældning virker lige godt uanset, om det sker før eller efter pløjning. Ved nedfældning skal man dog være opmærksom på, at arbejdsbredden er lavere end ved slangeudlægning. Derfor kan nedfældning resultere i flere køre- og strukturskader end slangeudlægning.

      Kan man fordele gyllen jævnt, kan hele afgrødens kvælstofforsyning godt ske i form af gylle. På grund af det lave indhold af organisk kvælstof i svinegylle, kan også sukkerroer og maltbyg fuldgødes med gylle, uden væsentlig risiko for et for højt aminotal i sukkerroerne eller for høj proteinprocent i maltbyggen.

      Udkørsel på bevoksede arealer
      I vintersæd fås det bedste resultat, hvis kun en del af afgrødens kvælstofforsyning bliver opfyldt i husdyrgødning og resten i handelsgødning.
      […]

      Donald

      Wednesday, November 19, 2014 at 10:32 UTC


Comments are closed.