Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for November 16th, 2014

Snedkergaarden, Vejby

Snedkergaarden var faktisk et snedkeri for 15 år siden

Snedkergaarden var faktisk et snedkeri for 15 år siden

Da vi flyttede til “Vejbys Nørrebro” for snart 29 år siden, boede vi i et nybygget hus. Taget blev ødelagt under en storm og jeg tog derfor tegningerne til huset under armen og gik ind på maskinsnedkeriet for at høre om konstruktionen var OK – dengang vidste jeg ikke noget om byggeri og godkendelse af tagkonstruktioner mv.

Ejeren af snedkeriet var såmænd meget rar, selv om han først mistænkte mig for forsikringssvindel eller noget i den retning. Han forklarede, at tegningen var i orden og at alle huse, der bygges, formelt set bygges godt nok.

15-20 år senere blev maskinsnedkeriet til “Glüsing Antik” i nogle år, hvorefter det blev ombygget til ejerlejligheder og solgt med en millionfortjeneste. Set med en murermesters øjne er det nok ikke murværk, som fortjente at blive til boliger, men måske moderne materialer til indvendig isolation har gjort at det er en endda meget fin bolig til rimelig pris, med god beliggenhed (med alt muligt lige i nærheden).

Kommentarer …

Written by Donald

Sunday, November 16, 2014 at 11:24 GMT+0000

Posted in Brok