Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Forfaldets skønhed?

Nej den slags forfaldsromantik falder jeg ikke for, men jeg prøvede at tage billeder af træerne med efterårets bær, blade og fugt, og det lykkedes ikke. Men spadsereturen var nu god alligevel🙂

Bladkødet - suges det tilbage i grenene, ned til roden? Kan planterne gøre sådan noget?

Bladkødet – suges det tilbage i grenene, ned til roden? Kan planterne gøre sådan noget?

Der er allerede svamp i disse bær - er det hvidtjørn?

Der er allerede svamp i disse bær – er det hvidtjørn?

Written by Donald

Thursday, November 13, 2014 at 23:23 UTC

Posted in Skov og have

10 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Måske det enkelte blads forfald; men reelt er det jo plantens overlevelse at trække næringen ud af bladet og droppe det, inden frosten sprænger bladets celler og derved lader næringsstofferne glide træet af hænde.

    Billed 2 kunne godt ligne hvidtjørn.

    Farmer

    Saturday, November 15, 2014 at 4:26 UTC

    • @Farmer: Ja somme tider kan jeg komme i tvivl om store planter – træer, baobab-træer fx. – virkelig har et kredsløb, der kan sende næringstoffer mange meter op og ned; det lærte vi jo i skolens biologi-timer, men somme tider kan man spørge sig selv: Hvordan finder man så ud af det, og én måde er jo – som du skriver – at notere sig at de planter, som får trukket næring ud af toppen, klarer sig bedre næste forår.
      Ja, det må være hvidtjørn. Desværre er det så uskarpt, det andet billede.

      Donald

      Saturday, November 15, 2014 at 12:33 UTC

  2. Nogle af næringsstofferne er dels lejret irreversibelt i bladets cellulose, eller det er rimeligt nemt at gendanne til foråret, så dem er træet nødt til at give afkald på. Til gengæld kan planten nå at trække bl.a chlorofyllet, der sidder i grønkornene, tilbage og genbruge det i de nye knopper, der allerede er/bliver dannet nu. Derfor skifter bladene også farve. Når de er tømt for genbrugbar næring, slipper de, træet skulle jo nødig stå med alle blade på, når efterårsstormene begynder, det kan koste livet.
    Sukkerstoffer indgår også i træets frostbeskyttelse, ligesom vi bruger etylenglukol i bilens kølervæske. Men ellers forsøger træet at skille sig af med så meget vand som muligt for ikke at frostsprænges.

    AagePK

    Saturday, November 15, 2014 at 11:19 UTC

    • @AagePK: Jaså – der er næringsstoffer tilbage i cellevæggene – det må være en fascinerende proces, set på celleniveau. Når man ser billeder af fx. Hortensiablade, der kun har ribberne tilbage, så vækker det endnu flere spørgsmål. Det er “blodårerne”, der er tilbage, men er der særskilte årer til den ene vej og den anden vej? – Nå nu vil jeg lade jer i fred for mine mange spørgsmål og ønsker dig en god og hyggelig lørdag🙂

      Donald

      Saturday, November 15, 2014 at 12:37 UTC

      • Vel er der næringsstoffer tilbage: ellers ville regnorme, svampe og vi mennesker vel ikke være så vilde med dem: vi bruger dem jo først som isoleringsmateriale omkring vore overvintrende planter, hvorefter regnorme og svampe nedbryder dem til kompost, så planterne gror til foråret, ikk’?

        AagePK

        Saturday, November 15, 2014 at 16:28 UTC

        • @AagePK: Man kan jo også i nødsfald koge bark og om ikke andet føle sig lidt mere mæt når man har spist bark-suppe:/ – og regnorme, ja, tænk, der er for mange af dem her! De sender endog smat op mellem fliserne, selv om der ikke er meget næring i gruset nedenunder – det må være blade og birkefrø, som falder ned mellem fliserne og lokker regnorme til. Og græsplænen er fuld af regnormekegler. Men OK – det er jo nok derfor jorden er så frugtbar.🙂

          Donald

          Saturday, November 15, 2014 at 20:46 UTC

  3. Det er lidt med naturen som med loppemarkeder. Det som er til overs for nogle er nydelser for andre.

    Dette med at omgøre bladenes cellevægge til energi er en lang række organismer specialister i.
    Og når man, som drøvtyggerne, er rigtig smart, lukker man en masse af disse organismer inde i en vom, hvor man hele tiden kan tappe energien af disse organismers indsats.

    Farmer

    Sunday, November 16, 2014 at 3:04 UTC

    • @Farmer: Det jeg forstår jo flere fænomener, jeg ser i naturen (eller rettere på planeten) er at levende organismer kan finde på hvad som helst for at få energi til at leve.

      Når du skriver “vom”, kommer jeg til at tænke på at de “moderne køer” er så store og langsomme, at de ville være let bytte på savannen. Men de små, lette og meget hurtige gazeller har vel også en vom? Nåja, det kan jeg jo slå op på Wikipedia.🙂

      Donald

      Sunday, November 16, 2014 at 10:58 UTC

      • I vort eget fordøjelsessystem har vi 100 mia ! bakterier pr gram tarmindhold. 1/3 af afføringen er døde bakterier, plus en del levende. Ifl. Den store danske Encyklopedi.

        AagePK

        Sunday, November 16, 2014 at 12:52 UTC

        • @AagePK: Det er disse “astronomiske” tal, som gør det vanskeligt at “se for sig”, forstå, opdage at det har betydning. Det er først nu, i vore dage, at research i colibakterier (tarmbakterier) viser, hvilken indvirkning tarmfloraen måtte have på almindelige sygdomme som tarmpolypper som – under gunstige forhold, kureres af immunsystemet, og som under ugunstige forhold bliver til tarmkræft. Jeg spiser sundt og bliver såret hver gang nogen antyder andet, men det har desværre ikke forhindret at der var aggressive celleforandringer. – Nu efter 8 år er risikoen for genopblussen på samme niveau som statistikken for “førstegangs”. Undskyld mig dette lille sidespring.
          Lægen lokalt fortalte, at man har forsket på flere ledder i tarmfloraen og har forsøgt “bakterietransplantation” – det er desværre ikke noget, jeg får glæde af foreløbig, det er på forskningsstadiet. Men:
          Det passer jo sådan set med at mennesker formentlig har godt af at spise youghurt og andre dedikerede bakterie-produkter.🙂

          Donald

          Sunday, November 16, 2014 at 13:13 UTC


Comments are closed.