Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Den sidste blomst

Det er umuligt at fotografere en blomst i blæst på en mørk efterårseftermiddag

Det er umuligt at fotografere en blomst i blæst på en mørk efterårseftermiddag

Der er også lavendelblomster – ellers er formlen: Op til købmanden og køb en stueplante🙂

Written by Donald

Wednesday, November 5, 2014 at 10:30 UTC

Posted in Brok

5 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Dejligt at du stadig har en blomst i haven – det tror jeg ikke, vi har her🙂

    Madame

    Thursday, November 6, 2014 at 10:45 UTC

    • Jeg tror faktisk at man kan få forskellige sentblomstrende planter, Madame – der er en lavendel, som blomstrer (igen) nu og der må være ting, der kan drives frem. Blomsterhandleren ved stationen i Helsingør havde forskellige urtepotter med drevne blomster – men ikke til havebrug selvfølgelig. Det er nu en vinterhave kommer til sin ret🙂

      Donald

      Thursday, November 6, 2014 at 19:37 UTC

  2. Definer: Den sidste blomst, tak.
    Er det, fordi du ikke forventer flere blomster i dette liv, eller hva’? Det gør jeg da, og jeg forventer endda en masse blomster, inden frosten sætter ind. Både mine roser og tropæolum remonterer, selv min blå clematis har sat nye blomster, og jeg har hørt om æbletræer, der har sat en enkelt blomst eller to. Det har også rumlet nede ved mælkebøtterne. Og Dahlierne, såvel som høstanemoner og kap-margueritterne står pæne endnu. Jeg nænner næsten ikke at tage dahlierne op.

    AagePK

    Thursday, November 6, 2014 at 18:07 UTC

    • https://en.wikipedia.org/wiki/The_Last_Rose_of_Summer

      Tis the last rose of summer,
      Left blooming alone;
      All her lovely companions
      Are faded and gone;
      No flower of her kindred,
      No rosebud is nigh,
      To reflect back her blushes,
      Or give sigh for sigh.

      I’ll not leave thee, thou lone one!
      To pine on the stem;
      Since the lovely are sleeping,
      Go, sleep thou with them.
      Thus kindly I scatter,
      Thy leaves o’er the bed,
      Where thy mates of the garden
      Lie scentless and dead.

      So soon may I follow,
      When friendships decay,
      And from Love’s shining circle
      The gems drop away.
      When true hearts lie withered,
      And fond ones are flown,
      Oh! who would inhabit
      This bleak world alone?

      The Last Rose of Summer is a poem by Irish poet Thomas Moore, who was a friend of Byron and Shelley. Moore wrote it in 1805 while at Jenkinstown Park in County Kilkenny, Ireland. It is set to a traditional tune called “Aislean an Oigfear” or “The Young Man’s Dream”, which had been transcribed by Edward Bunting in 1792 based on a performance by harper Donnchadh Ó hÁmsaigh (Denis Hempson) at the Belfast Harp Festival. The Poem and the tune together were published in December 1813 in volume 5 of a collection of Moore’s work called A Section of Irish Melodies.

      // Men spørg mig ikke hvordan man udtaler Donnchadh Ó hÁmsaigh og hvad etymologien er.

      Donald

      Thursday, November 6, 2014 at 19:35 UTC

  3. Her i haven er stadig mange blomster. Fairy roser og lavatera bl.a. Og martsvioler!

    Jørgen

    Friday, November 7, 2014 at 6:27 UTC


Comments are closed.