Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Julepynt allerede?

Grangrene fra fældning - for mere end en måned siden!

Grangrene fra fældning – for mere to måneder siden!

Den er ikke blevet brun endnu, toppen - som jeg ikke har fået båret væk

Den er ikke blevet brun endnu, toppen – som jeg ikke har fået båret væk

Forleden begyndte jeg at bære grene væk, men efter de første 15 grene kunne jeg se at det fugtige vejr, berøring med græsset, kølige nætter, har holdt disse grangrene i live. De ligger med nålene nedad, og det er nok derfor at nålene har suget fugt fra den jord og det græs, som de er i berøring med. Nu skal der klippes og laves et par vaser med julegran!🙂

Engang i tidsrummet 1957-1965 begyndte man at udsmykke Gammel Kongevej (Frederiksberg “Hovedgade”) med guirlander og lys allerede 15. November – og året efter 1. November. Efter en række protester blev man enig om at vente til 1. December – andet ville simpelthen være for meget spekulation i børnenes juleforventninger. Jeg var ikke glad for julen indtil ca. 48 timer før juleaften, og selv da gjorde min barndoms skuffelser mig forbeholden.

Nutildags opfatter jeg juleudsmykning med lys som en slags modvægt til det tidlige aftenmørke; og både julestjerner, juleroser og andre smukke potteplanter giver liv i stuerne rundt om. Jeg husker en grønthandler, som fortalte hvor godt salg der var i blomster på Vesterbro, når vi kom henad November.

Hvornår får vi julestjerner i butikkerne?

Written by Donald

Monday, November 3, 2014 at 19:14 UTC

Posted in Skov og have

12 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Julestjernene (poinsetta) har kommet. Allerede. Blomster lyser opp, gran i kar er deilig duftende. Kos deg🙂
    Klem på deg🙂

    Mormor

    Monday, November 3, 2014 at 19:37 UTC

    • Jamen det er jo dejligt, Mormor! Det bedste ved vinteren er solopgangene i Januar! men julen er nu heller ikke så slem🙂

      Klem på dig🙂

      Donald

      Monday, November 3, 2014 at 20:31 UTC

  2. Lige umiddelbart ligner det grene og top fra sitkagran. Den blålige variant af sitkagran kaldes blågran. Det kan være sådan en karl du har plantet i sin tid. De stikker meget; men brugtes en del som juletræ for år tilbage og bruges stadig i Belgien og Tyskland i en vis udstrækning. Nålene holder ikke så godt indendørs som nordmann og nobilis, men prøv (uden at stikke dig for voldsomt).
    Sitkagran er så stikkende, at der gives ekstra tillæg til skovarbejdere når der arbejdes i denne art, men arten tåler en del mere salt end rødgran og plantes derfor i kystnære skove.

    Farmer

    Tuesday, November 4, 2014 at 3:27 UTC

    • @Farmer, ja – godt set!!! Det er en blågran, som blev splittet ad, vil jeg mene – det er nok derfor, den voksede så godt her 1 km fra Kattegat og med den fremherskende vindretning sådan at der kommer noget havgus en gang imellem. Jeg havde altid handsker på, når jeg omgikkes med den!🙂
      Jeg tror heller ikke at nålene holder ret længe indendørs, men da den nu ligger dér og ser så frisk ud, så tager jeg bare og klipper lidt af og laver en vase til mit spisebord – det luner altid med blomster og grønt!

      Jeg havde også en rigtig sitkagran, som blev enorm stor, 7-8 meter, og et par rødgran, som jeg fældede for et par år siden – de voksede lidt langsommere.

      Donald

      Tuesday, November 4, 2014 at 14:25 UTC

  3. Godt at være selvsynet med gran. Jeg har da vist endnu ikke set julestjerner i butikkerne, men jeg ser nu heller ikke så meget efter. Faktisk nyder jeg lavatera i haven stadigvæk.

    Jørgen

    Tuesday, November 4, 2014 at 7:33 UTC

    • @Jørgen, ja det er herligt at der kan vokse så meget i haven, og jeg får mere og mere lyst til at eksperimentere med noget, som kan bruges til afskæring. Men i første omgang skal jeg have fat i nogle “Sargent’s Apple” til udskiftning i mit læhegn.

      Donald

      Tuesday, November 4, 2014 at 14:26 UTC

  4. Jo, julestjernerne er kommet. Jeg så dem i går i min Netto. Skandaløst!

    Rasmine

    Tuesday, November 4, 2014 at 8:56 UTC

    • @Rasmine! Tænk på dem som tropeblomster og glem alt om jul!🙂

      Donald

      Tuesday, November 4, 2014 at 14:27 UTC

      • Tropeblomster eller juleblomster – det er ligegyldigt, om man betragter dem som det ene eller det andet: Jeg bliver så træt af at se dem alle steder.

        Rasmine

        Tuesday, November 4, 2014 at 20:16 UTC

        • @Rasmine: Oh ja, det er rigtigt, man kan godt blive lidt træt af dem, selv om de er kønne. Der er heldigvis mange andre smukke planter hos købmændene nu.🙂

          Donald

          Wednesday, November 5, 2014 at 22:03 UTC

  5. I butikken her i Tasiilaq kan vi jo heldigvis nu købe julesne både på dåse og sprayform, så jeg føler mig helt tryg.

    Søren B

    Tuesday, November 4, 2014 at 17:15 UTC

    • @Søren B: Tryghed er godt! – Så må jeg jo finde Tasiilaq på GoogleEarth🙂

      Donald

      Wednesday, November 5, 2014 at 22:01 UTC


Comments are closed.