Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for November 2014

Rembrandt

Rembrandt kunne godt lide at lave raderinger og kobberstik, tegninger i en tynd kobberplade, som kunne blive til mange tryk, førend pladen var slidt op. I 60’erne var det en almindelig ting at kunstnere eller grafikere kopierede Rembrandt-tegninger og trykte dem på godt papir og solgte dem som souvenirs i de store Europæiske byer, som fx. fra bogboderne ved Seinen i Paris. I den slags tegninger var der ofte et elskende par gemt i et halvmørkt krat, som man kun kunne se, når man så godt efter. Samme her.

Spodsbjerg fyr ses til højre i billdet (i storformat kun - ellers bliver den væk)

Spodsbjerg fyr ses til højre i billdet (i storformat kun – ellers bliver den væk)

Glædelig Advent!

Written by Donald

Sunday, November 30, 2014 at 13:15 GMT+0000

Posted in Foto

For at få det hele med

Jeg er ellers lidt tilbageholdende med den del af mit liv. Det er som om der er to kasser, og jeg kan kun have én ad gangen åben. Det er sikkert ikke særlig sundt at adskille dele af sit liv på den måde.

Så her er billeder på fra Onsdag aften (26/11-2014) hvor der var generalforsamling i DKuug, IT-forening til fremme af rationel brug af IT.

Det er 10 år siden, at jeg blev skubbet ind i foreningen.
Read the rest of this entry »

Written by Donald

Saturday, November 29, 2014 at 12:26 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Tidsmaskinen

Pyt

Resignation? Eller glæde ved livet, pyt.

Pyt

Pyt

Written by Donald

Friday, November 28, 2014 at 12:05 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Kystbeskyttelsen v. Vejby Strand (billeder)

For fire år siden var der bygget en ny trappe og anlagt en stor bunke sten, som skulle beskytte det nederste af skrænten. Det er især ved Vejby Strand, stedet med trappen her kaldes “Hareskaaret”, fordi der er en lavning i kystskrænten, et skår.

Åbenbart var det ikke nok – sprøjtet fra bølgerne kunne åbenbart alligevel få trappen til skride. Et eller andet er i sket siden dengang. Jeg håber billederne fortæller det på en “letlæselig” måde 🙂 Men det ærgrer mig at billederne ikke er taget fra samme sted, helst hvor begge trapper var i hver billedvinkel.

Først et billede fra 2010:

Hareskåret, trappen

Hareskåret, trappen i 2010 – jeg har desværre ikke et billede ude fra vandet!

Hareskårets redningsbåd er for længst smadret af bølgerne

Hareskårets redningsbåd er for længst smadret af bølgerne

Så meget flyttede Bodil rundt på trapperne og udsigtsplatformen

Så meget flyttede Bodil rundt på trapperne og udsigtsplatformen

Trappen af cement er dislokeret

Trappen af cement er dislokeret (2014)

Hareskaaret - en sti ned til stranden, hvor der engang lå et bådehus med redningsbåd

Hareskaaret – ny trappe og en slags forland med yderligere en stenbarriere

Dobbelt så stor stenbarriere

Dobbelt så stor stenbarriere

Den dobbelte barriere skal forhindre skumsprøjt i at blødgøre den bløde sandskrænt

Den dobbelte barriere skal forhindre skumsprøjt i at blødgøre den bløde sandskrænt

En kreativ trappe, bemærk riller i stenene

En kreativ trappe, bemærk riller i stenene

En trappe til den mindre sti op til en af de tidligst udgravede stenalder stensætninger

En trappe til den mindre sti op til en af de tidligst udgravede stenalder stensætninger

Kommentarer?

Written by Donald

Thursday, November 27, 2014 at 20:43 GMT+0000

Posted in Brok

Tagged with

Gad vide hvor mange der kommer

Jeg har mest af alt lyst til at lægge en side fra Kassererens Beretning på bloggen her, men af flere grunde tør jeg ikke gøre det. Jeg kan måske nøjes med at skrive at den månedlige husleje udgør 1 promille af reserverne og at hvepse hurtigt finder honningkrukker.

Der plejer ikke at komme ret mange. Det skyldes formentlig tidligere tiders personkonflikter.

Håber ikke det sker igen!

Håber ikke det sker igen!

Symbion, forskerfarmen, er en moderne bygning med en storcenter-atmosfære

Symbion, forskerfarmen, er en moderne bygning med en storcenter-atmosfære

Meget hyggeligt, hvis man ikke skal være der for længe.

Written by Donald

Wednesday, November 26, 2014 at 12:37 GMT+0000

Posted in Brok

Tagged with

Solskin og indendørsarbejde

Denne bygning blev opført som lager for et stormagasin, og blev ombygget af en dygtig arkitekt til brug for en forskerfarm

Denne bygning blev opført som lager for et stormagasin, og blev ombygget af en dygtig arkitekt til brug for en forskerfarm – det er ovenlysvinduer, der skimtes øverst i billedet, som er taget i dybt vintermørke

Der er generalforsamling i foreningen DKuug i morgen. Jeg må arbejde indendørs og det er svært at komme igang, når solen skinner. Nu går jeg en lille tur udenfor!

Foreningen har til huse i forskerfarmen Symbion i København. Symbion har dekoreret et af sine rekreative områder, en aula eller indendørs atrium, som også er lysskakt, på denne måde – det bruges til frokost og serveringer for konferencedeltagere. (Skriv ikke kommentarer …)

Written by Donald

Tuesday, November 25, 2014 at 11:30 GMT+0000

Posted in Brok, Foto

Gråvejrsstemning

Selv om det var gråt og så mørkt, at jeg måtte tænde lys indendørs ved 12-tiden (den lyseste time) så var det smukt at køre en cykel-motionstur henad eftermiddagen. Som sagt husker jeg bedre at jeg ikke har spildt tiden, når jeg morer mig med at tage nogle billeder:

Ved Åmosevejen

Ved Åmosevejen

Written by Donald

Monday, November 24, 2014 at 0:49 GMT+0000

Posted in Skov og have

Et landkort at forstå og skib at føre

Som nævnt i forrige indlæg blev nysgerrigheden omkring menneskers formning af vandløb (med tilhørende kanaler) trigget af en kommentar (fra AagePK) om kanalerne i Slesvig, hvor der er forskellige teorier om hvordan skibe – i 800-tallet og måske før – kan være trukket over land i stedet for at tage den farlige tur nord om Skagen.

Her er lidt flere billeder til at illustrere, hvad mennesker har gjort ved vandløbene.

Floden Narew er en biflod til Vistula floden - 484 km lang med flettede kanaler

Floden Narew er en biflod til Vistula floden – 484 km lang med flettede kanaler

Det ville være en uoverkommelig opgave for vores træspade-bevæbnede forfædre at ændre landskabet her, et sted med “braided channels”, fra marsk og sump til marker og vandvej. Udtrykket “flettet” eller “braided” betyder i denne sammenhæng, at floden deler sig i flere “arme” og de løber på kryds og tværs af hinanden. Billedet her ligner dog mest en oversvømmelse af små enge. Hvis det fik lov at ligge hen i 15 år ville der skyde pil og el op over det hele. Men så meget må man indrømme overfor fotografen: Det ville være umuligt at sejle her; og hvis man kan sejle nogle steder, vil det være vanskeligt at finde vej gennem labyrinten af flodarme.

Neman floden i Litauen er 914 km lang og er sejlbar i det meste af længden

Neman floden i Litauen er 914 km lang og er sejlbar i det meste af længden

Sådan som billedet her (th.) af Neman floden skal en flod se ud, ikke sandt? – det er noget andet end det sumpede område øverst. Hvis man kun har set sådan en flod, er det svært at forestille sig floder, som er ufremkommelige sumpområder.

Hvorfor har Neman så ikke været brugt som vikinge-vandvej? Det har den måske også. Men hvis beboerne i området har været nogle værre banditter, var det måske ikke altid at man kom helskindet hjem. Sådan som Røde Orm finder ud af, da han drager på Østerled i anden del af Frans G. Bengtssons morsomme bog om vikingen Røde Orm Tostesson’s eventyr.

Hvor Narew løber ud i Vistula (Weichsel) er der også fladt vand - og, er det en dæmning eller hvad?

Hvor Narew løber ud i Vistula (Weichsel) er der også fladt vand – og, er det en dæmning eller hvad?

Men Vistula floden, Weichsel, er i den grad sejlbar. Den løber gennem Polens store byer og hovedstaden Warzawa og “deler” Polen i to.

Vistula ved byen Plock

Vistula ved byen Plock

Folkeslagene i Europa i 800-tallet

Folkeslagene i Europa i 800-tallet

Vandskellene i Europa. I Rusland er området syd for Novgorod et stort sumpområde som kun er lidt højere end omliggende områder

Vandskellene i Europa. I Rusland er området syd for Novgorod et stort sumpområde som kun er lidt højere end omliggende områder

Dnjepr, som er sejlbar det meste af vejen, har et område som er større end Spanien og næsten lige så stort som Frankrig, Europas største land.

Nasa satellitfoto af Dniepers bassin

Nasa satellitfoto af Dniepers bassin

Kommentarer og digressioner er velkomne …

Written by Donald

Sunday, November 23, 2014 at 19:27 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Tidsmaskinen

Mulige sejlruter gennem Østeuropa

Det er som om man vågner til barndommens nysgerrighed: Hvordan i al verden kan man sejle igennem Rusland, fra Østersøen til Sortehavet, uden gravemaskiner, kraner og andet hejs?

Tydeliggørelse af floder, som blev brugt til sejlads fra Balticum til Sortehavet, Euxine Sea

Tydeliggørelse af floder, som blev brugt til sejlads fra Balticum til Sortehavet, Euxine Sea (cc) Karlis, Wikimedia

Det har været nævnt, at flodløbene ændrer sig voldsomt med tiden – mere i de flade områder, som vi har at gøre med her, end i bjergegne. Selvfølgelig!

Men stort set kan man alligevel, ved at se på flodernes længde og de områder, de afvander, få en fornemmelse af, hvor vikinger og andre søfarende har besejlet floder og derved er kommet langt ind i landene – og efterhånden har fundet steder, hvor man kunne gå fra den ene flodarm til den anden, måske med sit skib? Måske bare med sig selv, sine varer og sine følgesvende.

Den næstlængste Baltiske flod, Daugava er 1020 km. (gad vide om det er med snoninger eller omsat til lige linier?!) Daugava kommer i nærheden af både Volga og Dnepr, men ikke i gå-afstand, så at sige. Daugava har i 1800-tallet været forbundet med kanaler til Dnjepr (en.: Dnieper).

Google Earth kan give en fornemmelse af nutidens landskaber. Flodarmene fra St.Petersborg har måske været lettere at bruge som tilgang til Dnjepr, fordi forbindelsesleddet var fladere.

Ruten fra St.Petersborg til Sortehavet er indtegnet som om man bare lige følger den vej ...

Ruten fra St.Petersborg til Sortehavet er indtegnet som om man bare lige følger den vej …

En anden romantisk fremstilling af sejlads over land ...

Roehrich: En anden romantisk fremstilling af sejlads over land …

The route from the Varangians to the Greeks was first mentioned in the Primary Chronicle, but its effects were reported much earlier, in the early ninth century when the Byzantines noted newcomers in their regions, the Varangians. Though this has come to mean “Vikings” to many, the term for the Byzantines meant all Scandinavians and their kindred living in what is now Russia.

On the Dnieper the Varangians had to portage their ships round seven rapids, where they had to be on guard for Pecheneg nomads. The rapids began below Dnipropetrovsk where the river turns south and fell 50 meters in 66 kilometers. They don’t exist anymore, as a chain of basins was established starting from the 1950s to the 1970s.

Written by Donald

Saturday, November 22, 2014 at 12:43 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Tidsmaskinen

Røde fætter

Men kunne du ikke lige finde et andet sted at fotografere? siger den

Men kunne du ikke lige finde et andet sted at fotografere? siger den

Den røde kat syntes der var rart under sofaen

Den røde kat syntes der var rart under sofaen

Det er ikke gode billeder, jeg ved det godt, men det var en mindeværdig stund.

Written by Donald

Saturday, November 22, 2014 at 0:30 GMT+0000

Posted in Foto

Ejendomsmæglerens mission

Missionshuset missonerer for højere huspriser

Missionshuset missonerer for højere huspriser

Written by Donald

Friday, November 21, 2014 at 23:59 GMT+0000

Posted in Brok, Ord

Tagged with

Det gamle Danmark skal bestå

Eller skal det? Der er ikke ret meget “Gammelt Danmark” over landskaberne heromkring, fra Tisvilde til Hillerød. Overskriften er en kende ironisk: Kortene her viser hvor meget forandret området er blevet ved generationers hårde arbejde med at styre vandløbene. I P.V. Globs bog om Mosefundene, Tollundmanden med flere, viser han et billede af skrænterne mod et vandhul, bevokset med pilekrat, ask, eg, birk, – lystræer, som har udgjort et uigennemtrængeligt krat indtil engang i vikingetiden, hvor man begynder rydninger, Hilleryd (-rød), Skæryd, Markaryd, Nelleryd – for blot at nævne nogle. Hvis ikke menneskene havde fået styr på vandløbene, ville der stadig være mose og sump over det meste af Nordsjælland.

Hvordan jeg læser kortene: På det ældste (klik for “more”, nederst) kan man se hvad jeg tror er en sognegrænse, vist med violet bred kant. Denne kant følger et ældre vandløb, der imidlertid er så liiige, at det må være gravet i forne tider. Gribskovs historie og sandflugts-historien fra 1700-tallets begyndelse viser, at disse egne blev styret af en (eller flere) tyske skovriddere, som gik ind for gravning af grøfter – tænk på hvordan landskaberne ser ud, når man kører fra Hamborg mod Bremen eller til Groningen i Amsterdam, alle de våde og halvvåde områder er drænet og lange lige grøfter er gravet, så jorden kan dyrkes.

Desuden ser jeg at det sted, som lå skjult bag bakkerne i forrige indlæg, hedder Laugø Bro. De to “nyere” huses placering må skyldes at her før broen var et vadested. Middelaldervejen har undgået sump og krat. Laugø bro er et højerebeliggende sted end de enge og vandhuller, der ligger til nordøst og sydvest. Vandet kommer fra de højereliggende bakkedrag. Et par steder på egnen her kan man stadig se kilder, som springer ud fra en bakkeskråning.

Hvad jeg mere kan få ud af det? Ikke andet end at det tilfredsstiller min nysgerrighed i en grad, der rigeligt var de to timers arbejde værd! 🙂

Jo – en ting mere: Der er så mange vandløb og grøfter, at hvis man indfører en 10-meters grænse mod ALLE vandløb, kanaler og render, for dyrkning og især gødskning, så vil der næsten ikke være dyrket område tilbage.

Moderne kort med oversigt over vandløb og render/grøfter

Moderne kort med oversigt over vandløb og render/grøfter (ved klik/følg link kan man se lidt flere detailler på dette kort)

Read the rest of this entry »

Written by Donald

Thursday, November 20, 2014 at 13:00 GMT+0000

Posted in Mark