Archive for October 2014
Efterår i min have
Ak og W. Jeg mangler et billede med fuld sol på et flammende rødt skovbryn, ikke noget med at “nu falmer Skoven”, næhæ, “Nu flammer Skoven gult og rødt!”
Hvis det så bare var et skovbryn. Og det er ikke engang taget da den røde farve toppede – dagen før var dette røde træ belyst af en stråle sol og var helt magnifique! men jeg havde ikke tid til at stoppe op for at tage et billede – sukh …
Lys i mørket
Så er der serveret …
Det var dog utroligt, som min søn kan bixe mad sammen på 20 minutter.
Det var meget hyggeligt. Efter at have prøvet et nyt murbor i en meget vanskelig massiv betonvæg og fået hængt en guitar og et billede op, så spiste vi, gik en fordøjelsestur, fornøjelsestur, og så TV.
Våde veje
Jeg hørte som andre med undren at der er faldet så meget regn, at trafikken generes i Nordjylland. Det er ikke resultatet af klimaforandringer, men er resultat af sammenstød mellem varm fugtig luft fra syd og kold strøm fra nordøst.
Hvorfor er der ingen, der siger skandale?

Det ligner at et vandløb er ført under vejen, men at rørføringen ikke har været dimensioneret efter skybrud
Kan 10 centimeter regn virkelig skylle en vel-anlagt vej ned?
Værdier
Jeg har hørt, at man ikke skal skrive på en weblog eller FaceBook, at man drager på ferie (og underforstået, huset står tomt). Jeg frygter virkelig at tage på ferie nu.
Ikke at jeg har så mange værdier, tværtimod, men de uforsikrelige værdier, jeg har (affektionsværdier, er mere værd. Nogle af dem i det mindste 🙂
Jeg fik spillet violin i tre timer i går, og det føles som en fysioterapeutisk behandling – med andre ord, det føles lidt godt; det er ufatteligt, når man ikke har spillet i 14 år.
Det lød også lidt godt til sidst.
Betonklodser
Hvorfor har man mon fjernet en sand-klit (kunstigt anlagt) og sat betonklodser op i stedet? Ikke kun her – flere steder.
Tisvildeleje Strandparkering er kendt af mange fra København, som tager bil eller tog til Tisvildeleje på gode sommerdage.
Måske skal den sidste del af strandparkeringen asfalteres? Måske står der noget om det på Kommunens hjemmeside eller i lokalavisen?
Måske nytter det lidt?
Jeg troede min kommentar til Kulturudvalget røg ud i glemselen efter at være blevet talt op som “kritik af DR”.
Den ryger ikke direkte ud i glemselen. Snarere indirekte – men dog efter at være talt med. Ærgeligt at jeg ikke skrev DR-udlandsjournalistik i stedet for bare udlandsjournalistik.
Gad vide om ikke Kulturudvalget har hørt P1 Orientering en gang imellem for at få seriøse oplysninger om politiske forhold udenlands?
Aldersdiskrimination
Er det kun et problem for de gamle? Er verden så meget af lave at de, der er unge i dag, ikke kommer til at opleve en tredie alder (eller fjerde, som jeg ynder at kalde den).
Radiojournalist Niels Lindvig, som begyndte som ung og energisk engageret udenrigs-kommentator i ca. 1982 (på det tidspunkt var jeg stadig free-lancer i DR) har gennem 30+ år givet nuanceret udenrigsanalyse. Han er blevet afskediget med begrundelse i økonomi og omlægning af programfladen, men …
Til Folketingets Kulturudvalg:
Det er beklageligt, at DRs ledelse ikke vil beskrive og begrunde de
beslutninger vedrørende programfladen, som angives som årsag til
afskedigelse af en af de mest kompetente udlandsjournalister, Niels
Lindvig, som har arbejdet i DR i lang tid og har givet danskerne et
meget mere nuanceret billede af de politiske strømninger i USA,
Sydamerika, England og andre steder som er af stor betydning for
dansk udenrigshandel.
Niels Lindvig vil måske ikke have svært ved at finde andet job, og
tryghed i ansættelsen er ikke i sig selv en nødvendighed, men det er
besynderligt og negativt at direktør Anne-Marie Dohm i et interview ikke
kan og ikke vil give mere fornuftig beskrivelse af de beslutninger, som
man må formode ligger bag afskedigelser.
De andre store begivenheder i DR-økonomien, DRUO, Eurovision Song
Contest, vedligehold af DR-Musikhuset osv. giver jo ikke af sig selv
mening.
Venlig hilsen/Donald Axel
Afskærpet kantsten
I mange år har man forhøjet kantsten med det formål at bilister skal være mere forsigtige med at holde sig på vejbanen (en god idé!) Men måske kan en skarp kant forårsage et åbent kraniebrud. Denne kantsten må have været skarp, men er blevet fræset af en maskine af en art, så den skarpe del er væk og er blevet erstattet af to mindre skarpe kanter. Den vil ikke så let kunne skære hul i et kranium, gætter jeg.
Jeg har undret mig over, hvordan strømningen i trafik-anlæg er ændret gennem de år, jeg har levet. Jeg har set Vesterbrogade være forholdsvis ubefærdet i begyndelsen af 50’erne, vognlæs med hø og halm kom kørende til de stalde, der stadig var på Vesterbro – jeg så en hestestald i Flensborggade v. Enghave Plads så sent som i 1975ca. – og sporvognene måtte sjældent stoppe for biler, som holdt i sporet.
Den første ændring, jeg husker, er fjernelse af rundkørsler flere steder, bl.a. Nørrebros Runddel, d.v.s. krydset mellem Jagtvej og Nørrebrogade, og rundkørselen på Roskildevej ved “Højbanen” fra Valby til Vanløse. (En højbane er et skinnelegeme på en dæmning eller bro-agtig konstruktion.)
På jagt efter årets flammende farver
Efterårets smukkeste syn er et skovbryn, hvor farven skifter fra gul over orange til rød. Det er ikke altid man liiige ser det, for i samme øjeblik nattefrosten farver bladene flammende røde kan der komme et vindpust og blæse dem ned. Men så kan man da i det mindste se skovbunden blive rød!


Solnedgang på Fælleden
Overskriften skulle måske være “på det, der engang var Fælled”, for der er ikke meget fælles ved de nye byggeriers ejerlejligheder og alting er spærret med elektriske kodelåse i dag.

Forleden gik jeg gennem nye byggerier på Amager Fælled ad smalle stier og kantede mig forbi byggeafspærringer i håb om at jeg ikke endte i en blind gyde

Jeg overvejede at tage metroen, men den røde stribe på himlen og det lune vejr overtalte mig til at gå selv
Hvad er størst?
Tillad mig en billedserie taget fra (stort set) Røde Mellemvej af det kollegium, hvor jeg boede for 45 år siden – dengang Amager Fælled lignede det, den var, opfyldt landområde med spredt, tilfældig bevoksning, og med plasticposer på træerne som om de havde blade af plasticfolie (fordi der blæste plasticposer fra affaldsdeponeringen længere mod syd).
Formålet var at fotografere det chok jeg fik, da jeg så kraner, som var dobbelt så høje som de 8-etagers bygninger, som udgør Grønjordskollegiet. En byggeaktivitet, som jeg liiige skulle vænne mig til. Der var jo vildmark på både nord- og vest-siden af Grønjordskollegiebygningerne, og Grønjordsvej var en blind vej.

De små kasser under kranerne er virkelig 8-etagers bygninger – kranerne må være dobbelt så høje (hvad skal der bygges?)
Jeg har somme tider et syn, hvor jeg ser at mit hjem bliver oversvømmet af en by med højhuse. Det er måske derfor, at dette motiv gav mig et lille shock?