Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Raps med gule blomster (af en anden art)

Det er ikke rapsen, der blomstrer (tror jeg) selv om det kunne ligne det. Det er umuligt for mig at afgøre med sikkerhed, men se evt. på billedet nederst.

De blade, som er markeret med rødt, ligner ikke typiske raps-blade

De blade, som er markeret med rødt, ligner ikke typiske raps-blade (udsnit af nærbilledet ovenfor)

Jeg tror iøvrigt at man får et bedre liv af at vide mere … og at de, der siger “det behøver jeg ikke at vide” har hovedet fyldt op med uløste spørgsmål eller sorger.

Written by Donald

Thursday, October 2, 2014 at 19:38 UTC

Posted in Mark

11 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Der er mange spændende ting at observere på disse billeder.

    De gule blomster er agersennep.
    De er sommer-annuelle, og dør ved den første rimeligt kraftige nattefrost og vil derfor ikke smide frø. Bladene på agersennep er, som du selv er inde på, lysere og mere ru end rapsblade.

    De hvide blomster ligner spildplanter af arten olieræddike. Denne kulturplante har vi de senere år været tvunget til at udså en vis procentdel af i miljøet hellige navn.
    De er, og bliver i mange år fremover, et problem i mange marker; men deres (tvivlsomme) kvælstofsamlende evne har givet dem en plads i vor tids forsøg på at frelse verden ved at producere ingenting.

    Rapsplanterne med de hvide bladkanter som ses foran de hvide blomster, er derimod en sprøjteskade.
    Der er anvendt produktet Command SC. Dette ukrudtsmiddel kan på let jord, eller hvis der kommer megen regn lige efter udsprøjtning, give denne afgrødeskade. Rapsen forvinder som regel skaden; men det visuelle indtryk er voldsomt.
    Som du kan se nederst i linket
    http://www.middeldatabasen.dk/Product.asp?ProductID=50360
    har midlet effekt på en række tokimbladede arter. Det er dog især effekten på arten hyrdetaske, som er væsentlig i denne sammenhæng. Hyrdetaske evner, i stil med agersennep, at gro hen over rapsen i den tidlige vækstfase, og optræder ofte i endnu større mængder end agersennep.

    Farmer

    Friday, October 3, 2014 at 2:13 UTC

    • @Farmer: Tak for uddybningen! jeg kan så godt lide at se hvordan afgrøderne gror. De hvide blade minder mig om hvordan min mor holdt øje med hibiscus bladene – hvis de blev lidt gule, fik den mere gødning. Men de hvidlige blade her er noget andet, en anden farve, det kan jeg godt se.
      Olieræddike som mellemafgrøde må da koste noget både i frø og kørsel.

      Donald

      Saturday, October 4, 2014 at 19:35 UTC

      • Det er da et farligt sprøjtemiddel mod tokimbladet uønsket plantevækst!

        Afgrøde: Vinterraps
        Uønskede planter: Tokimbladet ukrudt
        Mængde pr. ha: 0,25 l

        Tidspunkt:
        Efterår umiddelbart efter såning og ikke senere end før fremspiring.

        Kommentar:
        Der kan under etableringsfasen opstå forbigående lysfarvning af rapsen, især efter kraftig regn på let sandjord. Maks. 90 g aktivt stof hvert 3. år.

        Donald

        Saturday, October 4, 2014 at 21:00 UTC

  2. Godt at Farmer kan opplyse🙂
    Klem på deg🙂

    Mormor

    Friday, October 3, 2014 at 4:45 UTC

    • @Mormor – man ser meget når man følger med i markernes skiften. Du må prøve det!
      Klem på dig!🙂

      Donald

      Saturday, October 4, 2014 at 19:36 UTC

  3. Det er en fin illustration af forskellighed, du viser i billeder – og som Farmer sætter ord på, så livet bliver bedre.

    Jørgen

    Friday, October 3, 2014 at 17:54 UTC

    • @Jørgen – Ja ikke sandt, det er spændende at følge med i afgrøderne – i det hele taget, følge med i planternes liv. Nu er det snart tid at tage ud for at fotografere flammende skovbryn!🙂 (jeg ved godt man sige “nu falmer skoven”, men det gør den altså ikke i farvemæssig forstand!)

      Donald

      Saturday, October 4, 2014 at 19:37 UTC

  4. Jeg har ikke en meter forstand på agersennep eller raps eller ret meget andet ude i naturen, men jeg kan se, du har det dejligt og mildt her i den første efterårsmåned.

    God weekend.

    Stegemüller

    Friday, October 3, 2014 at 18:47 UTC

    • Det er rigtigt, Stegemüller. Jeg stoppede op på vej over til min søn og det er mig en glæde, at han gider se sin gamle far og lave mad og gå tur sammen!

      Donald

      Saturday, October 4, 2014 at 21:50 UTC

  5. De, der siger “det behøver jeg ikke at vide”, er en tand for arrogante. De, jeg har mødt, som siger sådan, har ingen sorger – de er bare generelt højrøvede og lidt for overbeviste om egen overlegenhed – men det er da sødt af dig at tænke som du gør🙂

    Ellen

    Saturday, October 4, 2014 at 21:23 UTC

    • @Ellen! Det er åbenhjertigt og meget rigtigt sagt!🙂

      Donald

      Saturday, October 4, 2014 at 21:51 UTC


Comments are closed.