Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for October 2014

Et sidste glimt fra den lille spadseretur i tirsdags

For mange år siden, dengang man stadig kørte gennem Frederiksborg Slot, var det min afdøde svigerfars venner, som ejede og beboede dette hus; før de købte det, havde det været embedsbolig for politimesteren i Hillerød. Nu er det (heldigvis) fredet. Det er et smukt hus, men det var svært at varme op, måske er det derfor, at man er i gang med renovering? Batzkes Hus:

Kommentarer ikke nødvendige …

Written by Donald

Friday, October 31, 2014 at 23:59 GMT+0000

Posted in Byggeri

Skorstenene på slottet

Jeg har aldrig lagt mærke til den skorsten før - jeg kommer ellers tit forbi Frederiksborg Slot

Jeg har aldrig lagt mærke til den skorsten før – jeg kommer ellers tit forbi Frederiksborg Slot

 Der er dog også andre, mere almindelige skorstene i sidefløjene til Frederiksborg Slot (pladsen med springvandet og tårnene med indgang fra stald- og lagerbygningerne)

Der er dog også andre, mere almindelige skorstene i sidefløjene til Frederiksborg Slot (pladsen med springvandet og tårnene med indgang fra stald- og lagerbygningerne)

Har du oplevet, hvor mange der røg i 1950’erne? (A.k.a. Gamle Dage ®™)

Written by Donald

Friday, October 31, 2014 at 12:32 GMT+0000

Posted in Byggeri

Frederiksborg hvor man kørte igennem for 35 år siden

Til venstre går den brolagte vej, ad hvilken man i gamle dage kørte når man kom fra Frederiksborgvej og skulle til Københavnsvej

Til venstre går den brolagte vej, ad hvilken man i gamle dage kørte når man kom fra Frederiksborgvej og skulle til Københavnsvej

Tænk, man kunne – uden videre – køre ad denne vej igennem slottet – og slotsporten som ses bagest i billedet – indtil ca. 1980, da der blev bygget en moderne vej fra Ebelholt syd om Hillerød og Hillerød-motortrafikvejen fra Farum blev åbnet.

Jeg er fascineret af at den mur må være 100 eller 150 år gammel, Frederiksborg brændte ned ca. 1859, dog var det først og fremmest de indre dele, der led skade. Gad vide om de mursten, der er brugt i befæstningen af vejen langs kanalen er fra før 1859.

Man ser murstenene er banket rene og en del er smuldret. De nederste natursten er sikret med cement og der bygges nye kanter

Man ser murstenene er banket rene og en del er smuldret. De nederste natursten er sikret med cement og der bygges nye kanter

Kommentarer …

Jeg kan ikke finde nyheder om arbejdet med reparation af befæstningerne af kanal-brinkerne.

Written by Donald

Thursday, October 30, 2014 at 5:23 GMT+0000

Posted in Byggeri

Mikroklima

Så var der sol og vind, og græsset skulle slåes. Nej ikke slås, kæmpe. Klippes, kunne man sige. At slå græs må være et udtryk der stammer fra at slå med en le – eller hur?

Græs inden klipning

Græs inden klipning

Jeg kunne gå i græsset uden at skoene blev pjaskvåde, men det var vådt, og det var besværligt at slå det. Meget besværligt.

Det er meget frodigt, græsset, og jeg håber det stadig har kraft til at udkonkurrere rodukrudt, selv om man jo siger at græssets rødder bliver kortere og svagere, når man klipper toppen af græsstråene

Det er meget frodigt, græsset, og jeg håber det stadig har kraft til at udkonkurrere rodukrudt, selv om man jo siger at græssets rødder bliver kortere og svagere, når man klipper toppen af græsstråene

Jeg tror ikke at græsskimmel er så farligt, at det er værre end at klippe græsset for meget før vinteren. Men jeg kan se (fra tidligere) at hvis man slår græsset fra meget højt til meget lavt, så giver man rodukrudtet utroligt gode vilkår.

Er græsskimmel værre end en svækket plæne?

Written by Donald

Wednesday, October 29, 2014 at 11:14 GMT+0000

Posted in Skov og have

Tagged with

Så fangede jeg endelig glødende røde trækroner

Det andet billede SKAL ses i storformat – læg mærke til de brændende trætoppe 🙂


Kommentarfelt –

Written by Donald

Tuesday, October 28, 2014 at 14:59 GMT+0000

Posted in Skov og have

Græsslåning Søndag

Græsslåning Søndag

Græsslåning Søndag

Jeg undrede mig endnu en gang over at der stadig er folk, som slår græs. Jeg synes min bedste ven sagde at efter September slår man ikke græs. Han var født i Vestjælland og vidste alt om den slags.

Men sidste uge slog en genbo græs og jeg gik over og spurgte om hun ikke var bekymret over det, man siger om at man svækker græsset, så det ikke selv kan kvæle diverse rod-ukrudt. Næ – men tværtimod var hun lidt bekymret over at man kan få græs-skimmel (svamp) om foråret.

Jeg besluttede at slå græs, næste gang der var en dag med sol og vind, som tørrer græsset.

Written by Donald

Monday, October 27, 2014 at 23:23 GMT+0000

Posted in Skov og have

Tagged with

Cykeltur

Dagbogsnotat: Normaltid – klokken var kun 15, da den var 16. Og iøvrigt var klokken UTC:14:00. Jeg cyklede længere end jeg plejer, og det var en behagelig tur, selv om det var modvind hele vejen – både frem og tilbage!

Kommentarer …

Written by Donald

Sunday, October 26, 2014 at 19:19 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Mange forklaringer, (næsten) ingen mening

Under udarbejdelse af en artikel om udvikling af “apps”, web-applikationer, som kører på mobile enheder, også kendt som mobiltelefoner (med internet-forbindelse + tlf.) er jeg stødt på utroligt mange positive, uselviske forfattere, som gerne vil forklare hvordan det hele hænger sammen.

Men en forklaring af hvorfor man gør sådan-og-sådan, er svær at finde. Der gik adskillige timer, inden jeg fandt en artikel, som forklarede hvorfor man har valgt netop de løsningsmodeller som jeg skriver om (navn: Mono og .NET). Wikipedia giver de bedste forklaringer, men også her mangler “hvorfor lige netop sådan?”

Man finder alle mulige andre forklaringer, her illustreret med et skematisk diagram nedenfor.

Infoq model fra 2010-artikel om de udviklingsteknikker, der anses for at være de bedste, og som skulle fremme produktiviteten http://www.infoq.com/news/2010/07/.NET-Azure-Sample-Layered-Arch

Infoq model fra 2010-artikel om de udviklingsteknikker, der anses for at være de bedste, og som skulle fremme produktiviteten
http://www.infoq.com/news/2010/07/.NET-Azure-Sample-Layered-Arch

Billedet herover kan jeg konstatere er en hastigt skitseret illustration af hjælpefunktioner, der markedsføres af Microsoft under forskellige TBF’er (Tre-Bogstavs-Forkortelser) – og som skal gøre det lettere at køre en såkaldt “cloud”-server. Men ikke et ord om hvorfor en almindelig netforbindelse med net-filsystemadgang ikke er bedre.

Servicemeddelelse: app == forkortelse af applikation, det, som en computer anvendes til, ses på mobil-telefoner som et ikon, man kan aktivere ved berøring af en touch-screen.

Kommentarer …

Written by Donald

Sunday, October 26, 2014 at 4:19 GMT+0000

Posted in Brok

Mennesker i bur

Da jeg ikke har tid til at gå en rigtig lang tur, tage nogle gode billeder og skrive en masse, må jeg nøjes med at vise mennesker, der udstilles for giraffer.

Girafferne ser lidt uinteresserede på de udstillede

Girafferne ser lidt uinteresserede på de udstillede (Fra Kolmårdens Djurpark)

Written by Donald

Saturday, October 25, 2014 at 13:02 GMT+0000

Posted in Brok

Tagged with ,

Tur i det sidste aftenlys

Det lykkedes mig at fange lyset fra Kullens Fyr oppe fra skrænten ved Heatherhill, det blinker hvert 10. sekund, så det er om at tælle og klikke på det rigtige tidspunkt.

Kommentarer (er ikke nødvendige …)

Written by Donald

Friday, October 24, 2014 at 19:24 GMT+0000

Posted in Foto

Tagged with

Udsigt over Vejby-lavningen

Det er så tydeligt hvor der er vand i undergrunden her. Det siges, at når man borer efter vand, er det de dybere grundvandslag, som ligger i 200 meters dybde, og så er det “ligegyldigt” hvor overfladevandet er. Det er ikke helt rigtigt, faktisk. Der kan være lerlag, som er vanskeligt gennemtrængelige for vand, men omvendt er der flere steder hvor vandet siver ned og bliver renset ved at løbe igennem bio-lagene.

Der er ikke vandmangel i Danmark.

Written by Donald

Thursday, October 23, 2014 at 12:00 GMT+0000

Posted in Skov og have

Lidt mere efterårsstemning

Det er timen omkring solopgang og solnedgang, som giver vintermånederne skønhed

Det er timen omkring solopgang og solnedgang, som giver vintermånederne skønhed

At gå tur i det sidste lys vel vidende at i mørke ville man ikke kunne se, hvor man skal træde

At gå tur i det sidste lys vel vidende at i mørke ville man ikke kunne se, hvor man skal træde

... og nyde det sidste glimt af solen

… og nyde det sidste glimt af solen

Skriv selv …

Written by Donald

Wednesday, October 22, 2014 at 12:23 GMT+0000

Posted in Skyer