Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

WordPress lægger pres

Det er frygteligt, som WordPress.com free hosting bliver ved med at prøve at skubbe brugerne over på en artikel-editor, som de kalder beep-beep-boop – det vender sig i mig!

Flash screen, pausesignal inden WordPress free hosting posting editor loades

Flash screen, pausesignal inden WordPress free hosting posting editor loades

Hvis man beder om den gamle editor (via et andet link på “dashboard”) får man en opfordring:
There’s now an easier way to create on WordPress.com! Switch to the improved posting experience.

Der har været mange mange protester mod den “nye editor”. Realiteten er, at den ikke er særlig ny, men er et simplere design, som henvender sig til brugere med en smule computerforskrækkelse. Samtidig er der naturligvis kommet iPhone og smartPhone Apps.

Bagved ligger måske et ønske om at brugerne bliver en slags community som kan udvikle sig til et alternativt Facebook. Jeg håber de finder andre måder at gøre det. Jeg kan godt lide WordPress fordi det er “Open Source” – d.v.s. alle kan se og bruge program-koden, weblog-sourcecode kan downloades og bruges efter behag. Desuden er det et meget modulariseret koncept. Og det er også det mest udbredte Content Management System (CMS).

Der er nok altid nogle stykker som mig, der synes at en omlægning er irriterende, og hvis det er 1% af 1 million brugere (der er mange flere end 1 mio) så er det … hovedregning? … 10,000 brugere, der klager. Gad vide, om jeg kunne designe et system, der ville gøre alle tilfredse.

Jeg tror at WordPress ville få færre klager, hvis de åbent sagde: Vi prøver at gøre WordPress brugere til et community på linie med Facebook, Tumblr, Flickr, Instagram mv.

Som almindelig bruger af WordPress free hosting kan man desværre ikke gøre ret meget andet end at bruge nogle links til den hidtil anvendte ganske udmærkede editor.

Har du brokket dig i dag?

Written by Donald

Tuesday, September 30, 2014 at 9:57 UTC

Posted in Brok

8 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Om jeg har brokket meg i dag? Til de grader.
    Klem på deg🙂

    Mormor

    Wednesday, October 1, 2014 at 11:09 UTC

  2. Jeg hader også når interfaces ændrer sig. Et af de typiske interfaces, der ændrer sig konstant, er Facebook. Man har lige vænnet sig til et eller andet, og vupti bliver det lavet om, og ofte kan jeg slet ikke forstå formålet med det.

    Stegemüller

    Wednesday, October 1, 2014 at 12:58 UTC

    • Jeg gætter bare, Stegemüller, – formålet er at fastholde brugere og få flere oplysninger, som kan bruges til målrettet reklame. Jeg er ikke paranoid over den slags, men alligevel.🙂

      Donald

      Wednesday, October 1, 2014 at 20:19 UTC

  3. Ja, da, fx over at erfare at dagen er præget af “tåge og lune”. Og at “slagteren skær bøffer”. At en dag kan have lune er nyt, men slagteren kan have en skær hud kan nok tænkes.

    Jørgen

    Wednesday, October 1, 2014 at 14:11 UTC

    • Det er da godt at du fik brokket, Jørgen! Den værste elision, som jeg ser alt for ofte er at kasserer bliver til kasser.🙂

      Donald

      Wednesday, October 1, 2014 at 20:20 UTC

  4. Hvordan er det nu? “There’s no such thing as a free lunch”. Heldigvis kommer man ikke ud for det her på eget domæne. Endnu. For softwaren, WordPress, er jo stadig gratis, og det er ikke godt at vide, hvordan man kan komme til at betale for den i fremtiden.

    Henny Stewart

    Wednesday, October 1, 2014 at 18:12 UTC

    • Ja det er nemlig rigtigt, Henny, jeg overvejer også at hoste selv, men da jeg ikke har kunne skaffe mig en high-speed uplink, så føler jeg mig lidt handicappet🙂

      Iøvrigt er jeg bange for at hvis man betaler wordpress.com for hosting, så får man samme behandling. Det, man får med en betalings-webside på wordpress.com er mulighed for egen URL, flere medietyper (lyd/video) og mulighed for egen opsætning og ingen reklamer.

      Donald

      Wednesday, October 1, 2014 at 20:21 UTC


Comments are closed.