Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Skybrud hist og her

4. aug.: Formiddag 11:30 - styrtregn i Vejby

4. aug.: Formiddag 11:30 – styrtregn i Vejby

En ret primitiv regnmåler, som dog kan give et godt indtryk af at der er faldet regn

En ret primitiv regnmåler, som dog kan give et godt indtryk af at der er faldet regn

Ja, ja, jeg ved godt det ikke er en regnmåler, men en trillebør, iøvrigt en af den slags moderne dingenoter, som får mig til at undre mig, jeg kan ikke forklare det – jo måske kan jeg: den virker forkert! En rigtig trillebør er af træ, med et hjul lavet af en bødker eller hvad sådan en hed, af træ med en jernring omkring, trillebør af denne slags af træ så jeg som barn i Fredensborg – og senere, i København, kunne jeg også se sådan nogle træ-bører brugt til byggeri, når fx. en kælder skulle renoveres og der blev kørt byggeaffald op ad en slidske af en stor stærk mand – når vi børnehavebørn kom forbi og så med undrende store øjne på de mirakler, der udfoldede sig for vore øjne. Et hus var noget som menneskeskabt! Jo, et eller andet sted kunne man godt forstå det, men som barn er alt jo nyt. Al viden er ny. Verden, som man ser den, er ligesom en givet ting. Givet = selvfølgelig, noget som de voksne ikke altid selv forstår.

Hvornår kom den første jernbør? Første gang jeg så sådan en var måske i 1970 i min svigermors sommerhus. Måske har jeg set dem før, uden at tænke over det?

Stortford, nordøst for London - mest regn Juli-August

Stortford, nordøst for London – mest regn Juli-August

Prærieland, nedbør pr. måned i inches (ca.25 mm)

Prærieland, nedbør pr. måned i inches (ca.25 mm) mest regn om foråret

Men de er langt mindre vigtige end den historie, som kom frem i kommentarerne i forrige indlæg, hvor AagePK fortalte om at Dronningborg Maskinfabrik (Randers) havde udviklet mejetærskere, der kunne klare korn med mere end 15% vand – for sådan er klimaet i Danmark jo.

Ved Helsinge strutter byggen omkap med udløbere fra vejtræerne, Canadisk Poppel

Ved Helsinge strutter byggen omkap med udløbere fra vejtræerne, Canadisk Poppel

Den smalle mark ved toget, udset til udstykning, hvis Helsinge skal vokse, ser lidt medtaget ud af skybrud eller bare slagregn

Den smalle mark ved toget, udset til udstykning, hvis Helsinge skal vokse, ser lidt medtaget ud af skybrud eller bare slagregn

Zoom ind på samme mark som forrige billede med teglværksskorstenen: Det ser jo ud som om hveden står så tæt som ... jeg ved ikke hvad

Zoom ind på samme mark som forrige billede med teglværksskorstenen: Det ser jo ud som om hveden står så tæt som … jeg ved ikke hvad🙂

Det er en af de ting, jeg husker fra geografitimerne: I USA er klimaet på prærien (græsørken/steppe) egnet til korndyrkning, fordi der er regn om foråret og tørt, når kornet modnes; i Danmark slås vi med regn i høstmånederne og man skal være heldig for at det går. Igen går tankerne til vores bondeforældre, som for bare 200 år siden sloges med jorden for at holde sulten fra døren.

—oooOOOooo—

Billederne er fra en cykeltur til Helsinge. Når man har forstuvet en tå, har ondt i maven og har varmeknopper, så er det en ren fornøjelse at cykle. Ikke sandt …

Written by Donald

Tuesday, August 5, 2014 at 10:31 UTC

Posted in Mark, Skov og have

12 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Kjekt med trillebår, i sommerheimen har vi en av tre, den ble laget ikke i forrige århundre, men århundret før det. Gammel, med andre ord. Men lar seg fortsatt bruke.
    Klem på deg🙂

    Mormor

    Tuesday, August 5, 2014 at 10:36 UTC

    • Nej har I stadig sådan én – I har passet godt på den, Mormor!
      Klem på dig!🙂

      Donald

      Tuesday, August 5, 2014 at 10:44 UTC

      • Ikke vår fortjeneste, egentlig, men generasjonene før oss var flinke til å vedlikeholde og sette ting på plass og i stand.. Nå settes den i bryggerhuset etter bruk, hver gang, for vi vil jo gjerne at den skal vare, enda litt lenger🙂
        Klem på deg🙂

        Mormor

        Tuesday, August 5, 2014 at 10:47 UTC

  2. Der er kommet lidt vand – her i fredsommelighed. Jeg bruger også hjulbøren til at få et indtryk af mængden. Smart nok.

    Jørgen

    Wednesday, August 6, 2014 at 9:17 UTC

    • Det var meningen at den skulle ind i skuret, Jørgen – men det glemte jeg!🙂

      Donald

      Friday, August 8, 2014 at 9:44 UTC

  3. Du har ret, han hedder en bødker. Den slags støder man ofte på i folketællinger og kirkebøger fra tidligere tider.

    Stegemüller

    Wednesday, August 6, 2014 at 9:32 UTC

    • @Stegemüller, tak! Du må efterhånden være stødt på en del gamle betegnelser på de forskellige håndværk. Handskemager, hattemager, buntmager, sadelmager. – En bøttemager, bødker, jeg husker jo svagt de udtryk fra barndommens børnebøger. En af de store fornøjelser for generationerne forud var at få fat i et gammelt tøndebånd (det tynde træ- eller metalbånd, som bødkeren brugte til at holde sammen på stavene, så de blev til en bøtte eller tønde) og så trille med det ved at skubbe med en pind og sørge for at det ikke væltede.

      Donald

      Friday, August 8, 2014 at 9:50 UTC

  4. Æres den, som æres bør (nej, dette handler ikke om trillebør, så ville det have heddet: trille den, som trillebør!), men: det var Farmer, der påviste de problemer, bønderne i dagens Danmark kan stå overfor i høstens tid. Jeg husker et år, hvor der blev monteret bælte på nogle mejetærskere, fordi marken var så våd.
    Forårstørken har til gengæld aldrig rigtig skræmt mig: min erfaring blev, at kornet på den måde blev tvunget til at sende rødderne længere ned, hvilket kom det til gode senere på sæsonen, når tørken satte rigtigt ind.
    En bødker (af tysk Böttcher, som laver Bottige = kar) laver desuden tønder, fade, altså beholdere af træ. En hjulmager laver træhjul af alle slags, også skiver til drivremme. En trillebør, i modsætning til en bærebør, der kræver to mand, ses stadig ved ostemarkedet i Alkmaar, der er lavet af træ og med et massivt træhjul, er simpelthen så tung at trille, så guderne må forbarme sig. Så foretrækker jeg min galvaniserede Randers Bør, med luftgummihjul. Den har vel holdt 35 år nu.

    AagePK

    Thursday, August 7, 2014 at 17:43 UTC

    • PS: ifølge tysk wiki skrev Loudon allerede i 1822 en Encyplopaedia of Gardening, med beskrivelse af en trillebør helt af jern.

      AagePK

      Thursday, August 7, 2014 at 18:00 UTC

    • Ja, bælterne er ikke nødvendige i år. Lastbilerne kører rundt i markerne på alm. vejdæk og bliver læsset med korn eller halmballer.
      “Det er næsten som hjemme i Amerika.”
      (Vor lokale, nu hedengangne, Karl Amerikas faste udtryk, Blot fordi han havde været i USA i 2 år i sin ungdom. Det fik vi megen morskab ud af.)

      Farmer

      Friday, August 8, 2014 at 4:45 UTC

    • I geografi fik vi lært at store dele af Australien er ørken, græssteppe, med så lidt nedbør, at man ikke kan trække en afgrøde hvert år, “dry farming” kaldte læreren det, og forklarede at man tromlede jorden for at mindske fordampningen, derved kunne man få en afgrøde med mellemrum. Reolpløjning var vistnok en del af den behandling, idet den dybereliggende jord derved ikke kommer op til overfladen.

      Vi har jo slet ikke rigtig tørke, AagePK, fordi der altid kommer “påfyldning” om vinteren, og som Farmer viste med et link til et tværsnit af en mark kommer alm. korn-rødder halvanden meter ned eller mere, når de først er kommet igang. På de lerede jorde her er der altid vådt en meter nede, og det må være medvirkende til at alting gror så godt.

      Men USA har bedre fordeling af hvornår nedbøren kommer, og det var det, som Farmer nævnte – og som jeg kom i tanke om i forbindelse med at dette år er lidt specielt. For et par år siden var der lidt af det samme, – jeg kan desværre ikke huske nøjagtigt hvilket år.🙂

      Donald

      Friday, August 8, 2014 at 9:56 UTC


Comments are closed.