Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Det går fremad

Den hvinende lyd, da mejetærskeren passerede her forbi i fredags, fik mig til at tænke på en optagelse jeg lavede (for nogle år siden) af “sommerens fred” heromkring, – en lille video, hvor man hører en havetraktor, en plæneklipper, en helikopter og en mejetærsker samtidigt!🙂

I lørdags (2.aug.) kørte mejetærskeren for sidste gang på marken overfor - kl. 20:31

I lørdags (2.aug.) kørte mejetærskeren for sidste gang på marken overfor – kl. 20:31

Næstsidste bane

Næstsidste bane

Zom ind, så man bedre kan skimte at vindax har samme farve som hveden

Zom ind, så man bedre kan skimte at vindax har samme farve som hveden

Massey - Ferguson, der er så meget historie bag navnene

Massey Ferguson, der er så meget historie bag navnene

Det var så det. Der mangler stadig en del marker heromkring, ca. 1/4 mangler skønner jeg.

Written by Donald

Monday, August 4, 2014 at 19:35 UTC

Posted in Mark

17 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Masse fergugsen som en venn av meg sa, da vi var små.
    Klem på deg🙂

    Mormor

    Monday, August 4, 2014 at 19:58 UTC

    • Kig-kig – gug-gug. Når man bliver gammel, begynder man også at stave tingene på morsommere måder🙂
      Historien om Ferguson kan jeg ikke så godt, men på Wikipedia kan man se, at det var nødvendigt med en del idealisme og stamina!
      Klem på dig!🙂

      Donald

      Monday, August 4, 2014 at 20:03 UTC

  2. Krads lidt i malingen på den tærsker, og der står garanteret Dronningborg!
    Frem til 2010 blev både Fendt og MF jo samlet i Randers, ligesom alle skærebordene blev produceret her. Nu er produktionen flyttet til Laverdas fabrikker i Italien. Men der foregår stadig noget udviklingsarbejde i Dronningborg. Sammen med togfabrikken betød de også meget for byen.

    AagePK

    Monday, August 4, 2014 at 20:20 UTC

  3. Det er netop sådan det hænger sammen, Aage.
    IH var også på banen i forhold til skærebord fra Dronningborg. Jeg deltog i arbejdet med nogle storparcelforsøg på Hverringe Gods på Hindsholm omkring 1985. IH havde store problemer med deres første aksial flow-mejetærskere så snart det ikke var knastørt.
    Disse amerikanske mejetærskerfolk fattede ikke at vi høstede afgrøderne så våde. Hvorfor ventede vi ikke blot til vandprocenten var nede på 12-13 procent?
    Dronningborg-folkene og os forsøgsfolk fik dem efterhånden til at forstå, at vandprocenten sjældent kommer under 15 og at man undertiden må høste med op til 20 procent vand, hvis avlen skal i hus.

    Dronningborg havde mange kvaliteter og kunne virkelig sende rent korn i tanken; men det tabte på pris og kapacitet. Især det sidste var et problem. Vi nåede for lidt med de maskiner.

    Farmer

    Tuesday, August 5, 2014 at 4:45 UTC

    • Jeg var meget betaget af, at DB kunne lave en tærsker med traditionel cylindertærsker, og så med efterfølgende 2 axialflow tærskere, hybridmaskinen kaldet Delta. Jeg kan da også godt forstå ønsket om stor kapacitet, men personligt ville jeg hellere have haft , at man havde koncentreret sig om sortering og frø-opsamling. Dengang man kørte med den bugserede model, kunne man sortere kornet i 3 kvaliteter, og endda opsamle ukrudtsfrø, det gav renere marker. Men selvfølgeligt: alt har sin pris og omkostning, der skal energi til alt. Så er der jo forsøgene på Bornholm, med totalhøst plus efterfølgende sorteringsarbejde hjemme på gården: der tager man så energien fra det frasorterede materiale til rensningen. Men det er længe siden, jeg fulgte med i den process.

      AagePK

      Tuesday, August 5, 2014 at 5:44 UTC

  4. [Opdateret m. rettelse:] Høstudbytte i statistikbanken angives i hektokilo pr. hektar, nutids-fold er hektokilo pr. tønde land (0.55 ha).
    Udviklingen af mejetærskeren og hvad der hører til, har i mine øjne betydet er fremskridt der, hvis man skal sammenligne, er som de foregående 1000 år gange med 4-5 stykker. For mig iagttager, som kommer fra en teater-musik-radio-undervisning-og-IT-verden ser det ud som om denne udvikling ikke rigtig er gået op for bymennesket.

    Der er dog et par ting, som jeg husker fra geografi-undervisningen i skolen i 1953-65, nemlig at de nye bygsorter havde flere korn på akset og at fold/udbytte var gået fra 4-5 til 20 – som jeg husker det, wikipdia henviser til en artikel af en forsker, Karen Schousboe, som angiver tal under og lidt over 5 for de forskellige kornsorter i 1700tallet.
    I dag ser det ud som om fold for vårbyg 2012 er 53.9 (den sidste decimal har jeg svært ved at tro er seriøs – usikkerheden er alt for stor; tallet er fundet ved at gå i flæsket på Danmarks Statistik, Statistikbanken) – altså 54 fold hkg/ha [svarer til 27 fold eller hkg/tønde]. For hvede angiver Statistikbanken 73 fold hkg/ha [svarer til 40 fold].

    Iøvrigt har fold skiftet betydning siden 1700-tallet. Wikipedia skriver flg.:

    Fold er en betegnelse for visse afgrøders størrelse. Oprindelig var betydningen af et vist antal fold, eksempelvis 15 fold, det samme som 15 gange mængden af det udsåede.

    På et senere tidspunkt gik man, i Danmark, af praktiske grunde over til en anden betydning af ordet, idet man nu udlagde en fold som tønder korn pr. tønde land, eksempelvis 15 fold var nu 15 tønder pr. tønde land, altså høstudbytte pr. arealenhed, dette uden hensyn til udsædmængden.

    Efter SI-systemets indførelse begyndte man at udtrykke høstudbyttet af det producerede som 100 kg pr. hektar. Denne måleenhed anvendes i dag i officielle statistiker.

    Fold anvendes stadig i det daglige sprog for høstudbytte, angivet i vægtenheden 100 kg pr. tønde land.

    Tallet 27 fold er altså i 54 hektokilogram (hkg) pr hektar (100×100 meter, 10 store parcelhusgrunde), men det lyder ellers godt at sige 27 fold.
    [Rettet 20:47 UTC]

    Donald

    Tuesday, August 5, 2014 at 9:37 UTC

    • Donald, du og wiki har både ret og vrang: udtrykket “en tønde jord” som areal var jo defineret som det areal, en tønde udsæd dækkede ved normal såning. Et andet mål var 1 tønde land hartkorn, som gengav boniteten, igen: en kombination af udsædsmængden, areal og udbytte. Så til sidst begyndte man at beregne arealet som hektar, det vil sige 100 meter gange 100 meter= 10.000 er lig med 1 Ha. 1 tønde er 5500, efter en lang historie om at standardisere og tagen højde for havre, byg og især rug og hvede, brødkorn.
      Så hvor fold før var forholdet mellem udsæd og høst, blev det nu høstet mængde i forhold til det standardiserede areal; så på en måde er der stadig tale om mængden af udsæd sat op mod mængden af høstet korn fra et bestemt areal.

      AagePK

      Tuesday, August 5, 2014 at 10:28 UTC

      • Ja, man skal ikke altid stole på at Wikipedia formulerer sig fejlfrit og med mening i. Jeg kunne godt se at problemet med 1 tønde land som mål for, hvor meget areal der skal til at så én tønde sædekorn. Det er et ret ustabilt mål! Men pyt, hvis bare vore forfædre ikke kom op at slås om hvem der ejede jorden, hvis tønde, der var hvis. At jordens bonitet spillede en rolle for hvor meget en tønde land egentlig var, det synes jeg er rørende, fornuftig i en vis forstand, og så alligevel primitivt.🙂

        Det, som ryster mig, kommer i næste indlæg: Udviklingen i de sidste 100 år sat op imod de mange hundrede år, hvor der ikke skete ret meget.

        Donald

        Tuesday, August 5, 2014 at 10:42 UTC

    • Der er rodet lidt rundt i foldudbytter og hektokilo pr. hektar i de høstopgørelser.
      Kun enkelte landmænd ældre end jeg (tænk, de findes!) bruger fold-begrebet, altså udbyttet i opgjort i hektokilo pr. 5500 m2.

      Vi har lige afsluttet høsten af en mark, som gav over 55 fold, altså mere end 10 tons hvede pr. hektar. Men det er langt fra gennemsnitsavlen på lands- eller landsdelsplan.

      Husk, at i Melby sogn, Skovby herred, hvor jeg driver landbrug, skal der, efter 1844-matrikuleringen, kun 7,1 tøndeland til en tønde hartkorn. Det overgås kun af Brøndbyøster sogn med 7,0. (Dejligt at kunne prale lidt🙂 )

      For det er jo paratviden for enhver konfirmeret, at der skal 5 1/7 tøndeland takst 24-jord til en tønde hartkorn. -Altså så vidt jeg husker🙂

      Farmer

      Tuesday, August 5, 2014 at 19:56 UTC

      • Åh – undskyld, nu ser jeg fejltagelsen, tallene fra Statistikbanken er selvfølgelig hektokilogram pr. hektar, undskyld! Jeg prøver at rette, så man kan forstå det, tak Farmer.

        Donald

        Tuesday, August 5, 2014 at 20:40 UTC

      • Det var ellers et flot udbytte, 55 fold. Desværre er priserne også røget nedad – jeg håber ikke det tager glæden ved at det er en god høst!

        Når nu udbyttet var så ringe for blot 2-300 år siden, så er det måske meget rimeligt at man dengang tænkte i “fold” – jeg kan huske Farmer havde fundet en oversigt over årsresultater, hvoraf det fremgik, at udbyttet nogle år var negativt (mindre end den såsæd, der var brugt).

        Donald

        Tuesday, August 5, 2014 at 20:55 UTC

        • Priserne er stadig OK, det var de foregående 3 års priser, som var særdeles høje. De nuværende priser på ca. 110,-/1oo kg for hvede er ok høstpriser.
          Oftest er priserne lave i høst og stiger senere på året. Det er NU nogle må sælge for at skaffe likviditet og det øger udbudet. Det er dyrt at være fattig.

          Udtrykket “Fold” i den helt gamle betydning med udbytte i forhold til anvendt mængde udsæd giver god mening, hvor man har den til rådighed værende udsæd som begrænsende faktor i stedet for arealet.

          Dengang kørte man med meget brakjord og græsjord, og kunne for den sags skyld flexe med kornarealet.

          Farmer

          Wednesday, August 6, 2014 at 2:51 UTC

          • Farmer: jeg har tænkt lidt over de mange krumspring, skattefar, dvs gennem tiderne kirken med dets tiender, jordejeren = herremanden, og kongen = staten, for ikke at tale om gennemrejsende krigsherrer, der brandskattede for at brødføde sin hær, har gjort for at fremme potentialet.
            Bonden interesserer sig jo først og fremmest for høsten i forhold til udsæden.
            Men lensherren = jordejeren tænker jo på potentialet: hvis jeg nu kunne få bonden til at bearbejde jorden optimalt, gøde efter forventet høst osv, så sætter man jo en udvikling igang, som årets høst er resultatet af. Og så slår det mig, at man jo allerede i middelalderen faktisk allerede var rimeligt videnskabeligt langt fremme, man snakker jo om middelalderens landbrugsrevolution. Og den kommer jo, i samme øjeblik man ser på boniteten: hvad kan jeg forvente af denne min jord, hvis jeg udnytter vore fælleds erfaringer? F.eks at du ikke hælder mere gødning i, end du kan regne med, at jorden omsætter. At du, enten ved kemiske analyser, eller ved iagttagelse af den naturlige beplantning og dets karakterplanter noterer, hvad der ligger i jorden, og hvad der mangler at blive tilført. Og så er der ikke langt til nutidens gødnings- og sprøjteplaner.
            Og staten var jo tidligt ude med at distribuere ny eller fælleds viden: præsterne læste allerede kort efter reformationen op fra prædikestolen, hvad der nu var godt for en bonde at gøre: nye afgrøder, behandling af frugttræer, erstatningsafgrøder for at undgå eksport af f.eks. indigotræ til blåfarvning af uniformer, mergling og andre jordforbedringer: alt blev spredt via prædikestolen.
            Og så kunne man med føje sige til bonden: tjah, skatten stiger, og hvis ikke du ser at få mest ud af jorden, som vi vurderer den, så må en anden jo overtage. Din nabo Store Claus har jo forstået det.

            AagePK

            Wednesday, August 6, 2014 at 20:30 UTC

            • Man har alle dage optimeret ud fra den tilstedeværende viden og teknologi, når de udøvende blot fik lov at beholde en god del af det, som udgjorde merudbyttet. Det var her, den gik gal i forhold til tiden før landboreformerne.
              Matrikuleringen i 1680-erne var et kæmpe arbejde, som gav skattegrundlaget helt frem til 1844. Det var næsten rendyrket Georgisme længe får Henry var født.
              Indførelsen af kløver er et kæmpespring. Så kunne der samles kvælstof til de steder, hvor der var fosfor til at udnytte den. Læs evt. “Den Danske Revolution 1500-1800” af Thorkild Kjærgaard.

              Farmer

              Wednesday, August 6, 2014 at 23:04 UTC

            • @Farmer: Det er nogle for byboere ukendte perspektiver, som oprulles her! Tak!

              Donald

              Thursday, August 7, 2014 at 10:51 UTC

  5. Det ender med der bliver færdighøstet …

    Jørgen

    Wednesday, August 6, 2014 at 9:15 UTC

    • @Jørgen, jada, det går fremad. Jeg kan jo ikke vide, hvor meget de har fået ud af det, men der er kørt mange vogne til korn- og foderstofsiloerne ved Dønnevælde.🙂 I DR1-nyhederne skrev de at udbyttet ligger helt i top i år, 77 hektokilogram pr. hektar er mere end de 73, som Danmarks Statistik opgav for 2012.

      Donald

      Thursday, August 7, 2014 at 10:48 UTC


Comments are closed.