Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Vindaks – nu høstmodne

Zoom på den mest vindaks-hærgede del

Zoom på den mest vindaks-hærgede del

Billedværdien er i mine øjne ikke så stor, billederne skal egentlig blot følge op på tidligere billeder af den samme mark her, overfor Saxenkol udstykningen.

Hvis man bemærker træerne i det fjerne, kan man danne sig et indtryk af hvordan kameraet er drejet en smule til højre i forhold til det første billede herunder (total-billedet).

Vi drejer blikket lidt til højre (mod vest)

Vi drejer blikket lidt til højre (mod vest)

Den sædvanlige vinkel - der er høstet raps til venstre for hegnet

Den sædvanlige vinkel – der er høstet raps til venstre for hegnet

Lidt zoom på hvedemarken

Billederne kommer i stort format, hvis man klikker på dem; her er lidt mere zoom på forlandet og striben langs med hegnet, men man kan ikke rigtig se hvad der er hvad fordi græsset har samme farve som hveden

Somme tider husker jeg fra 50’erne: Hvem er det, der skal tjene penge til landet? Det er export-erhvervene.

Written by Donald

Sunday, July 27, 2014 at 10:33 UTC

Posted in Mark

14 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Hvis ikke vi absolut vil købe det ene og andet i udlandet, behøvede vi jo ikke exportere, vel? Men nu er Dronningborg nedlagt, en stor del af den øvrige landbrugs-backup-industri ligeledes: plove, traktorer, osv. Med det røg en masse know-how, og det var jo det, vi lærte i 70’erne: det er know-how, der skal tjene penge hjem til landet. Så røg de store skibsværfter, og nu ligger den del af know-how’en i Korea. Man undlod heldigvis at lade kinesiske værfter stå for produktionen af triple-E-skibene: kineserne har det med at se stort på patenter o.lign.
    Så i dag er det (stadig en del) know-how, design og tjenesteydelser såsom sejlads, der hiver pengene hjem. Lige nu presser russerne priserne på flæsket, så det hjælper ikke så meget, at (foder-)kornpriserne er i bund. Hvis man satsede på kineserne, der er dybt skeptiske overfor den kinesiske fødevareindustri, men trods alt har flere millioner millionærer, end der er indbyggere i Danmark, kunne vi omlægge hele landet til økologi, flyve flæsket til Peking og tjene penge endda (av, nu er jeg spændt på Farmers svar).

    AagePK

    Sunday, July 27, 2014 at 14:45 UTC

    • Jeg tror du har ret i at man kan tjene penge på at sælge mad til Peking, men der er nok mange om buddet og det kræver en forståelse af kinesiske forhold.

      Det er så sørgeligt, at know-how her i landet bliver formindsket, hver gang man lukker en virksomhed, Dronningborg for landbrugsmaskiner, Lindø, Frederikshavn, m.fl. I en dokumentar fortaltes det engang, at Dronningborg blot var én af mange landbrugs-smede, og det blev fortalt at mester ofte hjalp sine svende – sine “børn” – med at komme igang med selvstændig virksomhed. Jeg har set hvordan en anden type smedevirksomhed kæmpede med “robotter” til pakning af paller med sække, og det var også en branche, hvor flere og flere lukkede. Jeg har slet ikke overblik over den problematik.

      Jeg slog Triple-E op, og de vises og forklares på engelsk wikipedia. Enorme, specialiserede skibe, som ser ud til at være fornuftigt bygget – spændende!

      Donald

      Sunday, July 27, 2014 at 20:59 UTC

    • Du kender næsten svaret, Aage. For du er jo en vidende mand, som næppe tror på alkymi.

      Der vil ikke på sigt blive nævneværdigt med fødevarer at flyve ud.

      Økologi kan kun praktiseres, hvis der er en betydelig konventionel animalsk produktion at “hæle” næringsstofferne fra, hvis næringsstofferne ikke u-forurenede tilbageføres til produktionsarealet.

      Næringstofferne henter økologerne hos de – af samme befolkningsgruppe – udskældte store svine- og mælkeproducenter, som så i stedet køber noget mere kunstgødning.
      Hælerrollen kommer økologerne ikke ud af så længe forbrugernes “gødningsproduktion” ikke tilbageføres næsten 100 procent til de jorde, som producerede fødevarerne, og der bliver nok ikke rift om at håndtere de kinesiske fækalie-skibsladninger i havnene🙂.

      God dansk jord frigiver max. 3 kg. fosfor pr. år, hvilket giver et udbytte på ca. 900 kg. korn/hektar. Resten (ca. 15 kg. P/ha./år ved en økologisk produktion svarende til 4,5 t økologisk korn/ha) skal komme som “hælervarer” fra konventionelle brug eller som humanfækalier. (Sandjord har et endnu ringere balancepunkt.)

      De første år efter en national omlægning til økologi vil der dog være en stor produktion. En typisk dansk jord har i dag en buffer af fosfor (Det er fosfor, vi først får som udbyttebegrænsende faktor på de fleste jorde, derfor bruger jeg dette grundstof som måleenhed) svarende til 3-4 års produktion ved 4-5 tons korn/hektar.
      Når jordene derefter er totalt udpinte (En tilstand svarende til perioden omkring år 1840) vil vi se en stærkt faldende udbyttekurve.

      Farmer

      Monday, July 28, 2014 at 2:54 UTC

      • Nej, jeg tror ikke på alkymi, men på “Af jord er du kommet, til jord skal du blive, og af jorden skal du igen opstå”. Det indbefatter alt. Men ikke absolut, at fækalier tilbageføres fra Kina. Vi har jo vore egne, og vi har madspild, der forbrændes i stedet for at tilbageføres. Via aerosoler importerer vi temmeligt meget svovl og kvælstof; og det er da ikke så mange år siden, at store dele af landbrugsjorden ifølge EU’s var ved at banke mod loftet for fosformængderne, da svinegyllenblev hældt ud på de samme jorder, medens kvæggyllen leverede sit kaliumoverskud på andre jorder. Jeg havde da gerne set, at resultaterne fra de bønder, der blandede svine-og kvæggylle, og som efter afgasning med deraf følgende hygiejnisering blev optimeret med aske fra varmeværkerne, kunne stå som model for det øvrige landbrug. Men vindmølleentusiasterne kom jo i vejen og stjal al opmærksomhed og skattepengene. I Tyskland går det jo meget godt med gyllegas.

        AagePK

        Monday, July 28, 2014 at 8:18 UTC

        • Vi er faktisk kommet langt med at afbalancere. Jeg vil ikke påstå, at alt er idyl; men grundliggende gødes der med husdyrgødning op til hvor første makronæringsstof når fuldgødningniveau,og derefter suppleres med kunstgødning.
          Husdyrgødningens indhold af næringsstoffer falder år for år, da man bliver stadig dygtigere til at få dyrene til at udnytte foderet.

          Man er ved at opføre et biogasanlæg på vore kanter. Det jeg frygter er, at gyllen efterhånden indeholder så lidt, at det går op i vejtransport det hele. I Tyskland må man fodre anlæggene med store mængder majs og andet. Det hjælper på effektiviteten.
          Dog er jeg grundliggende positiv overfor biogas, og spildmad, slagteriaffald og vejrabatgræs kan fint udnyttes i systemet.

          Farmer

          Tuesday, July 29, 2014 at 4:17 UTC

          • Vi må og skal jo videre ad den vej: sålænge der sker sekundær eutrofiering af vore vande, og der køres biologisk materiale til deponier eller forbrændingsanlæg, er vi jo nødt til, med dine ord, at hæle på de stadig mindre lagre af råstoffer i undergrunden: fosfater, o.lign; du brugte i en anden sammenhæng udtrykket “at tage af lagrene uden at nedskrive på kontoen”, jeg mener, det var i forbindelse med olieproduktionen i Nordsøen.

            AagePK

            Tuesday, July 29, 2014 at 5:38 UTC

      • Det overordnede perspektiv, som Farmer udruller her, burde bruges til langsigtet planlægning. AagePK’s kommentar ændrer ikke grundlæggende, balance skal holdes hvis man vil have økonomisk drift.

        Hvad siger landbrugskonsulenter og planteavlsforeninger – de må da have noget at skulle have sagt i den politiske planlægning?

        Donald

        Monday, July 28, 2014 at 12:04 UTC

        • Man er i visse kredse så forblændet af økologiens umiddelbare herlighed, at politikere, og mange med dem, ikke ser realistisk på balancerne. En jord skal tilføres de næringsstoffer, som bortføres. Og så længe forbrugerne -hvor end de er at finde i verden- skyller en stor del af næringsstofferne i havet via dårligt fungerende rensningsanlæg, må man tilføre næringsstoffer fra naturens lagre rundt om i verden.

          Farmer

          Tuesday, July 29, 2014 at 4:20 UTC

          • Jeg tror, at Donald kan se, at Farmer og jeg i og for sig ikke er så langt fra hinanden. Der ligger dog nok en hurdle i selve ordet økologi, hvor “nogle”, herunder vegetarer og andre spiseforstyrrede mener at kunne monopolisere begrebet til deres egne politiske formål, og ikke ser begrebet som udtryk for en helhedsbetragtning: økologi er for mig det totale biologiske og tekniske kredsløb, såvidt muligt renset for unødige syntetiske stoffer, der er svære at nedbryde og genbruge. Det skulle gøre det lettere at føde jordens befolkning, give samme et vist minimum af levestandard og samtidigt forhindre overudbytning af råstoflagre og ophobning af forurening.

            AagePK

            Tuesday, July 29, 2014 at 5:53 UTC

            • Ja, jeg kan godt se, at I to ikke er så langt fra hinanden. Det er med andre ord ikke klogt at bruge ordet “økologi” fordi det er blevet hi-jacket af enøjede fantaster.

              Det er måske ikke et enten-eller.

              Den idealistiske professor KU og Cornell, Per Pindstrup Andersen, gav i 2006-7 en række foredrag i DR P1 om hvor meget sult der er i verden, og gik fra at anbefale GMO+sprøjtning til at anbefale en moderat økologi – han kunne se at GMO+sprøjtning ikke gavnede de fattigste bønder, der ikke havde økonomiske ressourcer til moderne dyrkning (maskiner mv.) og heller ikke havde den moderne vestlige forståelse af kemien og processerne (kort fortalt).

              Donald

              Tuesday, July 29, 2014 at 7:10 UTC

  2. Billedet er lige til lærebogen: Vindaks har tvunget hveden opad i et forsøg på at nå lyset oven over vindaks-toppene. Det har gjort, at hvestråene er svage, og nu hvor akset er tungt, knækker hveden ned med yderligere tab til følge.

    Farmer

    Monday, July 28, 2014 at 2:28 UTC

    • Tak for de pæne ord om billedet – det er sommetider svært at finde den rigtige vinkel og vente på det rigtige lys🙂

      Donald

      Monday, July 28, 2014 at 12:05 UTC

  3. Som altid er det interessant at læse om landbrugsfaglige forhold her – bl.a.

    Jørgen

    Monday, July 28, 2014 at 11:13 UTC

    • @Jørgen: Ja, jeg mener der bør være en modvægt til “DR1-Bondero/ven”, som er landbrugsromantik, og som er uhyre interessant: det er vores historie.

      Imidlertid er “Bonder.ven” et livsstilprogram, ikke landbrugsfaglig planlægning.

      Vi havde en lærer (historielærer, Ralph Owen Hansen) som mindede os om at et flertal af vore forældre eller deres forældre var fra Jylland og havde arbejdet på landet – og vi sad i et Københavnsk gymnasium!

      Donald

      Monday, July 28, 2014 at 12:07 UTC


Comments are closed.