Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Sang

[Opdatering: Det var meget verdslig musik, og noget katolsk musik, i den lille landsbykirke, og man ville for blot 40 år siden have betvivlet at det hørte hjemme i en kirke. Marias Lovsang på tavlen kan måske undskylde dette lidt: Mange anser denne del af Lukas-evangeliet for at være poetisk, Lukas-evangeliet, der ellers fortæller om Jesu liv, sådan som overleveringen var 70-100 år efter.] [Opdatering2: Tenor: Sten Sejr, Sopran: Louise Bothmann – pianisten var en reserve som var trådt til, og han gjorde det fantastisk godt! Uh, bare jeg kunne spille sådan.]

Marias Lovsang er malet på højre fløj af altermaleriet

Marias Lovsang er malet på højre fløj af altermaleriet

Der var stuvende fuldt i Esbønderup Kirke, en lille romansk kirke med våbenhus, udbygning til præsten – formentlig tidligere kapel, nu brugt til at huse et moderne orgel – hovedskibet var fyldt og alle klapstole blev bragt ind!

To sangere fra Store Magleby og en fremragende pianist underholdt med bl.a. Sound The Trumpet (Händel), og Hugo Alfven’s “Så tag mit hjerte” (Text af Tove Ditlevsen) – jeg anede ikke at de to har levet sådan at Alfven kunne nå at skrive musik til Ditlevsen!

Written by Donald

Friday, July 25, 2014 at 1:01 UTC

Posted in Music

7 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Som Mozarth har sin Köchel, og Vivaldi sin Peter Ryom, således har Hugo Alfvén sin Jan Olof Rudén. Hos ham kan man læse, at Hugo Alfvén skrev melodien til Så tag mit hjerte i 1946, 4 år efter at Tove Ditlevsen skrev teksten i 1942. Der kan have været noget med besættelsen, hvad ved jeg. Men melodien har kompositionsnummeret Rudén 208.

    AagePK

    Friday, July 25, 2014 at 8:24 UTC

    • @AagePK: Tak for nyttig information. Köchel blev revideret af A.Einstein (broderen) og Ryom er efterfølger til Rinaldi og Pincherle. Jeg har forgæves forsøgt at finde ud af, om Vivaldis sonater for violin og continuo op.5 bliver anset for at være skrevet af en anden komponist – de lyder så lidt Vivaldi-agtige, så det (somme tider) gør lidt ondt.

      Jeg troede Alfven var død, da jeg blev født – det var som om alle komponister var døde dengang. Rossini’s Wilhelm Tell blev (og bliver) brugt i tide og utide, og den var mere end 100 år gammel (det var den første klassiske grammofonplade, jeg havde) og “modernisterne”, Nielsen, Strawinsky, Poulenc, Ives mfl. var ukendte i radioens programmer.🙂

      Donald

      Friday, July 25, 2014 at 9:43 UTC

  2. Savnet lyd🙂
    Klem på deg🙂

    Mormor

    Saturday, July 26, 2014 at 5:12 UTC

    • Traviata, Mormor, det var jo alle de kendte numre, gammel musik, så jeg tænkte at lyd ikke var nødvendig.
      Nu har jeg for en ordens skyld tilføjet navnene på de to, der gav koncerten – men de to, som kendte tredie- og fjerdestemmerne har jeg ikke navne på – det var 2 operasangere blandt publikum, sødt!

      Donald

      Saturday, July 26, 2014 at 19:08 UTC

    • @Mormor: Denne her video viser moderne opsætning (Metropolitan) har bedre optagekvalitet og man kan se sangere, som agerer – det skal forestille en løssluppen fest, hvor der drikkes champagne og forelskelser opstår. Traviata er et andet navn for “Kameliadamen”.

      Donald

      Saturday, July 26, 2014 at 19:18 UTC

  3. Det er godt med gode oplevelser.

    Jørgen

    Saturday, July 26, 2014 at 6:00 UTC

    • Enig, Jørgen – især når det kan forene forskellige mennesker🙂

      Donald

      Saturday, July 26, 2014 at 19:15 UTC


Comments are closed.