Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Vanding i bjergegne

Man skulle ikke tro, at der er så meget vand gemt under jorden i “aquiferer”; og det er heller ikke sikkert at det er vand i de mængder, vi naturligt har i Danmark, som ville forsumpe, hvis vi ikke drænede. Men prøv at se her hvor egentlig fantastisk det er, længe før kristendommen og muhammed var der persere (i slægt med Europæere mere end med Arabere/Semitter) som fandt ud af hvordan man kunne udnytte vandet fra bjergenes vandførende lag til landbrug i dalstrøgene:

Der graves brønde steder, hvor man mener, at der er vandførende lag og de forbindes med en tunnel til lavereliggende dalstrøg, 1000 år før vor tidsregning

Der graves brønde steder, hvor man mener, at der er vandførende lag og de forbindes med en tunnel til lavereliggende dalstrøg, 1000 år før vor tidsregning: Illustrator : Samuel Bailey (Wikipedia)

The critical, initial step in qanat construction is identification of an appropriate water source. The search begins at the point where the alluvial fan meets the mountains or foothills …

Alluvial: Grusaflejringer.

Jeg tror at der i de Nordsjællandske moræneaflejringer samler sig forholdsvis meget vand, som vi kan udnytte på flere forskellige måder. Det har altid moret mig lidt at mens Københavnerne bør spare på vandet, så har vi i Nordsjælland her i Vejby så meget vand – rent vand, der kun lige skal renses for jern (okker) i et sandfilter – at vi også kan levere til København. Der var engang en vand-ingeniør, som påstod, at Arresø rummer så meget vand at København kunne forsynes herfra (ved at tappe ved Arresødal/Frederiksværk; men det ville selvfølgelig kræve en omlægning af søen at tappe så meget vand – og jeg ved ikke om det er rigtigt at det kan lade sig gøre.)

Written by Donald

Friday, July 11, 2014 at 13:48 UTC

Posted in Skov og have

6 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. De længste:
    Most qanats in Iran run less than 5 km, while some have been measured at ~70 km in length near Kerman.

    Næste spørgsmål: Er der også qanat-agtige boringer i Sahara? Saudi? eller kræver det højt kultiveret fredeligt samfund? Hvad var det vi hørte for nyligt om at man plyndrer aquiferer under Libya’s Sahara for at få vand til olieudvinding eller hvad var det for noget …

    Donald

    Friday, July 11, 2014 at 15:34 UTC

  2. Hele Silkevejen op og ned har denne teknik spredt sig: flere udsendelser herom har vist, hvordan tusindvis tons rosiner bliver høstet takket være underjordiske kanaler, hvorfra der jo ikke fordamper vand som fra levadaer, åbne kanaler som på Madeira.
    De hængende haver i Babylon blev også vandet på denne måde, med et lille genialt tillæg: store vandhjul blev drevet rundt og trak en arkimedes-skrue, som den, jeg har vist på billederne fra Søby Måe. En udsendelse i foråret med en eminent dygtig kvindelig engelsk arkæolog fik tydet, og derefter påvist, at denne vandskrue blev opfundet i babylonisk tid, inspireret af og navngivet efter det mønster, som visse palmers blade gror i. På denne måde kunne man løfte vand ad flere omgange, og så transportere over lange afstande. Både Babylon og Niniveh blev nævn i udsendelsen.
    Libyens Gaddafi-vandplan er dømt til at gøre ondt værre, som den tyrkiske EU-financierede udnyttelse af Eufrat og Tigris: åben-kanal-vandingen vil ikke kunne forhindre en stor forampning; selv om vandet kun indeholder små mængder salte, vil de efterhånden blive koncentreret i jordoverfladen og gøre denne ufrugtbar. Som visse steder i Californien, langs Colorado, ved Baikal-søen, nutidens største ørkendannelse. Nordkina har samme problem.

    AagePK

    Friday, July 11, 2014 at 17:31 UTC

    • Ja, den har spredt sig, teknikken, AagePK, heldigvis! Det fremgår af Wikipedia at der stadig er håndværkere, som kan lave qanat’er – men jeg går ud fra at de efterhånden får moderne værktøjer.

      Man kan ikke undgå at få den tanke at en organisering af landbruget i Saharas randzoner med udnyttelse af de underjordiske vandlag, som man har fundet ved olieboringer, kunne føre til mere fred og balance i verden, særligt mellem Afrika og Europa. Nu er Nordafrika nok ikke det mest oplagte sted, geografisk, men geopolitisk må det være det rigtige.
      [Rettet:]
      Man må kunne stole på at nedenstående historie er rigtig, det nævnes også i Wikipedia, der giver nogenlunde samme størrelser og som tilføjer at det er vand til de store byer, Tripoli og Sirte, og ikke, som jeg troede, til landbrug i kystzonerne. Men ved at bruge GoogleEarth har jeg faktisk fundet kunstvandings-cirker, 1km. i diameter, inde i landet – formentlig langs med aquifer-pipelinen.

      In 1953 while drilling for oil in southern Libya, workers found instead a huge freshwater sea beneath the sands, a vast ocean called the Nubian Sandstone Aquifer System (NSAS), which stretches beneath Libya, Egypt, Chad and Sudan. The water had accumulated during the last ice age. Its reserves are estimated to be the equivalent to about 500 years of Nile River flow and are expected to last a thousand years.

      http://www.orwelltoday.com/librivermanmadegaddafi.shtml

      Men alt det udspringer såmænd af en observation: kornmarkerne her ser ud som om de ikke mangler så meget vand.🙂

      Donald

      Friday, July 11, 2014 at 20:06 UTC

  3. Tak for din hilsen. På Midtsjælland boede vi tæt på Gyrstinge og Haraldsted Sø, som leverede vand til København. Søerne var yndede fiskepladser for mange af skolens elever – Man måtte ikke, men det gør jo ikke noget, når bare det ikke blev opdaget…. Fisketurerne blev tit afsluttet med en tissetår i søerne, som en hilsen til de dumme københavnersnuder… Nyd livet og weekenden.

    Rimkogeren

    Saturday, July 12, 2014 at 8:35 UTC

    • @Rimkoger!🙂 Jeg læste forleden om urinkur, så måske har de sure elever bare kureret kjøwenhaunerne for alskens dårligdomme😉
      Jeg kender ikke Gyrsting og Haraldstedt sø – der kan man alligevel se! Sjæl-land er større end man lige skulle tro, når man ser det på et kort. Jeg kender derimod Tystrup Bavelse sø, Ådalen, Susåen, og Tissø, når vi nu er ved emnet; og nu har jeg tilføjet Gyrstinge-Haraldsted lige nord for Ringsted, til listen over gode udflugtsmål, det er smukke steder allesammen!

      Donald

      Saturday, July 12, 2014 at 11:42 UTC

  4. Lest🙂
    Klem på deg🙂

    Mormor

    Wednesday, July 16, 2014 at 20:45 UTC


Comments are closed.