Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Sammenkobling af tog

Søndag sætter Lokalbanen to togstammer sammen, så der er rigeligt med plads til strandgæster til Tisvildeleje

Søndag sætter Lokalbanen to togstammer sammen, så der er rigeligt med plads til strandgæster til Tisvildeleje

Man skal huske, at IC4 togene stadig holder stille pga. problemer med software, som skal styre motorer og bremser ved sammenkoblede tog, der – for effektiv køreplan – skal skilles ad så der går nogle vogne til den ene og anden destination i Nørre- og Sønderjylland.

De to vognsæt har ialt 4 motorer, som arbejder sammen

De to vognsæt har ialt 4 motorer, som arbejder sammen

Der er åbenbart ikke problemer med sammenkobling af disse lokal-bane tog af typen LINT (Leichter Innovativer Nahverkehrstriebwagen) fra Alstom, en togproducent, som både er Fransk og Tysk (multinational).

Alstom togene er ikke så lydløse som de tidligere forsøgsvis anvendte IC2 (en variant af IC3), men ikke desto mindre er de moderne og behagelige – og billigere. Når man kobler dem sammen, er der ikke gennemgang fra den ene til den anden vognstamme, men det er jo ikke et problem på lokalbaner.

I går var jeg sammen med teknik-interesserede i foreningen Labitat, som gerne vil udbrede kendskabet til moderne teknik.

Et af emnerne var IC4 (som har kostet ca.7 mia.kr. + leje for erstatningstog) Vi har alle hørt at softwaren ikke fungerer, og at togene ikke kunne bremse. Der var ikke en separat nødbremse i et selvstændigt system. D.v.s. at toget ikke kunne standse, hvis computersystemet fejlede.

Det medførte bremseepisoden, hvor en togstamme med (kun) 30 km. i timen kørte 170m. på sporet og tørnede ind i et andet tog. Men ud over det – det er et software”problem”, der burde kunne løses ved at udskifte al softwaren – ud over det er selve materiellet ikke så godt konstrueret, som man skulle tro:

Togenes hjul og axler er underdimensionerede, så de revner. Det er dødsensfarligt – kan bevirke afsporing ved høje hastigheder.

I 2006 vurderedes det, at prisen på leje af ICE TD fra Deutsche Bahn ville udgøre minimum 115 mio. kr. om året. DSB har pr. 2011 fra Deutsche Bahn lejet 13 ICE TD-togsæt, der er sikret i en kontraktperiode indtil 2020.

Kommentarer …

Written by Donald

Wednesday, July 2, 2014 at 10:36 UTC

Posted in Brok

2 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Jeg var i trælasten forleden; i forhallen var der en udstilling af de nyeste, fineste græsslåmaskiner, og, som det er så moderne: uden prismærkning. Over hele flokken hang der dog et skilt:” Samling af græsslåmaskiner: 150 kr!”
    “Det var da ganske billigt, men hvor stor en samling er der da tale om?” spurgte jeg troskyldigt 1.manden. “Nu skal jeg se efter,” svarede han lige så troskyldigt, mens lærlingens svedne grin afslørede, at han havde opdaget rævestregen. “For pokker, der fik du mig igen! Lagde du mærke til det, Per?” sukkede 1.manden afværgende til lærlingen, der nu ikke kunne holde grinet tilbage.

    AagePK

    Saturday, July 5, 2014 at 6:14 UTC

    • Uden prismærkning? Det håber jeg da ikke er ved at blive moderne! Det er da uklogt! Jeg synes der ofte er prismærkning her, som fx. da jeg købte den forrige plæneklipper, der stod “1799 kr.” og jeg måtte, med katalog i hånd, sige til forretningsbestyreren at der stod 999 kr. i tilbudsreklamen. Jeg fik maskineriet til annonceret pris.

      Donald

      Saturday, July 5, 2014 at 9:21 UTC


Comments are closed.