Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Mere myrekryb

Ak jeg troede jeg havde udryddet myrerne totalt. I går kom der så disse bunker. Jeg sprøjtede med Bayer myregift ned i revnerne igen, derfra hvor myrerne var kommet.
Men i dag kom der alligevel en hel eskadron myrer i parringshumør. De kryber langsomt rundt – de kunne ikke finde ud af at flyve ud for døren var lukket – og heldigvis fløj de ikke rundt i stuen før jeg fik ram på dem med støvsugeren.

Jeg kunne ikke se med det blotte øje, hvad myrerne har gravet ud - men med kameraet kan jeg komme tæt på og se bittesmå detailler

Jeg kunne ikke se med det blotte øje, hvad myrerne har gravet ud – men med kameraet kan jeg komme tæt på og se bittesmå detailler

Det er ikke så store grusbunker som tidligere, men det foruroliger mig at det er brunt. De har fat enten i træet i dørtærskelen eller også har de fat i noget fundament-grus

Det er ikke så store grusbunker som tidligere, men det foruroliger mig at det er brunt. De har fat enten i træet i dørtærskelen eller også har de fat i noget fundament-grus

Alle bud på hvad jeg skal og kan gøre modtages med glæde.

Written by Donald

Tuesday, July 1, 2014 at 0:01 UTC

Posted in Brok

5 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Motstandsdyktige kryp, det der.
    Jeg er i grunne tom for idéer, men hva med eddik?
    Klem på deg🙂

    Mormor

    Monday, June 30, 2014 at 21:34 UTC

    • Jeg har prøvet med sprit+vand, fordi det ikke efterlader noget klæbrigt, som kan skade materialerne, måske eddike også kan bruges – men normalt efterlader eddike lidt sukker. Jeg tror jeg prøver med Bayer igen i morgen, i revnerne og hele vejen udenfor (for at skræmme eventuelle indflyttere) og så må vi se om der kommer flere eskadroner!

      Hvis der kommer flere, må jeg bede forretningen om at skaffe de dyre (og meget giftige) spærre-giftstoffer, som smøres på soklen og dræber enhver myre, der træder på det.

      Klem på dig!🙂

      Donald

      Monday, June 30, 2014 at 21:44 UTC

  2. Det er ærgerligt, at myrerne er så svære at udrydde i og omkring huset. Har du prøvet at google hvilke mulighederne, der er for at slippe af med dem?

    Madame

    Tuesday, July 1, 2014 at 16:33 UTC

  3. Gak til myren, og bliv vis: tænk som en myre.Hvad er dens behov? Findes der dækning for disse behov i dit hjem? OK: så fjern dem: fjern mad og drikke. Fjern mulighed for at udbygge gange og kamre: støb eller puds soklen om.
    Alternativt: gør det ubehageligt for myrer: hvad bryder de sig ikke om: Kanel? Kaffegrums? Lavendler? Så injicer gangene med lavendel- eller kanel-olie, sæt en spand med et lille sivehul over deres indgang, så deres gange oversvømmes, eller holdes fugtige, så boet går til i svamp. Bloker omkring døre og vinduer med bygge-skum.
    Sidste udvej: gift. Jeg har linket til Ingeniøren tidligere, borax synes mig det mindst giftige middel.

    AagePK

    Wednesday, July 2, 2014 at 8:08 UTC

    • Tak for din indgående beskrivelse. Jeg stoppede ved nr. 2, soklen, det er dér problemet er, tror jeg; sådan ser det ud, når man har gakket til myren og er blevet vis.

      Den del af soklen, som vender mod syd, viser sig at være pudset lidt dårligt, noget af pudset faldt af i hjørnet og jeg har prøvet at reparere det, foreløbig er det ikke særlig godt repareret, det ser forfærdeligt skævt ud, men det bliver hængende og der er ikke så mange myrer ved “mit hjørne”.

      Jeg tror der er manglende fæste mellem sokkel og puds (det yderste lidt tykke, afrettede pæne glatte lag) på en måde så myrerne kan lave huler inde bag skalpudset (hedder det mon sådan?) Maden finder de udenfor – der er saft fra rødder flere steder, selv om jeg har været ude med kogende vand nogle gange for at tage det værste (jeg har åbenbart ikke taget nok). Desuden er der jo alle planterne i plænen, og der har været MANGE flere myreboer i plænen, som jo nok er immigreret til soklen hver gang solen varmer den op på passende måde.

      For lige at runde af:
      Der er ikke mad i huset, som myrerne går efter. For 25 år siden var der myrer omkring køkkenet, men en vanding med Bayers myregift udenfor langs soklen og lukning af hul under vindueskarmen med polyurethan-kit fik stoppet den trafik. Der er ikke myrer i køkkenet i denne omgang.

      Mange tak for inspiration, nu vil jeg vande med Baythion langs med hele syd-soklen.

      Donald

      Wednesday, July 2, 2014 at 10:08 UTC


Comments are closed.