Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Da mennesket tæmmede ilden

Bål af grene - grønne blade var bandlyst men der var kommet nogle på alligevel

Bål af grene – grønne blade var bandlyst men der var kommet nogle på alligevel


Der blev uddelt sangtexter

Der blev uddelt sangtexter


Jeg fik sunget for fuld hals – det gør jeg efterhånden sjældent og det lyder også derefter. Men hvad kan man andet, når man står med den smukke sangtext af Holger Drachmann om at fejre Sankt Hans. For mig er det en Midsommerfest … men se spørgsmålet nederst fra en student på Studieportalen!

Vi elsker vort Land,
når den signede Jul
tænder Stjernen i Træet
med Glans i hvert Øje,
når om Våren hver Fugl
over Mark, under Strand
lader Stemmen til hilsende Triller sig bøje:
vi synger din Lov over Vej, over Gade,
vi kranser dit Navn når vor Høst er i Lade,
men den skønneste Krans
blir dog din, Sankte Hans,
den er bunden af Sommerens Hjerter
så varme, så glade.

At denne text ikke er let forståelig for børn og andre mennesker, kommer tydeligt frem i nedenstående spørgsmål:

hej:)

Jeg skal forberede mig til mundtlig dansk prøveform B og har valgt at analysere Midsommervisen af Holger Drachmann. Men der er et par linjer i Midsommervisen, som jeg ikke helt forstår. Har nogen en forklaring på disse?:

vi synger din lov over vej, over gade,
vi kranser dit navn, når vor høst er i lade,
men den skønneste krans
bli’r dog din, sankte Hans,

hvad er dette for en krans, man snakker om og hvorfor synger de Johannes Døberens lov?

Nådada – dér var noget at tænke over!

Written by Donald

Tuesday, June 24, 2014 at 9:51 UTC

Posted in Skov og have

15 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det er dejligt at se, at du også var til sankthansbål, Donald! Og når jeg skriver sankhans i ét ord, er det fordi, Dansk Sprognævn fortæller, det staves på denne måde nu🙂

    Madame

    Tuesday, June 24, 2014 at 10:37 UTC

    • @Madame – ja det var dejligt; Malte ringede og spurgte, om jeg kom over.
      Dansk Sprognævn har nok set de mange spørgsmål om “hvorfor danskerne synger Johannes Døberens lov?”
      Ved at skrive Sankt Hans i ét ord kan man antyde, at man lægger mere vægt på midsommer end på Johannes Døberen.
      Hvilket minder mig om at vi burde fejre midsommer i week-enden i stedet for på en hverdag!🙂

      Læg mærke til at jeg skriver Sankt Hans i to ord og kapitaliserer.

      Donald

      Tuesday, June 24, 2014 at 10:51 UTC

  2. Der er jo åbenbart gået en hel del hen over hovedet på det unge menneske og direkte ind i Den store Glemmebog. Men ved at (gen-)læse andre sange fra samtiden, evt se på malerier af folkescener., burde man kunne genskabe en del forudsætninger for forståelsen af digtet.
    F.eks Guldhornene, der har flere billeder om, hvordan ekkoet fra de nordiske guders og heltes bedrifter stadig kaster glans over landet, i form af arkitektur, møbelkunst, malerier og digte. Men også en linje fra Grøn er vårens hæk: Pogen sælger til dem grønne kranse, der viser, at kranse var en hverdagsting, man pyntede med, og som bragte dufte ind i de indelukkede stuer. Kranse og guirlander brugtes også på gader og stræder til at vise, hvor der var fest, tænk på æresporte ved sølvbryllupper.
    Vi synger din lov = pris, og det er vort lands lov og pris: til jul, om våren, når høsten er i lade: men mest om midsommeren, for der havde man lige en pause mellem hø-slet og kornhøst. Vi elsker vort land, det er dets navn, vi pynter med kranse og guirlander: vi har lige overstået De slesvigske krige, Danmark går kun til Kongeåen, ved Kolding, og nationalismen er kommet godt i vej, nu, da vi er etnisk mere konforme efter tabet af især Holsten. Danmark var stort set et agerbrug på den tid, industrialiseringen var knap nok kommet igang. Og vejret var som regel til at holde dansant i, og i datidens tøj og sko, udendørs på den bare jord, kunne dansen såmænd godt minde en del om føl og lam, der hopper og spræller afsted, især efter et par øl og nogle gode punsje eller snapse; men ellers skal det ses som et billede på løssluppen glæde.
    Sankt Hans er en katolsk helgen, derfor står han hos Drachmann mere som symbolet på midsommer, og skal ikke tages personligt; vi er i litteraturen og malerkunsten godt på vej ind i symbolismen, som slår ud i fuldt flor hos Willumsen.

    AagePK

    Tuesday, June 24, 2014 at 14:39 UTC

    • Vi skal også huske på, at sangen indgår i et eventyrspil – og får sikkert mere mening ved at læses i den sammenhæng: http://da.wikipedia.org/wiki/Midsommervisen

      capac

      Tuesday, June 24, 2014 at 15:05 UTC

      • Ja, men den er forholdsvis nem at forstå for os, der har sunget salmer og sange af Brorson, Kingo, Grundtvig og Ingemann m.fl.

        Donald

        Tuesday, June 24, 2014 at 15:40 UTC

      • Helt rigtigt set, capac, læs nedenfor!

        AagePK

        Wednesday, June 25, 2014 at 5:22 UTC

    • Den pågældende student fik faktisk god hjælp af en gymnasielærer, AagePK – han fik så meget hjælp at han blev skeptisk. Hvis den slags interesserer dig, så følg linket til studieportalen🙂

      Svar #8
      20. maj kl. 18:26 af metsii
      Men der står jo “på dit bud, sankte hans” . Og “den skønneste krans bliver dog din, sankte hans”. Jeg tror nu stadig, det har noget med Sankt Hans (dvs. Johannes) at gøre. For Sankt hans er jo ikke sommeren, det er selve helgenens. Og Sankt hans aften er aftenen inden Johannes’ fødselsdag. Men tak for inputtet, jeg tager det til mig og analyserer videre med det som en mulighed! Har du ret, vil det gøre mit liv meget nemmere;)
      Brugbart svar (0)

      Svar #8
      20. maj kl. 18:37 af Stygotius

      Naturligvis har jeg ret, men du må da tro hvad du vil.

      Sankt Hans er i sangen blot et navn for den lyse, varme, danske, romantiske sommer.

      I forbindelse med sangen kan du glemme alt om Johannes Døberen -med mindre du gerne vil give en etymologisk forklaring på navnet “St. Hans”, men det er vist ikke så relevant -med mindre du da vil vise hvor meget overskud du har ved en eksamen. Det er da også i orden.

      Du kan jo også perspektivere til P.S.Krøyers maleri “Skt. Hansbål på Skagen Sønderstrand ” fra 1903.

      Svar #9
      20. maj kl. 18:57 af metsii
      Tusind tak! Og så for ekstra perspektiveringsområde;) har du selv været oppe til prøve i det digt og fået 12? Eller hvordan ved du så meget?

      Svar #10
      20. maj kl. 20:16 af Stygotius

      Jeg er gymnasielærer.

      P.S.Krøyer var ulykkelig over at hans kone havde en affære med en svensk komponist, Alfvén, og på sit St.Hansbillede malede han de to stående sammen helt i baggrunden.

      Donald

      Tuesday, June 24, 2014 at 15:34 UTC

      • Jojo, jeg havde skam læst hele smøren, inden jeg skrev kommentaren. Jeg synes bare, at gymnasielæreren var alt for konkret, i stedet for at få studenten til at sætte sig ind i digtets tanke- og billedverden; der er Capac en meget større hjælp, idet han også minder os om sammenhængen med syngespillet; derved får man jo en masse foræret, så at sige. Det vil en censor kunne forstå, medens alt for klare konkrete svar vil vække mistro: hvor meget selvstændig tankegang præsteres her, hvor meget er simpel afskrift?
        I stedet for Stygotius kunne gymnasielæreren have skrevet Mephistopheles. Dennes hjælp var jo også et tveægget sværd. 🙂

        AagePK

        Wednesday, June 25, 2014 at 5:22 UTC

        • Netop AagePK. Sangen skal forstås i sin kontekst (sagde litteraturmagisteren). Og vi skal også lige huske på, at vi i forbindelse med sankthans kun synger nogle af versene af den oprindelige sang.

          capac

          Wednesday, June 25, 2014 at 7:49 UTC

        • Stygotius – den stygge? – var ellers meget på linie med metsii‘s misforståelser, som jo hovedsageligt skyldtes (manglende) vokabularium. Min første tanke var, at spørgeren, metsii, var ude på at lave grin med danske sange.

          Med lidt betænkelighed tilstår jeg, at jeg ikke kan se, hvorfor kontext af skuespillet ændrer sangens mening, og for det andet: at jeg ikke kender skuespillet. Derfor::
          http://www.kb.dk/da/nb/tema/fokus/mdrsang/2012midsommervisen.html

          Midsommervisen
          Holger Drachmann. Illustrered Familie-Journal 1888

          Midsommervisen hedder egentlig Vi elsker vort Land og kommer fra eventyrspillet Der Var Engang. Stykket blev skrevet af Holger Drachmann i 1885 med musikken komponeret af Peter Erasmus Lange-Müller samme år. Der Var Engang havde præmiere på Det Kongelige Teater den 23. januar 1887 og har siden opnået en enorm popularitet med mange hundrede opførelser – på linje med lignende værker som Johan Ludvig Heiberg og Friedrich Kuhlaus Elverhøj fra 1828.

          Der Var Engang handler om Prinsesse Kathrine fra Illyrien og hendes uheldige bejlere som afvises på stribe. Handlingen minder om H.C. Andersens Svinedrengen, men slutter lykkeligt da det lykkedes for Prinsen af Danmark at vinde Prinsessens hjerte. I sidste scene bliver Prinsen og Prinsessen gift med den danske midsommer som kulisse. Men inden da har Prinsen måttet ydmyge Prinsessen på forskellige måder for at omdanne det forkælede pigebarn til en værdig prinsesse der ‘kender sin plads’. Således spiller ideen om mandens rette opdragelse af sin hustru en central rolle – et motiv der heldigvis synes temmelig gammeldags i dag (det samme gør valget af ydmygelsen som opdragelsesmetode). Stykkes stadige popularitet skyldes formodentlig ikke mindst Lange-Müllers fortræffelige musik.

          Drachmann har kaldt sit stykke for en ‘Æventyr-Komedie’. Stykket har talt dialog – til dels på vers – afbrudt af Lange-Müllers sange. Den sidste af disse sange, der afsynges af en jæger i forbindelse med det kongelige bryllup, er Vi elsker vort land.

          Sidste vers:

          Vi elsker vort land, og vi hilser den drot,
          som har prøvet og valgt sig den rette fyrstinde:
          på hans eventyrslot kan hver kvinde, hver mand
          et eksempel for livet i kærlighed finde!
          Lad tiderne ældes, lad farverne blegne,
          et minde vi vil dog i hjertet os tegne:
          fra det sagnrige Nord går en glans over Jord –
          det er genskær af vidunderlandets fortryllende enge!

          Med de klare referencer til den dramatiske handling, er det ikke overraskende at den fjerde strofe ikke medtages i sangbøgerne. De tre første strofer danner tilsammen et afsluttet hele der fungerer ligeså godt i den dramatiske handling som uden for den. Dette kan meget vel være med fuldt overlæg, således at sangen allerede fra Drachmanns side har været tiltænkt et liv uden for teatret, og at teksten har været anlagt således at man med et simpelt greb har kunnet fjerne alle spor af det omgivende drama.

          NU kommer det mest spændende!!!

          Melodien af P.E. Lange-Müller

          Mens tekstens tre første strofer sagtens kan fungere uden for teatret, så er Lange-Müllers melodi mere farvet af sit ophav: I Der Var Engang synges Vi elsker vort land af en jæger, mens et kor af jægere og tjenestefolk gentager hvert vers’ sidste fire verselinjer i form af et refræn. Der er således tale om en solosang skrevet for en professionel tenor, hvilket klart afspejles i Lange-Müllers melodi: Melodien indeholder både mange store tonespring og flere komplicerede rytmeskift, hvilket gør melodien svær at synge for utrænede sangere – ikke mindst som fællessang.

          Alligevel har sangen fundet en plads som fællessang omkring Sankt Hans-bålet: Sangen dukker allerede op i Danmarks Melodibog der udkom fra 1895 og i Sønderjydernes sange fra 1910. Og da den første melodibog kommer til Højskolesangbogen i 1922 blev Vi elsker vort land også medtaget.

          Netop optagelsen i melodibogen til Højskolesangbogen er værd at bemærke: Melodibogen indeholdt noder til alle de sangetekster der var trykt i Højskolesangbogen og blev udgivet af firkløveret Thomas Laub, Carl Nielsen, Thorvald Aagaard og Oluf Ring. Ønsket med melodibogen var blandt andet at skabe en fællessang, der i mindre grad hvilede på 1900-tallets solo- og kunstsang.

          En af grundene var, at solosangene typisk var alt for svære for utrænede sangere: Melodierne indeholdt store spring og de vanskelige rytmer gjorde det svært at følges ad. En anden grund var solosangenes inderlighed: 1900-tallets solosange var skrevet ud fra individets synsvinkel og hverken teksternes personlige betragtninger eller melodiernes følsomme harmonier passede særlig godt til fællessang.

          […klip…]

          Afslutning

          På sin vis er både melodibogen til Højskolesangbogen fra 1922 og Shubiduas melodi fra 1980 eksempler på samme konstante søgen efter tidsvarende melodier til vores fælles sanggods. Nogle melodier får et langt liv i den folkelige bevidsthed, mens andre hurtigt forsvinder. For det meste er det svært at gennemskue hvorfor den ene melodi ‘hænger ved’ mens en anden ikke gør det – men vi ved fra f.eks. Carl Nielsen, at følelsen af at lykkes med at plante en melodi i den folkelige sangkultur var en suveræn oplevelse.

          […]

          Iøvrigt fik jeg lov at synge begge melodier! Hurra!🙂 Jeg undrede mig lidt over at jeg faktisk (næsten) kunne, der var kun et par toner, som glippede, og det gør ikke så meget i en fælles-performance, som alligevel er lidt underlig.

          Opdatering: Jeg har måttet rette stavningen i KB’s text, de skrev stykkets titel med små bogstaver (og sangtexten af Drachmann er også ændret alle de steder jeg har kigget. Man kan åbenbart ikke finde ud af hvornår Retskrivningsordbogen ikke skal følges.)

          Donald

          Wednesday, June 25, 2014 at 10:17 UTC

          • At ydmygelse ikke skulle være en del af opdragelsesmetoden overfor især fruentimmere synes at være en påstand, al den stund, at f.eks. Venstres kontor for beskidte tricks, med PladsHjorten og GrødNissen Bertel i spidsen, havde meget travlt op til sidste valg med at korrekse Helle Thorning Schmidt om Skat, skat, og hvem der ikke var skat med hvem. At pressen siden har brugt samme metode overfor LilleLars fra Græ(de)sted, vistnok med held, fuldender jo bare billedet.
            Det med vocabulariet er jeg heller ikke enig i: netop fordi metsil hager sig fast i ordene, som de står, går han galt i byen, han har ikke konteksten, derfor ikke billedet, og derfor ikke symbolikken. Eks: “Din lov”, her opfattes lov som paragrafer, og “din” som en levende person, der engang har udstedt denne lov, med paragrafer. metsils gymnasium har givetvis ikke haft lovsang på repertoiret af dagens holdepunkter. Havde Drachmann brugt synonymet pris, havde den unge mand nok spurgt, om det var i daler, kroner eller euro.🙂
            Og går et får til dans? Nejda, det var jo lam fra lille af.🙂

            AagePK

            Wednesday, June 25, 2014 at 11:46 UTC

            • Ja, det kan jeg forstå, både det med vocabulariets context-sensibilitet (godt ord igen!) og selvfølgelig at prisen ikke er i rigsdaler eller euro!🙂

              Og herfra FÅR I ellers LAMMENDE tavshed:mrgreen:

              Donald

              Wednesday, June 25, 2014 at 17:04 UTC

            • Øv, jeg skulle ellers til at boltre mig frit over engen omkring musikken: store tonespring og komplicerede rytmeskift, javel; men andre kulturer, såsom kletshcmer eller Balkan ligger dog højere, og alligevel er det udpræget folke-musik. Og selveste Carl Nielsen gjorde det jo ikke nemmere med valget af melodi til Der er et yndigt Land: der kommer lunger og stemmebånd da virkeligt i svingninger, og på trods deraf: vi følger sgu godt nok med. Jeg brugte meget tid på den i sangtimerne allerede fra 1. klasse, for, som eleverne også bekræftede: den er god at kunne, hvis vi en dag kommer i Parken. Så motivationen var der, og således fortsatte jeg med resten af sangtimerne også.

              AagePK

              Wednesday, June 25, 2014 at 18:37 UTC

  3. Morsomt å lese seg opp.
    Klem på deg🙂

    Mormor

    Sunday, June 29, 2014 at 6:28 UTC

    • Sproglig brand!🙂
      Klem på dig!🙂

      Donald

      Sunday, June 29, 2014 at 9:45 UTC


Comments are closed.