Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Beskæringsarbejde venter

Spiræa, snedrive busk, har om foråret smukke blomster langs skuddene, og kan – som navnet antyder – minde om sne, der lægger sig i bløde buer i driver henover jorden. I mine øjne ligner det mere et festfyrværkeri, en række små hvide glimt, som mirakuløst bliver stående en dag eller fem.

Spiræa kan åbenbart blive enorme

Spiræa kan åbenbart blive enorme (det er mit hus til højre bag hækken)

For at få de lange skud er man nødt til at tynde ud i stedet for at skære ned. Jeg har prøvet at tynde ud, men alligevel er hele rækken vokset så meget, at der skal beskæres voldsomt, ikke bare tyndes ud. Jeg er jo godt klar over, at man skal lade noget være tilbage, ellers risikerer man at slå planten ihjel, men der skal skæres ned til 30-50 centimeters højde.

Men gør man det, har man ikke noget privatliv på den lille aftenterrasse. Skakmat.

Hvad skal man plante her i stedet for den vilde løvefod? Alle lavendlerne er døde

Hvad skal man plante her i stedet for den vilde løvefod? Alle lavendlerne er døde

Det var underligt at høre folks kommentarer. Der var heldigvis også nogen, der syntes det var en god ide

Somme tider må jeg minde mig selv om at denne hjemmelavede terrasse har været omgivet af bar jord

Jeg fatter ikke at hvordan jeg fik håndpløjet terrasseskråningen ...

Jeg fatter ikke at hvordan jeg fik håndpløjet terrasseskråningen …

Written by Donald

Wednesday, June 11, 2014 at 10:46 UTC

Posted in Skov og have

8 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Hvad døde lavendlerne af? Vellevned? De må ikke få det for godt, gruset jord er godt nok til dem, og de skal klippes helt ned hvert eller hvert andet år; ellers bliver det noget underligt tjavset noget, der visner hen. I Frankrig høstes med grønthøster, hvorefter afklippet koges i vand, gerne i en autoklave. Vandet hældes fra og henstår, til olien har samlet sig og kan skilles fra vandet. Det er et godt middel mod møl og andet utøj.

    AagePK

    Wednesday, June 11, 2014 at 20:04 UTC

    • Tak for beskrivelse af hvad man gør ved lavendler. Jeg tror jeg klippede dem lidt ned det første år og lidt mere det andet og tredie, men sidste efterår havde jeg klippet dem helt ned, og så døde de. Der er en aflægger eller en selvsået lille lavendelagtig plante lidt længere henne, som jeg har tænkt mig at få op i en potte og videre ud i den store verden.

      Jeg synes også at lavendel må være det rigtige på det sted, så jeg købte en til for 25 kr. for nylig, men jeg fik ikke plantet den ud i tide, og nu er den næsten død, fordi jeg glemte at vande den.😦

      Ja, jeg ved at man brugte lavendel til at undgå møl, jeg skal forresten kontrollere at der ikke er gået møl i klaveret!

      Donald

      Wednesday, June 11, 2014 at 22:32 UTC

  2. Med hensyn til at skære ned og stamme op har jeg overraskende held med at gøre lige hvad der falder mig ind.
    Blot er det ved nedskæring godt at gemme en pind eller to til at suge saft op fra roden, så der lige er lidt at starte foråret op på. Så kan man skære denne gren væk senere.
    Der kan naturligvis gå et år uden blomstring, da meget først blomstrer fra 2.års skud; men det er prisen for ikke at blive totalt indkapslet i grøn jungle.

    Farmer

    Thursday, June 12, 2014 at 4:58 UTC

    • Det var rart at få det bekræftet, Farmer! En pind/gren eller to, som hjælper med at få saftsugningen igang igen, det skal der til, selvfølgelig. Tak!

      Donald

      Friday, June 13, 2014 at 13:56 UTC

  3. Beskjæringens kunst kan være vanskelig og man vil jo gjerne ha en smule privatliv på egen terrasse. Men jeg tror nok at du ordner det, etter hvert. Du gjør jo som regel det.
    Lavendelen skal ikke ha det for godt. Jeg plantet (ved et mistak) en i for god jord i fjor, den er dødere enn en spekesild, men de to som ikke fikk det godt, kom igjen.
    Nå er jeg spent på hortensiaen🙂 jeg grov ned. den har kommet med blader, mon det kommer blomster også?
    klem på deg🙂

    Mormor

    Friday, June 13, 2014 at 5:15 UTC

    • Jeg tror hortensia skal have sur jord og vand i passende mængder for ikke at dø, Mormor, og tørvejord, som holder 4-5 gange så meget vand som muldjord, uden at rådne, er det bedste.
      Klem på dig!🙂

      Donald

      Friday, June 13, 2014 at 13:57 UTC

  4. Nok skal lavendler skæres ned, men jeg har nu hørt, at man skal efterlade lidt grønt nederst. Engang købte jeg en samling lavendler i Netto, men det var før det op mig at det var vigtigt de ikke kunne overvintre, så nye kunne sælges næste år. Jegholder mig til dem jeg har haft i mange år og som kan formeres uden besvær – også via frø.
    Beskæring er haveejerens lod – gå til makronerne og hold ud og nede.

    Jørgen

    Friday, June 13, 2014 at 16:35 UTC

    • @Jørgen: Jeg kan se at en lavendel vokser et lille stykke fra den gamle vokseplads, så måske kan jeg redde den som frøformeret Lavendel. Jeg efterlod også noget grønt da jeg beskar i foråret, men åbenbart ikke nok.

      Donald

      Saturday, June 14, 2014 at 10:43 UTC


Comments are closed.