Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Præstens Mark

Med sædvanlig forsinkelse bringes her billeder fra den mindeværdige eftermiddag, Torsdag d. 5 Juni, Grundlovsdag, hvor Hanne Severinsen fortalte om sit arbejde som EU politiker og som valg-tilsynsførende i Ukraine.

Der holdes grundlovstale på Præstens Mark

Der holdes grundlovstale på Præstens Mark

Hanne Severinsen fortalte om Ukraine og grundene til at korruption og magtfordrejning finder sted

Hanne Severinsen fortalte om Ukraine og grundene til at korruption og magtfordrejning finder sted

Bagefter sagde Præsten tak og Mogens spillede til vores rustne stemmer, Den danske sang er en ung blond pige ...

Bagefter sagde Præsten tak og Mogens spillede til vores rustne stemmer, Den danske sang er en ung blond pige …

Mogens er orgel-intonator. Man kan også kalde det orgelstemmer. Og han stemmer også klaverer. Det gør jeg også, hvis jeg ellers kan få lov. Måske har han alt for ofte været ude for spørgsmål om han ikke nok ville stemme hint gamle klaver, for han fortalte at han var holdt op med at stemme klaverer gratis.

Jeg kan ikke holde op med at stemme klaverer, det er ligesom med sang, det lyder ikke godt hvis det er falsk. Man kan ikke forvente, at der vil være interesse for musik, hvis tonerne er falske.

Der faldt nogle dråber regn, og alle skyndte sig at skille bordene ad og bære stole og borde ind i menighedshuset, som iøvrigt, har jeg fundet ud af, ligger, hvor Præstens Lade lå før Præstegården blev frataget sit landbrug

Der faldt nogle dråber regn, og alle skyndte sig at skille bordene ad og bære stole og borde ind i menighedshuset, som iøvrigt, har jeg fundet ud af, ligger, hvor Præstens Lade lå før Præstegården blev frataget sit landbrug

Written by Donald

Tuesday, June 10, 2014 at 9:16 UTC

Posted in Blogosofi

4 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det lyder som et relevant indslag på Grundlovsdag. Jeg tvivler på at have fornemmelser for toner, og skulle jeg stemme et klaver ville det være undtagelsen og ganske tilfældigt, hvis en tone var ramt rigtigt. Det må være en særlig gave at kunne stemme klaverer.

    Jørgen

    Tuesday, June 10, 2014 at 10:05 UTC

    • @Jørgen: Det var meget relevant, og meget tankevækkende. Ideen var at fortælle hvor svært det er at lave et land om når der er uformelle kontakter som basis for korruption.
      Der er både gave og teknik i klaverstemmerens arbejde. Jeg tror der er mange, som bruger en elektronisk dims i dag, men det giver efter min mening ikke meget resultat, med mindre man også kan høre, hvad der skal rettes.

      Donald

      Tuesday, June 10, 2014 at 18:15 UTC

  2. Det lyder som et givende arrangement, men der var vist ikke ret mange tilhørere. Spændende at du stemmer klaverer! Har du absolut gehør?

    Madame

    Tuesday, June 10, 2014 at 10:17 UTC

    • @Madame: Det tænkte vi vist ikke så meget over, der har vel været 50-70 mennesker. Man kan selvfølgelig kun se ganske få på billedet, og jeg glemte at tage et totalbillede, det burde jeg nok have gjort🙂

      Donald

      Tuesday, June 10, 2014 at 18:16 UTC


Comments are closed.