Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Mine favoritbilleder

Jeg tog en serie på 31 billeder i går – og udnyttede tilfældigt aftensolen til nogle billeder af græs (hundegræs og … )

Written by Donald

Tuesday, June 3, 2014 at 22:04 UTC

Posted in Skov og have

8 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Der er uendeligt mange motiver i øjeblikket, herunder græs af mange arter, som jeg ikke synes er lette at fotografere, men fint at du gør det.

    Jørgen

    Wednesday, June 4, 2014 at 5:50 UTC

    • Der er meget, der skal fotograferes, Jørgen – det er bare om at komme igang!🙂
      Græs-foto forlanger, i sagens natur, at der er vindstille og at man kan få fremhævet et strå og indstillet dybdeskarphed. Det kan være et mareridt, hvis der blæser en lille vind🙂

      Donald

      Wednesday, June 4, 2014 at 11:03 UTC

  2. Hvor er det smukt – græsser er noget, vi alt for ofte glemmer at lægge mærke til. Jeg så en græsmark, der var helt rød, og jeg gad nok vide, hvad det er for art.

    Madame

    Wednesday, June 4, 2014 at 6:28 UTC

    • @Madame – det gælder om at finde en grøftekant nu! og begynde at se på de enkelte planter, følge dem sæsonen igennem og så måske kan vi finde billeder i Wikipedia og “fugleognatur.dk” så man kan se lidt mere om planternes historie🙂

      Donald

      Wednesday, June 4, 2014 at 11:05 UTC

  3. Herlige græsbilleder!
    3. billede er jeg dog ret sikker på er draphavre (Arrhenatherum elatius var. elatius).
    Kun hvis bladene er piskesnert-runde i formen er det rødsvingel. Enkeltfrøene ser lidt for runde og velnærede ud til at være rødsvingel på nuværende tidspunkt.
    Rødsvingel er først i begyndende blomst i disse dage.

    Tidligere blev draphavre dyrket grundet dens tidlighed og evne til at give en masse læs hø. Da man begynde at vurdere hø ud fra reel foderværdi, forsvandt interessen for arten.
    Hø af draphavre er mere risbrænde end foder, var skudsmålet; men hvis herremanden havde forpligtiget bonden i forhold til læs, var foderværdien underordnet.

    Farmer

    Wednesday, June 4, 2014 at 7:17 UTC

    • Ja Farmer! – det må være draphavre! Samme, som jeg har under og over løvefod i min have (billeder følger).
      Mærkeligt nok skriver Wikipedia, åbenbart fejlagtigt, at den er næringsrig – men det er nok i forhold til andre arter:

      […] Arten regnes for et af de bedste fodergræsser, når den behandles som hø. Frisk eller ensileret gør indholdet af saponiner den derimod uspiselig for kreaturer. […]
      Planten yder et næringsrigt foder og er meget eftertragtet af kreaturerne. […]

      https://da.wikipedia.org/wiki/Almindelig_Draphavre

      Donald

      Wednesday, June 4, 2014 at 11:01 UTC

      • Jeg ved ikke, hvor dette med saponiner kommer fra; men jeg har aldrig oplevet kreaturer gå udenom draphavre i frisk tilstand.
        Det er en af det første vilde græsser, som er i vækst, og derfor bliver det også tidligt lidt for træstofholdig. Men giftighed er jeg aldrig stødt på.
        http://www.Ole.hesselholm.dk skriver bl.a. om draphavre:
        “Det latinske navn betyder “Den højere stakbærende” og er egentlig meget beskrivende. Draphavre har været anvendt både som foderplante og til madbrug (som mannagrød), men uden den helt store betydning.”
        Det med mannagrød er ny viden for mig. Et forsøg værd?
        Ægte stenaldermad?

        Farmer

        Wednesday, June 4, 2014 at 12:33 UTC

        • Man skal ikke tage alt, hvad Wikipedia skriver, for gode varer. Ved at checke/søge, først på engelsk (og arrhenatherum elatius, så på silage og ensilage og så på saponin, har jeg fundet følgende:
          Saponins versus plant fungal pathogenes.pdf
          Saponins are secondary plant metabolites that (…) Saponiner er et sekundært element i planters stofskifte som forekommer i en lang række plantearter (Hostettmann & Marston 1995). De lagres i planteceller som inaktive forløbere for biologisk aktive antibiotika af planteenzymer som svar på sygdomsangreb. Disse komponenter kan også anses for forstadier siden plante-enzymer som aktiverer dem allerede findes i sunde plantevæv (Osborne 1996). Disse molekuler har også stor kommerciel værdi og processeres til medicin, sødestoffer, smagsstoffer og kosmetik.
          Saponiner er glycosylaterede sammensætninger, som forekommer mange steder i planteverdenen [… etc. min oversættelse.]

          En advarsel sidst i en wikipedia-artikel: Videre forskning i saponiners funktion i værtsorganismerne er nødvendig. Forståelsen af denne rolle beskrives i litteraturen som “mangelfuld”.

          Donald

          Thursday, June 5, 2014 at 7:38 UTC


Comments are closed.