Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Gæslinger og bøgeløv

Dagens motion med Madame og en Mand af Betydning gav chance for billede af nyudklækkede gæslinger (af dem der senere kan flyve, ikke pile-blomster). Det har jeg ikke set før! Men det var ikke mange sekunder, man kunne fange dem, og det nyttede kun lidt at råbe “SMIL til fotografen!”

Den ene gåsemor kigger lige tilbage på mig for at se, om jeg er en riffel ...

Den ene gåsemor kigger lige tilbage på mig for at se, om jeg er en riffel …

En andrik kigger med det ene øje - den ved godt at vi ikke gør noget

En andrik kigger med det ene øje – den ved godt at vi ikke gør noget

Den nyudsprungne bøgeskov, Store Dyrehave

Den nyudsprungne bøgeskov, Store Dyrehave

Jeg vendte det om for at se om det var et rigtigt æg - og hinden inden i tyder på at det faktisk er et rigtigt æg!

Jeg vendte det om for at se om det var et rigtigt æg – og hinden inden i tyder på at det faktisk er et rigtigt æg!

Efter turen, på indkøb, opdagede jeg dette kæmpeæg på de små brosten (Helsinge)

Efter turen, på indkøb, opdagede jeg dette kæmpeæg på de små brosten (Helsinge)

Efter en frokost studerede vi ænder og måger i Slotssøten

Efter en frokost studerede vi ænder og måger i Slotssøten

Der var åbenbart nogle mennesker, som havde protesteret mod at man fodrer måger – disse elegante, smukke fugle, hvorfor er de forhadte?

Kommentarer?

Advertisement

Written by Donald

Wednesday, April 23, 2014 at 17:39 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Skov og have

13 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Tak for i dag, Donald – det var en skøn vandretur i den lysegrønne bøgeskov. Så fint du har fanget stemningen på dine billeder!

    Madame

    Wednesday, April 23, 2014 at 17:43 GMT+0000

    • @Madame, Selv tak, jeg er glad for at du kan lide billederne – det er godt at komme afsted over stepperne – eller skovstierne, og foråret skal nydes in natura 🙂

      Donald

      Wednesday, April 23, 2014 at 18:08 GMT+0000

  2. Her på øen er der stadig store gåseflokke, der endnu ikke har fået taget sig sammen til at komme op på redepladserne. Gad vide, om de lige skal bruge et ekstra år på at nå voksenalderen? Så det er skønt at se dine nyklækkede gæslinger.
    Måger er smukke og elegante, men også nogle forslugne sataner: gæslinger får ikke mange chancer. Jeg hører derfor til dem, der gerne så lidt mere bestandskontrol, så ikke de tager overhånd. I nogle byer er de også stemmemæssigt blevet noget af en plage.
    På Slien ved Slesvig havde vi fra gammel tid en hættemågekoloni: den er fuldstændigt overtaget af sølvmågen, fordi man ikke i tide fik tyndet lidt ud i bestanden.

    AagePK

    Wednesday, April 23, 2014 at 20:05 GMT+0000

    • AagePK! De har måske ikke fundet redepladser? Ved denne sø var der både sivskov og sumpområde med væltede træstammer og grenmylder, hvor de kunne gemme sig og forhåbentlig være i fred for ræven. Det er et mirakel når et kuld overlever og går efter mor til vandet (du kan se et billede hos Madame: gås med gæslinger krydser cykelsti – det nåede jeg ikke at få med.)

      Jeg har aldrig forstået hvordan sølvmåger kan fortrænge hættemåger. Og iøvrigt kan jeg heller ikke forstå at hættemåger går med hætte om sommeren. 🙂

      Donald

      Wednesday, April 23, 2014 at 20:40 GMT+0000

      • De hætter er da ba’huer! Om vinteren er hætten hvid, så de bedre kan gemme sig i sneen.
        Nå, men: på trods af den hvide farve er en hættemåge på rede godt skjult, netop pga den brune hætte. De større måger klarer sig “gemt” i mængden af artsfæller i kolonien.
        Uglers æg er jo nærmest kuglerunde, mågers spidser til over 2/3 af længden. Her er det jo nærmest en mellemting, og der har jeg så et par andre rovfugle i tankerne: glente, f.eks. Men har man dem i Helsinges opland? Farmers idé er, som sædvanlig, god. Og hav så en målfast ting a la tændstikæske eller lighter, evt 1 stk 5-kr, i lommen, at lægge ved siden af objektet, for størrelsens sammenligning.

        AagePK

        Thursday, April 24, 2014 at 5:46 GMT+0000

        • Jeg så en underlig rovfugl holde sig svævende 2m over en svagt skrånende rapsmark, men musen dernede må have gemt sig mellem stænglerne, for hver gang fuglen lagde an til raid, ombestemte den sig den op og fløj lidt op igen. Den havde grå vinger med sorte svingfjer, og dens vingespand var ca. halvanden meter. Jeg forstår ikke rigtigt at den havde tænkt sig at dykke i rapsen, men måske var det plejesporet, som den mente kunne være en god jagtmark.

          Ja, jeg burde have lagt noget ved siden af. Jeg var lige ved at tage ægget med hjem! Men tænkte så – barnagtigt – at hvis der nu kom et andet barn forbi, skulle de have fornøjelsen af at se dette pragtfulde æg.

          Donald

          Thursday, April 24, 2014 at 14:41 GMT+0000

          • Brede vinger med små fingre, eller smalle vinger med lange sorte fingre? Det første kan være musvågen eller hvepsevågen, det sidste rørhøgen. Vi så rørhøgen så sent som i mandags, den er elegant. Og den kan holde sig svævende, med små eller store slag ud til siden, i ret lang tid over samme sted.

            AagePK

            Thursday, April 24, 2014 at 17:37 GMT+0000

            • Det var bredebrede vinger med små “fingre”. Det lignede ikke de musvåger, jeg plejer at se ovre ved motorvejen, AagePK, og hvorfor ikke en hvepsevåge? Det lyder tilpas exotisk til at ingen andre end experter ved hvordan den ser ud 😉
              Men det var en meget elegant måde, den hold sig svævende. Jeg tror du er klar over at vi havde rigtig aprilsvejr i går, med uregelmæssige, små kolde vindstød indimellem forholdsvis rolig luft – så den har kun haft en ganske svag luftstrøm henover marken til at holde sig flyvende. Og den vejer jo noget, sådan en fugl, trods alt, selv om den så meget vægtløs ud!

              Donald

              Thursday, April 24, 2014 at 20:32 GMT+0000

  3. Det er sandsynligvis et gåsepar med gæslinger på billedet. Den er en smule svær; men jeg mener, at det er gasen forrest. Fint kuld.
    Sølvmåger er en plage og de er meget hårde ved gæslinger og edderfugleunger.

    De mange gåsepar, som Aage hentyder til, er for det meste unggæs, som har deres “kæreste-år” inden yngleåret. Grågæs er, så vidt jeg husker, 3 år inden de begynder at yngle, men begynder at danne par året før.
    De fugle, som får ødelagt deres reder, forbliver naturligvis også i par over sommeren.

    Jeg tror i øvrigt, at det er et mågeæg på billedet. Det ligner en plyndring udført af husskade eller krage.
    Måske er det fra en stormmåge. Det yngler mere bynært.
    Her er et billede af et stormmågeæg:
    http://www.fugleognatur.dk/gallery.asp?mode=ShowLarge&ID=122556

    Ægget på dit billede synes lysere; men det kan variere lidt.

    Farmer

    Thursday, April 24, 2014 at 1:38 GMT+0000

    • Det var et stort æg, meget stort, og med meget tyk skal. Jeg spørger på fugleognatur. Desværre glemte jeg at lægge en nøgle eller tændstikæske ved siden af! Men de små brosten er af nogenlunde almindelig 10x10cm størrelse.

      Donald

      Thursday, April 24, 2014 at 14:37 GMT+0000

  4. Undskyld. Ved nærmere eftersyn trækker jeg min ide om mågeæg tilbage. Ugle?
    Prøv at lægge billederne op på http://www.fugleognatur.dk under kategorien Fugle og ornitologi. Husk at angive ca. størrelse på ægget.
    Du skal lige oprette dig; men det er let.
    Det er utroligt, hvad de forskellige, der følger med derinde, evner at svare på.

    Farmer

    Thursday, April 24, 2014 at 1:53 GMT+0000

  5. Fine bileder – det bliver interessant her på kanterne at se hvor mange gæslinger der kommer ud af det. Vi har tilsyneladende ikke så få larmende par gæs lige på den anden side jernbanedæmningen. Jeg må se at komme nærmere end dag.
    Håber at høre mere om det store æg.

    Jørgen

    Friday, April 25, 2014 at 5:30 GMT+0000

    • Nogle steder i København laver man “fugleøer”, så nogle af fuglene kan yngle i sikkerhed. I Gadstrup skal man vel lede efter et sted, hvor der er fred og ro og vand på alle sider – så gæssene kan føle sig trygge for ræven. Ja, du må se at komme nærmere eller om på den anden side en dag – med kamera! 🙂

      Donald

      Friday, April 25, 2014 at 18:55 GMT+0000


Comments are closed.

%d bloggers like this: