Tradition

Det er en sen påske, og min lille-bitte familie har en tradition … havde en tradition: Min mor inviterede til påskefrokost. Der gik mange år, førend jeg forstod at det ikke bare var en anden anledning til at se os, men at kristendommens højtider havde en lidt større betydning i min mors barndom og ungdom, og at påsken, opstandelsen, livets uafhængighed af bagateller som tid og rum, også fik en betydning som en kulturs affirmation af livet over materien: cogito, ergo sum, “jeg tænker, derfor existerer jeg”, som Descartes udtrykte det.

Men påsken falder sent i år, og Malte, min søn, skulle afsted på tur, fodtur, i 6 uger eller mere, op til 60 dage, som rejseforsikringen sætter som dækning, så jeg inviterede min lille familie til frokost i går. Det lykkedes alt sammen, og det var meget hyggeligt.

Men sikken en tid det tog! Jeg har svært ved at indrømme, hvor øm jeg var i alle led, og hvor træt jeg var, selv om jeg begyndte at planlægge og gøre klar allerede for en uge siden.

Jeg ville gøre så meget jeg kunne, for at her skulle se pænt ud, ude og inde. Bare rent og pænt, ikke for stort, for filosofien bag mit refugium her er, at det skulle være et børnevenligt værksted og musikhus: Dengang jeg flyttede hertil, skulle der ikke bruges penge på overfladisk pænhed. Ikke snobberi. Ikke noget med prætentiøst foregivende af at være rig, og så bag gardinerne leve på en sten.

Aftenen før fik jeg købt ind og blev pludselig træt og faldt i søvn

Jeg opdagede, at der var meget støv på køkkengulvet, men med en lang formiddag skulle det nok kunne nås. Ikke så. Det tog alt for lang tid søndag formiddag, selv om jeg var oppe kl.7!

Det tager længere tid at støvsuge og vaske gulv, når man har ondt i ryggen

Så går de afsted – første skridt på nogle hundrede kilometers feriavandring!

Farvel-billede! Smil til fotografen

Men det gjorde ikke så meget at de skulle vente lidt på sild og salat.

Vel? nej – jeg kan ikke gå op i en spids over bagateller (kan du?)

Typisk nok fik jeg ikke taget billeder i går, som jeg havde tænkt mig, til et brev til min moster. Men så må vi bruge dem fra i dag.

Advertisement

Jordbær emigranter

Eftersom det ikke er muligt at luge udenom jordbærplanterne når det drejer sig om rødder, som går ned i 30 cm. dybde (og endda længere) så har jeg reddet et par planter ved at sætte dem i en potte.

Jordbærplanter sat i en potte

Det er sjovt at se, hvordan en lille jordbær-udløber kan bide sig fast og danne en stor plante. Det gør mig ondt hver gang jeg renser jorden og kan se at der ryger en jordbærplante med. Men jeg har ikke nogen steder til at modtage hjemløse jordbærplanter (som jo heller ikke er i planteskolekvalitet).

Kommentarer:

Rydning

Hvor mange rødder skal/kan man grave op, for at lugearbejdet bagefter giver mening?

Den anden ladning rødder i trillebøren

Grønnetid

Jeg er ikke sikker på at det gælder alle træer, men i denne tid synes jeg det mest fortryllende er at se på træernes grene på en solskinsdag – de skifter farve fra dag til dag, hvis vi går igennem en varmeperiode, og det gør vi jo nu.

Her er nogle mindre vækster, som har været igang i en måned nu.

Gul Vortemælk

En anden staude (hvad er det for en?)

Resten af haven ser ikke så pæn ud for tiden.

Men pyt.

Bus i Bolivia – og fest i det offentlige rum

Kvinde med barn på busstation

Generationer

Sjal eller rygsæk

Børn, der venter

Optog

Optog

Man sidder på tribunen og følger med i optoget

Fletninger

Dans

Forleden opfordrede jeg AagePK til at sende et billede af 40 lange brætter. I stedet fik jeg disse smukke billeder, som vi ikke har set før. Jeg gætter, at d Det er billeder fra Bolivia, og det kunne ligne er en fredags venten på en busstation, og en byfest, Chu’tillo, en arena om lørdagen (d. 24-25 august 2007).

WordPress tilbyder nu flere nye former for billed-arrangementer. Med denne form kan man klikke og får så et sort vindue med stort billede i midten, og her kan man kommentere på de enkelte billeder; evt. scrolles lidt ned.

De ligner (næsten) forsythia

De er ved at springe ud, tornebuskene, Rugosa, øverst på Kattegatskrænten

AagePK skrev i en kommentar, at det kunne se ud som om det kun var noget skrub i baggrunden, der var rugosa. Men det hele er rosa rugosa, den frygteligt invasive art, som ikke engang kan holde på skrænterne i storm og regn. Her er først hele billedet:

På udsnittet nedenfor kan den gode iagttager lige akkurat se, at det ikke er de venlige forsythia, som har slået sig ned her, hvor storm og regn hærger allermest:

Udsnit i fuld kvalitet – man kan skimte tornene på Rugosa’erne i forgrunden, men fokus, skarpindstilling, er jo på landskabet, så øh det … Klik på billedet for fuld størrelse, ellers er tornene endnu mere vanskelige at få øje på

Nå.

Pêle Mêle – lidt om dit og dat

Flere billeder fra søndagsturen på kysten

De er ved at springe ud, tornebuskene, Rugosa, øverst på Kattegatskrænten

Sidste gang var knopperne ikke sprunget halvt ud

Jubilæum, skriver WP

Happy Anniversary!

You registered on WordPress.com 6 years ago!

Thanks for flying with us. Keep up the good blogging!

Skriver WordPress i en intern meddelelse.
Det var dog fantastisk. 6 år på nødbloggen. Jeg må se at lave en ny, rigtig én.

Somme tider føles alting forkert.

Have::Arbejde

Det er billeder som dette, der giver åndelig energi

Selv om jeg ikke er havespecialist, så giver lyset, luften og synet af planternes skud fornyet lyst til at forme og pleje haven.

Aurikel fra sidste år er begyndt at sætte nye blomster

På huskebloggen var der en opfordring til at udnytte kameraets macro-funktion – det er hermed gjort.

Det, der giver mig størst hovedbrud er, at bålpladsen er det eneste sted, hvor jorden er sådan, som man håber jord vil være til at gartneri-bed. Her er jorden let og luftig, lige at grave i bortset fra den firkant, hvor der vokser elefantgræs.

Det er selvfølgelig pga. tilskud af aske, planterester mv. at jorden dér er fin og let.

Alle andre steder er jorden leret. Den er meget frugtbar, lidt sur, men god nok til de fleste træer og buske og til græsset.

Dér, hvor jeg vil udskifte planter i læhegnet, er det næsten ikke til at grave. Jorden bliver sidden på spaden som om det var for stivnet klister på en ske.

Bålpladsen, hvor jorden er fin

Elefantgræsset voksede næsten ikke de første 18 år; i 2009 var det stort

Skal der stå en Sargent’s Apple her?

Sept.2010

Sargent’s Apple bliver ikke for stor, den står godt fast, ser smuk ud i en uge om foråret og er nem at passe. Ikke?

Gravpladsen, nej bålpladsen er nederste højre hjørne. Man kunne måske lave en bålplads et andet sted (for at forbedre jorden)

Stude kommer også frem

Den, der ager med stude, kommer også frem

Heldigvis var solen ikke gået ned, da jeg kom op og ned ad Heatherhill. Ved skrænten mødte jeg hende første gang, den smukke jogger.

Lys over vand

Mens jeg fotograferede, kom motionisten forbi første gang

Bodil og redningskransen var ikke gode venner

Her er der om sommeren flag og livredder og mens jeg kiggede på hvordan vinteren og især Bodil har omformet stranden, kom hun forbi igen, motionisten.

Campingpladsen er åbnet, og luftpumpen holder børnenes hoppepuder opblæst

På vej hjem mødte jeg hende tredie – eller fjerde? – gang. Hvor er jeg langsom ved siden af, tænkte jeg. Pyt.

Motion skal der til, og den der ager i “studetempo” får også motion.

Aftentur

Skyerne svæver langsomt forbi

Samme billede med de mørke områder lysnet

Ved at ændre på lysstyrke og kontrast (brightness/contrast) kan man se at der er tegning (billede) i det mørke område, jorden i forgrunden. Hvis man nu brugte et tegneprogram, kunne man i det mindste lade den nederste del være i orange-solnedgangsfarver. Det ville efter min ringe mening gøre billedet bedre.

Der er nok at tage fat på, hvis man vil bruge digital billedteknik og få det bedste ud af det.

Have: Plan

GoogleEarth så tæt på man kan komme. Men billedet er fra 20. Juli 2013

For at lave en haveplan med nogenlunde rigtige dimensioner brugte jeg Google-Earth til at vise stedet her.

Jeg tænkte, at jeg måske kunne få tegneprogrammet til at fremhæve konturerne, men desværre er de ikke særlig kontrasterende, og den grøn-agtige farve er næsten den samme på fliser som på taget.

Tegneprogrammets opdagelse af kanter er forsøgt brugt – og derefter er resultatet vendt om så det er hvid baggrund med sorte streger (i stedet for sort med hvide streger) og der er rettet lidt – et træ, som er fældet på vestsiden er slettet, og tagkanten er trukket op

Google-Earth billedet er farvereduceret (poster-ized, plakat-transformation)

Det er svært at fjerne et træ på tegningen, og flise-arealerne måtte også gerne være tydeligere

============================================================
Allerede på den sort-hvide tegning har jeg forsøgt at rette med forskellige teknikker. Jeg har ikke fundet en metode, som er økonomisk eller arbejdsbesparende. Det er selvfølgelig en fordel, at man kan tage så mange kopier man har lyst til, vende tilbage til udgangspunktet og prøve forskellige ting uden at “ødelægge” originalen. Forslag?