Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Den Tunghøre Færgemand

Der var engang en færgemand som var meget tunghør. En dag var han klatret op i et træ uden for sit hus for at save en gren af.
Da ser han, et stykke borte, to mænd komme ned mod færgestedet. Nu var det sådan, at han ikke brød sig om at fremmede skulle lægge mærke til, at han var døv.
Derfor tænkte han ved sig selv: Egentlig kan jeg jo nok vide, hvad de vil sige når de kommer herhen. Først vil de spørge mig, hvad det skal bruges til, som jeg her saver af. Så svarer jeg: økseskaft. Så spørger de nok, hvor langt et stykke gren jeg skal bruge. Dertil svarer jeg: Op til denne her knast. Derefter kommer de nok frem med deres ærinde og beder om at måtte låne min båd for at ro over vandet, så de slipper for den lange omvej. Til det svarer jeg: Hun er læk. Når de ikke kan få båden, vil de sikkert låne mine heste og så svarer jeg: De er med føl begge to. Når de så heller ikke kan få dem, så vil de nok spørge om hvor vejen går ind til byen. Dertil svarer jeg: Oppe mellem de to piletræer
Nu var de to mænd et par unge karle der havde hørt at færgemanden havde sådan et par kønne døtre, og det var dem de var kommet for at besøge.
»Goddag mand« sagde de.
“Økseskaft« sagde manden.
“Gid det sad i din hals« sagde den ene af karlene.
»Op til denne her knast« svarede manden.
»Er din kone hjemme?« spurgte den anden.
»Nej, hun er læk« sagde manden.
»Hvordan har dine døtre det?« råbte de så.
»De er med føl begge to« svarede manden.
“Åh gid du var hængt« råbte de to karle.
“Oppe mellem de to piletræer« sagde færgemanden og pegede.
Og så gav han sig igen til at hugge løs.

(Findes der en længere, kunstfærdig udgave af denne historie? morsommere? Denne her er egentlig lidt plat. Hele Europa havde historier skåret over dette mønster.)
Foranlediget af en kommentar fra Jørgen om at slibe saven:
Det er det der hedder “vedligeholdelse af produktionsevnen”, jvf. Covey. Hans indgang til emnet er historien om manden der var ved at fælde et træ med en sløv sav. En forbipasserende sagde om han ikke skulle slibe saven, men det var der ikke tid til – “jeg er ved at fælde et træ”. Produktionenevnen kræver vedligeholdelse. Både vor egen og maskinernes.

Written by Donald

Saturday, January 5, 2013 at 10:11 GMT+0000

Posted in Uncategorized

20 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Denne finnes også på norsk, i ulike variasjoner.
    Her er en av dem 🙂

    http://runeberg.org/folkeven/094.html

    Klem på deg 🙂

    Mormor

    Saturday, January 5, 2013 at 10:34 GMT+0000

    • Takk Mormor, se det er en rigtig lang version, som ikke er så dum endda! 🙂
      og klem på dig! 🙂

      Donald

      Saturday, January 5, 2013 at 11:31 GMT+0000

  2. Stod den ikke i “Dansk for Fjerde ” eller en anden af vore læsebøger? Jeg kender den kun i denne udgave.
    Kort, koncist, rammende. Det gælder jo ikke bare tunghøre, men de fleste af os, at vi ofte ikke er koncentrerede nok, og derfor i diskussioner o.lign. fejlhører hinanden, og derfor taler forbi hinanden, ofte, fordi vi har forudfattede meninger om, hvad den anden vil sige, eller man bevidst lægger noget andet i udsagnet. Det var i hvert fald vor konklusion i klassen, når vi nåede dertil.

    AagePK

    Saturday, January 5, 2013 at 11:09 GMT+0000

    • Den stod ikke i min barndoms dansk-bøger. Men det er en anden historie.

      Jeg synes også, den er koncis. Men i den norske udgave er det lensmanden, som kommer, altså en fin, normalt høflig mand, og han spørger efter konen fordi han kan regne ud at manden er tunghør, så det giver jo en anden dimension. Nå så hun ligger på stranden og er sprukken i begge ender!!! Jamen han er jo grov, den mand, og det i en grad, så selv lensmanden begynder at bande!

      Etc.

      Den ovf. citerede korte version er ulogisk, “Åh gid du var hængt!” hvorfor går de unge mænd amok? Og svaret, oppe mellem piletræerne er jo ikke morsomt. I den norske: Det er morsomt at lensmanden siger “Gå ad Hækkenfeldt til” og den tunghøre svarer, “ja, det er lige op over bakken.” Men det kunne måske også “files lidt til”, så det var morsommere, er det hans hus, der ligger dér, eller hvad er det over bakken, som er “Hækkenfeldt” – eller kan vi lade lensmanden sige noget andet, som giver mere “spil” i en retningsangivelse?

      Donald

      Saturday, January 5, 2013 at 11:39 GMT+0000

      • De unge mennesker talte med datidens tunge, det var jo rimeligt normalt på den tid: i anden anledning googlede jeg på St Clemens the Danes, som min farbror talte om, og som vi besøgte, sidst vi var i London. Herunder læste jeg om det gamle børnerim Oranges and Lemons, hvor de enkelte kirker har hver deres linje. Til rimet hører en leg magen til vor Bro-bro-brille; men hvor vi ender i den sorte gryde (på Gundestrup-karret du ser hvordan!) bliver de engelske børns hoveder hugget af. På you-tube er der både sang, tekst og forklaring: The Great Bell of Bow” blev altid slået an som varsel om en henrettelse.
        Ikke langt derfra, op mod Tower, ligger pubben The Hung, the Strung and the Quartered. Englænderne har stadig en orn’lig syg humor!
        Vidste du for øvrigt, at “one for the road” var det sidste glas, man blev tilbudt, før man stod ved den to-etages galge i Tyburn? “To stay on the wagon” betød at sige nejtak til tilbuddet.

        AagePK

        Saturday, January 5, 2013 at 21:36 GMT+0000

        • AagePK: Jeg er sikker på at mange af de mest morbide Engelske sprog-jokes er fløjet mig hen over hovedet – og når du forklarer dem, kan jeg ikke undgå at forstå dem. Det er mærkeligt, men der er et eller andet i mig som vender sig – jeg roterer i den grav jeg ikke ligger i endnu. En børneleg hvor man hugger hovedet af hinanden … eh, uh. Ih nej.

          Donald

          Sunday, January 6, 2013 at 19:22 GMT+0000

  3. Plat, men guddommelig….

    Lavendels

    Saturday, January 5, 2013 at 11:22 GMT+0000

    • Ja, ikke sandt?! Pas på unge mennesker, som siger “Goddag med et økseskaft!”

      Iøvrigt kunne jeg ikke kommentere på Lavendelstrik, men prøver igen senere. Det må have været en kold soppetur 🙂

      Donald

      Saturday, January 5, 2013 at 11:41 GMT+0000

  4. Jeg har aldrig vidst hvorfor man siger “Goddag mand økseskaft”, det må jo ganske vist komme fra denne historie, som jeg ikke har hørt før. Jeg kan godt lide AagePKs kommentar om at historien viser noget om, hvorfor samtaler kan gå galt: vi svarer på det, vi tror den anden vil sige. Vi opfører os tit, som om vi var tunghøre. Det er vel den lærdom, man kan drage af historien?

    Stegemüller

    Saturday, January 5, 2013 at 16:34 GMT+0000

    • Det kommer så avgjort fra dette eventyret, Stedemüller Stegemüller.

      livetleker

      Sunday, January 6, 2013 at 16:01 GMT+0000

      • Unnskyld at fingeren glapp, så g ble til d.

        livetleker

        Sunday, January 6, 2013 at 16:02 GMT+0000

        • He-he – det er rettet, og det var vistnok blevet til et b, ikke d. 🙂

          Donald

          Sunday, January 6, 2013 at 19:15 GMT+0000

    • Hmm ja, Stegemüller, hvis man kan uddrage en lære af den lille historie, så er man vist meget dygtig.

      Donald

      Sunday, January 6, 2013 at 19:25 GMT+0000

  5. “God dag mann, økseskaft” er det som du sier mange variasjoner over. Jeg kjenner den fra Asbjørnsen og Moes eventyrsamling fra ca 1850. Der er det lensmannen som ber om skyss, og som får “Økseskaft” til svar

    Kamelrytterske

    Saturday, January 5, 2013 at 16:58 GMT+0000

    • Ja, den version er god, Kamelrytterske – meget bedre. Nu skal jeg hente den …
      God aften til dig 🙂

      Donald

      Sunday, January 6, 2013 at 18:57 GMT+0000

  6. Leser foreldre folkeeventyr for sine barn nå om dagen? For oss gamle er dette kjente historier, som vi kan forlengs og baklengs fordi vi hørte dem så ofte både hjemme og på skolen. Den versjonen som Mormor har lenket til her oppe er den jeg kjenner best.

    livetleker

    Sunday, January 6, 2013 at 16:07 GMT+0000

    • Ja, jeg gjør det iallfall. Det meste av Asbjørnsen og Moe + Grim fikk de to eldste. I høst var det det lesbare eksemplaret av Asbjørnsen og Moe fra 1901 som fikk gjennomgå til yngstemanns og ikke minst min glede. Vårt andre bind er i gotisk skrift og lite egnet til høytlesning av min tunge.

      Kamelrytterske

      Sunday, January 6, 2013 at 19:04 GMT+0000

    • For Malte (som nu er 38 år) læste jeg folkeeventyr, da han var ganske lille, men da han blev større, læste jeg Astrid Lindgren, Carlssson på Taket, Madicken (flere bøger, på dansk “Grynet og Den Lille Splint”), og alle Laura Ingalls Wilder-bøgerne, og jeg tror også jeg læste andre bøger, nogle af HC. Andersen. Jeg fik ikke læst De Tre Musketerer, eller andre lidt mere voksne ting.

      Donald

      Sunday, January 6, 2013 at 19:13 GMT+0000

      • Jeg har altid ladet en stor del af dansk-timerne dreje sig om folkeeventyr, danske, norske, tyske: de indeholder jo en stor fælles historie, og en fælles visdom: fordi de ikke bare er eventyr, men også morale, handling og konsekvens, uden hvilke vi ikke vil kunne forstå vore folks udvikling, hver for sig og sammen: vandreeventyrene er selvfølgeligt opstået i hvert sit geopolitiske rum, alligevel kan man tydeligt se, at det drejer sig om fælles værdier, om evner og andet, vi til alle tider har ønsket for vore børn.
        Et hit var det også, da skolebiblioteket fik en meget smukt illustreret samling afrikanske folkeeventyr: så forskellige fra vort værdisæt var de jo ikke; de endte dog ofte i et spørgsmål, der tvang læseren/lytterne til at filosofere over sammenhængen, og det var ikke det ringeste.

        AagePK

        Sunday, January 6, 2013 at 20:23 GMT+0000

  7. Det var nu meget spændende læsning min bemærkning om at slibe saven medførte.

    Jørgen

    Monday, January 7, 2013 at 15:47 GMT+0000


Comments are closed.