Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Ballepresser

Der er et par kilometer til den vej, der ses i baggrunden

Hvornår opfandt man egentlig halm-baller?

Hvad mon små børn tænker, når de ser sådan en maskine udspy store klumper fra den anden ende?

Advertisements

Written by Donald

Wednesday, August 22, 2012 at 9:07 UTC

Posted in Liv

15 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Hva barna tenker: Godt det ikke er hos meg det kommer slikt, bak 🙂
    Klem på deg 🙂

    Mormor

    Wednesday, August 22, 2012 at 9:39 UTC

    • Ja det er nok sådan nogle tanker, som vi barnlige sjæle får, Mormor 🙂

      Donald

      Wednesday, August 22, 2012 at 10:48 UTC

  2. En helt annen sak er bildet jeg fikk i hodet av overskriften din, tihi 🙂
    Klem på deg 🙂

    Mormor

    Wednesday, August 22, 2012 at 10:13 UTC

    • Jaaa … man kunne let se noget andet for sig, en smuk pige i stramtsiddende jeans fx. 🙂

      Donald

      Wednesday, August 22, 2012 at 10:51 UTC

  3. Mormors bemærkning får mig til at tænke på tv-reklamen for at slå op på de gule sider: en ung kvinde skal have skruet sig ned i et par meget stramme blue-jeans (“Baby lets her blue-jeans talk”! med Dr Hook), hvorfor hun ringer til kgl operasanger Ove og hans kammerat, der hjælper med at klemme ballerne.
    Omgangstærskeværket i min barndoms Holm på Als havde en ballepresser, der lavede bløde baller.

    AagePK

    Wednesday, August 22, 2012 at 11:30 UTC

    • Engelsk wiki omtaler stationære bindere i 1874 fra Mac Cormick. Lav- og højtrykspressere til de små baller kom i hhv 1937 og 1940. Men dengang havde danske bønder ikke traktorer, der var kraftige nok. Så taktordrevne ballepressere blev først almindelige i Danmark i 1960’erne.

      AagePK

      Wednesday, August 22, 2012 at 11:51 UTC

      • @AagePK: Du er en knag til at finde svar på de spørgsmål, der dukker op når man nyder mark-arbejdets billeder, mange tak! Ja jeg husker også reklamen for “de gule sider” 🙂

        De store dyrkningsområder især i USA må have inspireret til meget mere landbrugsmaskineri. Man siger jo at de har marker så store, at fem mejetærskere starter i den ene ende og kører uden stop i mange timer. Man overdriver sikkert lidt som sædvanligt, men jeg får det til at der må være marker på nogle kilometers længde – checker med luftfoto fra GoogleEarth …

        Jeg husker ikke halmballer eller “ruller” på markerne førend meget meget senere end 1960’erne, omkring 1987 måske. Det kan have været senere, 90’erne, at man begyndte at se baller pakket ind i hvid (eller grøn) plastfolie stå på et hjørne af gårdsplads eller mark og blive til mørnet foder. Velsagtens lidt i stil med sild, der står og “modner” i eddike.

        Donald

        Wednesday, August 22, 2012 at 13:12 UTC

      • Altså: lav-og højtryksballer har jeg været med til at køre ind, hhv flytte fra tærskeværket og op under taget fra ca ’59. Det er de små, jeg snakker om, fra 5-15 kg. Så kom bigballer, både de runde og firkantede, sidst i ’70-erne. En mellemvare, minibig-baller, af snittet halm, brugte jeg omkring 1985. De var rare at have med at gøre, fordi man kunne have meget materiale på lille plads, man kunne selv tumle dem, og den snittede halm var nemmere at have med at gøre som strøelse, måtten var nemmere at skille ad ved udmugning.

        AagePK

        Wednesday, August 22, 2012 at 15:43 UTC

      • OK AagePK! Forunderligt at tænke! Bigballer er med andre ord en ny opfindelse! Nyere end computeren! Jeg er faktisk forbavset, det er jo ikke noget man tænker over til dagligt 🙂

        Men når jeg tænker mig til, hvordan min fars verden så ud u 1912 da han var 10 år, støttet med billeder fra bl.a. Berlin ved århundredets begyndelse, så bliver jeg forundret. Jeg har oplevet hestedrosker på Rådhuspladsen, det var godt nok ikke hverdag, men på sommer-søndage, at man kunne få en køretur i en hestedroske fra Rådhuspladsen til Tivoli eller hovedbanegården. Jeg var vel 4-5 år gammel (1950). Jeg kan huske at jeg var i Tivoli, da jeg var 4 år og tænkte “jeg må hellere gør 4 til mit lykketal, jeg trænger til noget lykke”.

        Der kom store læs hø og/eller halm med hestevogn gennem Vesterbrogade, der var hestestalde et par steder på Vesterbro foruden Carlsbergs hestevogne. Ingen bigballer eller bare baller. Men vi havde telefon, elevator, køleskab, støvsuger. Jeg har vist brug for en opfindelsernes ibrugtagnings tidslinie.

        Donald

        Wednesday, August 22, 2012 at 19:50 UTC

  4. Hihi, inte lätt att veta. Makalöst fina bilder från jordbrukets vardag!

    Mona

    Thursday, August 23, 2012 at 0:21 UTC

    • Tack Mona, jeg prøver at fotografere situationer, så man kan få en fornemmelse af arbejdet og stedet – det er virkelig en udfordring 🙂

      Donald

      Thursday, August 23, 2012 at 10:20 UTC

  5. Jeg tilslutter mig Aages kommentarer.
    Arbejdede selv med løspresset halm frem til 1966. De blev betegnet knipper.
    Jeg mener at huske, at 1966 var en meget våd høst, hvor de sidste halm stod på marken helt frem til vinteren. Vi strøede køerne med løv fra alléen, da vi ikke havde noget tør halm bjærget i oktober.

    Baller er vel en omskrivning af engelske “bales”.

    Det var et kæmpe fremskridt, da bigballer og mini-bigballer kom på markedet. De små 12-15 kilos var et slæb uden lige.
    Jeg tjente på en gård med større kvæghold tilbage i 1972, hvor vi kørte 22.000 baller halm hjem, rakte dem på loftet og stablede dem med fork på lofter og i ladegulvene. Værst var det at stable halmen oppe under et varmt bliktag.

    I dag kan kun få bruge en fork rigtigt. Det er også et håndelag, som er gået i glemmebogen i løbet af de seneste 25-30 år.

    Farmer

    Thursday, August 23, 2012 at 3:41 UTC

    • Det har været hårdt, utroligt hårdt, at stå under et varmt bliktag. Jeg har mange gange prøvet at stå på et loft med tegltag om sommeren – men ikke for at arbejde hårdt.

      Det er først nu at det begynder at gå op for mig, hvor gennemgribende “landbrugsrevolutionen” egentlig er.

      Jeg må indrømme at jeg sætter stor pris på de erindringer fra barndommen, hvor man kunne se at der stadig var en forbindelse mellem land og by. Jeg prøver at finde ord og billeder for den samhørighed, men det er svært. Der er nok mange bybørn, som først sent i livet opdager hvor meget by og land hører sammen.

      Donald

      Thursday, August 23, 2012 at 10:23 UTC

  6. Du har været heldig at se ballepresseren i arbejde. Her har jeg kun set resultatet. Interessant nok at læse kommentarerne og tænke tilbage når min morfar fik tærsket og halmen, pænt bundet, kørte opad mod en loftslem i gavlen, hvorfra ballerne blev flyttet ind på loftet.

    Jørgen

    Friday, August 24, 2012 at 11:33 UTC

    • Tænk at du har oplevet det – jeg har ikke haft noget familie med rødder i dansk landbrug og har kun set det fra tog- og bil-vinduer. Vi by-børn har jo slet ikke opfattet, hvor store forandringer, der er foregået i landbrugs-teknikkerne. Man lærte i skolen “landbrugets mekanisering” og hørte gennem 60’erne om at afvandring fra landbruget fortsatte, men det var svært at forstå, hvor dybt forandringerne gik.

      Donald

      Friday, August 24, 2012 at 15:06 UTC


Comments are closed.