Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Lidt mere blogosofi

Blandt mine musiklærere var der mere end én, som talte om at stå ved siden af sig selv og lytte.

Nu ved vi jo allesammen at man ikke kan stå ved siden af sig selv og at lyden er noget, som dannes i øret.

Hvordan bærer man sig så ad med at stå ved siden af sig selv og lytte?

Kommentarer?

About these ads

Written by Donald

Monday, May 21, 2012 at 20:52 UTC

Posted in Blogosofi

20 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Man blir schizofren og ber den andre om å lytte.

    mormor

    Monday, May 21, 2012 at 20:56 UTC

    • Hehe, Mormor, ja men hvordan bliver man lige schizofren? :)

      Donald

      Monday, May 21, 2012 at 21:36 UTC

      • LSD?

        mormor

        Monday, May 21, 2012 at 21:44 UTC

      • Det skal man være meget forsigtig med, Mormor. Det hjælper ikke på noget, de mennesker, som oplever en frigørelse med stoffer som LSD har i forvejen mange gode oplevelser.

        Næ, prøv nu bare at stå ved siden af dig selv og lytte til at du snakker eller synger. Du kan hvis du tør :)

        Donald

        Monday, May 21, 2012 at 22:41 UTC

  2. Nej, så stærkt behøver det ikke blive: man går bare ud af sig selv; risikoen er, at nogen i departementet opdager det og opkræver skat to gange. ;-)

    AagePK

    Monday, May 21, 2012 at 22:27 UTC

    • Nej nemlig AagePK, man går bare ud af sit gode skind og lytter :)
      Og man behøver slet ikke at være nær døden for at opleve det.

      Donald

      Monday, May 21, 2012 at 22:43 UTC

  3. Det minder mig dem, der fortæller, at de fx under en operation har set sig selv oppefra, svævende :-)

    Madame

    Tuesday, May 22, 2012 at 5:17 UTC

    • Ja det minder om “nær-dødsoplevelser i levende live”, og det var egentlig min pointe. Man kan også forestille sig hvordan man vil se ud set fra en anden vinkel. Forestillingsbilledet og synsbilledet er – for os almindelige dødelige – ikke lige tydelige, men de er formentlig lavet af samme “stof” eller egenskaber. Det er det, der fascinerer mig :)

      Donald

      Tuesday, May 22, 2012 at 8:55 UTC

  4. Udtrykket går vel på at ‘se sig selv udefra’ som man også siger. I virkeligheden handler det vel om at forsøge at anlægge et ‘objektivt’ og kritisk syn på egen præstation. At vurderinger så sjældent er objektive, er en anden problemstilling. Så kan man bare håbe på, at ens ‘udenfor stående selv’ har noget fornuftigt at sige…

    Gowings

    Tuesday, May 22, 2012 at 6:49 UTC

    • Yes Gowings, that is how it is. Det objektive syn kan være på en præstation eller på en detaille, og det er et almindeligt arbejdsredskab blandt kunstnere. “Det fornuftige at sige” har jeg oplevet blandt børne-elever ofte bestod i at få en bestemt virkning frem. Typisk i musik at man gerne vil have at det, som har grebet én selv (en akkord, en melodi, en drejning i melodien) bliver tydeligere så andre også kan høre det.

      Donald

      Tuesday, May 22, 2012 at 8:59 UTC

  5. Prøv at gøre eksperimentet: Forsøg at forestille dig, at du ser på dig selv lige nu. Det kan faktisk sagtens lade sig gøre. Vi gør det også, når vi er selvironiske. Jeg vil ikke tale om objektivitet, men den menneskelige bevidsthed er mere smidig, end man er tilbøjelig til at forestille sig… ;)

    capac

    Tuesday, May 22, 2012 at 9:11 UTC

    • Ja, Capac, du har helt ret – men jeg gør det så sjældent, af en eller anden grund bliver jeg så forskrækket, når jeg ser mig selv (i spejlet og på anden måde) :) Vores forestillingsevne er stor, og den er i nær familie med det vi ser gennem øjnene, sådan tør jeg godt udtrykke det :)

      Jeg forstår godt bemærkningen om objektivitet – og smidighed, enig.

      Donald

      Wednesday, May 23, 2012 at 21:06 UTC

  6. Donald, hvis man kan danne en forestilling om hvorledes en fra Mars vil opleve dig spille musik, er du på sporet.

    Jørgen

    Wednesday, May 23, 2012 at 18:33 UTC

    • Ja, Jørgen, man kan næsten ikke undgå at smile sammen med mars-manden :) Det minder mig om engang, da jeg var skolebarn og vi var inviteret til koncert m. Beethovens 4.symfoni i Hallen i Frederiksberg Rådhus, en interessant om end lidt underlig bygning. Jeg forestillede mig hvordan en marsmand uden hørelse ville opfatte sceneriet – det var som om denne forestilling pludselig fik en anden mening, mere social. Dér sad de og “strøg” med violinbuerne i takt til manden, der stod og gjorde yndefulde ballet-bevægelser :)

      Donald

      Wednesday, May 23, 2012 at 21:08 UTC

  7. Jeg kan ikke lade være med at trække på smilebåndet, for din fortælling minder mig om, da jeg fødte min pige på nu 1 1/2 år. Midt under fødslen så jeg pludseligt tydeligt mig selv fra jordemoderens perspektiv – hende som stod i den anden ende og var igang med tage imod mit barn. Jeg begyndte umiddelbart at kaste op og min mand ilede efter poser ;-) “Synet” af mig selv liggende dér var alt for voldsomt, grænseoverskridende og virkeligt til, at jeg kunne håndtere det…
    Kort efter fik jeg min pige op til mig, og så var det “forestillingen” heldigvis forbi ;-)

    Sussi

    Thursday, May 24, 2012 at 6:16 UTC

    • Sussi, tak for den historie – jeg kan forestille mig chocket ved at være i en anden synsvinkel og se fødselen i jordemoderens perspektiv samtidig med at det gør ve-ondt – min fornemmelse af ve-smerter er vel i meget mindre målestok også noget med at se ting fra en helt anden vinkel. En god veninde kalder det empati, det udtryk kan jeg godt lide.

      Jeg blev smidt ud af fødestuen da barnet vendte den gale vej og lægen blev tilkaldt i stor hast – min ex har aldrig tilgivet mig at jeg “lod mig smide ud” men det var lissom ikke tidspunktet at begynde at protestere overfor fødselshjælperne. Man risikerer at hovedet ryger af, tror jeg. Men hvor ville jeg gerne lave det om. Jeg syntes det var meget fint at se en fødsel på TV senere. Da barnet var kommet og moderen faldet i søvn, så jeg lægen lirke moderkagen ud – moderen sov stadig – og det virker naturligt. En tante syntes at drenge og piger skulle se en kat føde killinger. Det kan jeg godt anbefale. :)

      Donald

      Thursday, May 24, 2012 at 7:56 UTC

      • Det er godt ramt. Fysisk smerte der tjener et formål er på forundelig vis så let at acceptere. Jeg hilste veerne velkomne og ‘var’ nok meget ‘i’ dem.
        En fødsel kan være en ‘presset’ situation. Min mand forsøgte også at ‘makke ret’ så godt han kunne, når jordemødrene kommanderede med ham – heldigvis fik han lov at blive. Jeg kan godt forstå, du gerne ville have været der.
        Det naturlige ved døden og livet er rykket ud af ‘det nære’ og ind på sygehuserne. Mange børn i dag oplever nok ikke på samme måde som tidligere deres slægtninge gå bort, følger deres sygdomsforløb osv. Jeg kan godt lide at det naturlige forbliver ‘naturligt’ – fremfor skræmmende og uvirkeligt. Måske er det derfor jeg har et stort ønske om at føde hjemme næste gang.
        Nå, sikke jeg skriver!

        Sussi

        Thursday, May 24, 2012 at 9:26 UTC

      • Tak for opfølgningen Sussi, blogosofiske indlæg må gerne være lange! Det er jo meget godt at sætte ord på ting og oplevelser en gang imellem :)

        Donald

        Thursday, May 24, 2012 at 10:03 UTC

    • Hmmm … jeg prøvede at skrive en kommentar på “Polkapigen” med den blev ædt og der skete ikke mere, desværre. Jeg ved ikke om du får den. Jeg har oplevet det samme et andet sted og de kommentarer var virkelig “ædt”. – Men det var noget om at salaterne ser så sommeragtige ud og at det er rart at I kan tåle varmen, som er højere i bebyggelser end DMI’s vejr-målinger!

      Donald

      Thursday, May 24, 2012 at 8:01 UTC

      • Tak for kommentaren. Ja, ind imellem driller kommentarsystemet desværre, men nu læser jeg den så her i stedet :-) Varmen var lige rigeligt i går, men man kan næsten ikke tillade sig at klage nu den endelig er her ;-) Rigtig god dag til dig – garanteret i haven.

        Sussi

        Thursday, May 24, 2012 at 9:27 UTC


Comments are closed.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.