Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for March 21st, 2012

Plantens svampeforsvar

Som kollegianer – student med bolig på et kollegium, Grønjordskollegiet, har man mange muligheder for at lære noget nyt og anderledes end det, man selv studerer – forudsat at man ikke selv skal tjene sine penge og har erhvervsarbejde ved siden af studerierne, sådan som jeg var nødt til. Alligevel nåede jeg at få talt med bl.a. et par biologistuderende, som havde Morten Lange (SF-medstifter, professor og en overgang rektor for Københavns Universitet, tror jeg) og som fortalte, at Morten Lange var specialist i svampe. Jo – de vidste godt at folk normalt ville undre sig lidt, men prøv at læse Farmers beretning om landbrugsbesøg i Vietnam for et par måneder siden, så kan du se, kære læser, at svampe-biologien spiller en stor rolle, en afgørende rolle for at mennesket kan brødføde sig selv ved landbrug. Svampe kan alt for ofte ødelægge en afgrøde, citat:

Deres problem er aks- og lagersvampe. Der var tydeligvis meget aksfusarium i deres ris.
Det koster naturligvis meget udbytte; men det værste er egentlig kvalitetsforringelsen, idet svampene udskillet toxiner, som gør risene decideret usunde at spise.
Men de tålte tilsyneladende mosten, og vi havde heller ikke på noget tidspunkt helbredsmæssige problemer, selvom en dansk fødevarerkontrollant ville have fået travlt med at erklære hele området for ren dræberzone.

Her er billeder af mit pengetræ / paradistræ, som jeg beskar i December, og som fik svamp der, hvor jeg havde skåret over.

Her skar jeg igennem ved et knæ på stængelen (eller stammen) og behandlede med atamon - svampe-angrebet blev standset ved menneskehjælp

Her har jeg ladet planten beholde det yderste led af stilken (stammen) og har ikke behandlet med Atamon (jeg vidste jo ikke om jeg risikerede at slå planten ihjel!)


De yderste led falder af, når de er tørret ind – resultatet ses her.

Snittet, knæet, hvor en svampe-angrebet, indtørret spids er faldet af, er helt rent og grønt ligesom det, der blev behandlet med Atamon - men der er IKKE penslet med Atamon her!

På en af stænglerne nåede planten at danne et sideskud inden svampeangrebet og plantens forsvar lukkede af for vand i knæet - den kan man selvfølgelig bruge som stikling, hvis man mangler materiale (eller er nysgerrig efter, hvor sund den er)

Kommentarer?

Written by Donald

Wednesday, March 21, 2012 at 18:57 UTC

Posted in Liv

Kloge fugle

Et billede af en flot, velklædt spurvehøg på Huskebloggen sporede min nysgerrighed: Er der kommet flere fantastiske video’er som viser at fugle kan være endog meget intelligente?

Written by Donald

Wednesday, March 21, 2012 at 10:33 UTC

Posted in Liv

Forårssol, duggen falder

Godmorgen … her er et billede fra en aftentur forleden:

Det bliver somme tider mere tåget henad aftenstid

Selv om det ikke regner, vil vejr som dette forsyne planterne med lidt vand. De fleste planter kan optage vand gennem bladene, men duggen hjælper mest fordi den holder den øverste del af jorden fugtig og modvirker udtørring.

Written by Donald

Wednesday, March 21, 2012 at 6:13 UTC

Posted in Carpe Diem

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.