Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for March 20th, 2012

At bo på en å-vej

Fra ejendommen med historie tilbage til 1788 til en nybygget ejendom, beliggende i et gammelt engdrag ovenpå fødelinierne til Askemose Å – vejen er netop nu blevet døbt Å-vej! Så køberen må da være forberedt skulle man tro. Når bare der er drænet ordentligt og det holdes vedlige, så går det endda (men det er netop vedligeholdelsen, som er et problem). Der er 3 enheder i langhuset og den ene er allerede solgt. Da jeg spurgte en bekendt hvordan det nu kunne være, var svaret at det måtte være fordi det var “tæt på offentlig transport (Station og bus), børnehave, skole, pensionist-boliger, sundhedscenter, købmand, post og hovedtrafikåre”. Så jeg besluttede at se efter på boligsiden.dk, hvad ejendomsmægleren skriver om disse boliger.

For at undgå copyright infringement har jeg byttet ejendomsmæglerens billede ud med mit eget :)

Boligareal	90 m²        Kontantpris	1.650.000
Kælderareal	0 m²          Udbetaling	   85.000
Grundareal	320 m²            Brutto	    9.477
Garageareal	0 m²               Netto	    8.828
Carportareal	0 m²
Antal vær.	3
Antal plan	1
Byggeår	2012

Pænt og nydeligt byggeri som står indflytningsklar den 1 april 2012. Materialevalget er af god kvalitet og alle udenomsarealer bliver også færdiggjort. Der bliver lavet fælles parkering samt fælles teknikrum, hvor jordvarmeanlæg findes. Byggeriet er fremtidssikret med absolut lavenergi med meget meget lave forbrugsudgifter. Man har helt sin egen lille have med terrasse og der er kort afstand til togstation (50 m), skole (350 m) og indkøb (900 m). Med kun 5 km til den dejlige sandstrand i Tisvildeleje er der mange muligheder for en badetur eller nyde en fantastisk solnedgang.

Indretning:

- Klinker og gulvvarme overalt

- Lavenergi hus med kun ca. kr. 5-7.000 til varmeforbrug

- Bryggers med skabe, vask og plads til vaskesøjle

- Lys entré med garderobeplads

- Flot og godt indrettet badeværelse med bruseniche og gulvvarme

- 2 gode og rummelige værelser

- Stort lyst køkken/alrum/stue i åben forbindelse og udgang til haven/terrassen

Godt kvalitetsbyggeri i absolut lavenergiklasse og meget billige forbrugsudgifter…. Velkommen !

Kommentarer

Written by Donald

Tuesday, March 20, 2012 at 12:21 UTC

Posted in Byggeri

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.