Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for January 18th, 2012

Spådom

Når der den 19. Januar ikke er is på de indre farvande,

så bliver det ikke isvinter.

Den spådoms-viden har jeg fra Meteorologisk Institut i en udsendelse for ca. 12 år siden, som handlede om isbryderen, der dengang lå i Frederikshavn, halvt bemandet, klar til udrykning, hvis der kom så tyk is, at der var fartøjer, som kom i nød.

Det kunne være en alvorlig sag, fordi de små kystgående skibe (skonnerter) risikerede at blive “skruet ned” af isen, som man sagde. Allerede i 60’erne begyndte man at bygge større skibe, som næsten kunne klare sig selv. De er nu museumsgenstande, og i Marstal kan man vist se én af dem.

Solskinsdag for en uge siden

Det var den tommelfinger-regel, som man brugte i gamle dage, da der stadig var interesse i at hjælpe skibsfarten Danmark med at komme frem til de mange små havne, som vi nu næsten ikke tænker på som havnebyer: Nykøbing (3stk), Roskilde, Næstved, Maribo, Marstal, Søby, Ærøskøbing, Rudkøbing, Svendborg, Åbenrå, Kolding, Horsens, Randers, Mariager, Hobro, Ålborg, Nibe, etc.etc.

Der er vistnok én af de nævnte byer, som ikke er havneby.

Der er mange havne, som ligger i de indre farvande, inderst i en fjord – de var særligt udsatte for problemer. I dag synes administrationerne af byerne at det er alt for dyrt at bidrage til isbryderordningen, så den er nedlagt.

Transporten over land er dyrere og har været økonomisk prioriteret. Gad vide om en grøn regering vil give kyst-skibstrafikken en renaissance?

—oooOOOooo—

Men vi har strålende solskin og dejligt vejr, tror jeg nok … jeg har ikke rigtig set efter i dag … men dejligt solskin var det forleden, og jeg tænkte at jeg lige måtte for-evige solens smukke glimt i fyrrenålene.

Hmmm … jeg synes allerede det sidste tilbageværende lægivende fyrretræ hælder betænkeligt meget.

Kommentarer

Written by Donald

Wednesday, January 18, 2012 at 17:44 GMT+0000

Posted in Blogosofi