Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for January 2012

Jernbane-fare

Jeg kan godt forstå, at Lokalbanen har bedt om at få flere overgange lukket. Det er forfærdeligt for togføreren, som ikke kan standse hurtigt, hvis en ulykke sker.

For blot en halv snes år siden var her i Vejby tre traktoroverkørseler, og der var mange stier og veje, som krydsede Jernbanen uden skiltning, og så var der to bi-vejkryds med blink – nu er de alle lukket.

Det er rimeligt nok, togene støjer ikke ret meget, og der kunne let ske ulykker. Men så må man også sørge for, at de alternative stier er i orden. Det fremgår af billederne at denne alternative overgang bliver brugt flittigt.

Man skulle tro at denne overgang kunne lukkes

... men den overgang forbinder den asfalterede sti med sti til boligområdet

Skiltet fjerner opmærksomheden fra tværgående togtrafik

Kommentar?

Advertisements

Written by Donald

Tuesday, January 31, 2012 at 15:00 UTC

Posted in Byggeri

Gåsegang og eskadrille

Fuglene flyver i flok, når de er mange nok.

De var langt væk, gæssene - de lægger an til landing på en mark, hvor der sjældent kommer mennesker

Den linie kender vi danskere vist alle sammen, Benny Andersens billede af Svantes lykkelige morgen, hvor Nina er gået i bad og jeg spiser ostemad, alle disse små billeder fra engang ca. 1974 er så gribende enkle, at man ikke kan andet end smile. De var også tænkt som modvægt til alle de andre digte i samlingen, som var fulde af lidelse og sorg – om end med et ironisk glimt hist og her.

Det var bidende koldt – en anden fodgænger var nødt til at vende om, jeg prøvede at holde kameraet stille mens jeg zoomede ind på fuglene, men det lykkedes ikke, armene gav et ufrivillig spjæt med ujævne mellemrum, gerne lige når jeg havde trykket på aftrækkeren. Igen og igen 🙂

Disse gæs er formentlig vante til kold luft og har højere forbrænding så de kan holde varmen

Efter en rundgang på ca. 3 km. kom jeg til gåsemarken fra den anden side, men de lettede inden jeg overhovedet havde fået øje på dem på marken! Tænk engang, hvor er de frygtsomme. Men der hvor de kommer fra (Nordskandinavien) er de måske vante til at der bliver skudt uden varsel?

Her er et billede fra den stik modsatte side - men ingen gæs 🙂

Kommentar?

Written by Donald

Monday, January 30, 2012 at 23:23 UTC

Posted in Carpe Diem

Fyrstien i frost

Man skulle have taget et par billeder af fyret! Tænk, det glemte jeg.

Gilleleje havn er levende - selv om der er lidt stille på en frosset Januar-Lørdag!

Der er mange huse til salg - noget for enhver smag

Der hang chokoladekager i et træ. Mon det er lokkemad for turister?

Mon det er her, Rasmine bor?

På vejen hjem så jeg pludselig en chance for at fange glimt fra fyret på Kullen på en video, – for at se om kameraet kunne klare situationen, men det var rystende koldt og elendige resultater, – imidlertid inspirerede det mig til at skrive lidt modernistisk dybfrost-musik.

Den sidste del af videoen er bare “still-billede”, der var mere musik end der var billeder 🙂

Kommentar?

Written by Donald

Monday, January 30, 2012 at 2:16 UTC

Posted in Carpe Diem

Stemning af klaverer

Jeg hører lige nu i DR-P2 klassisk en indspilning af Chopin’s e-moll klaverkoncerts sidste sats, en forrygende skøn Krakowiak, danse agtigt tema, hvor pianisten spiller på et klaver af historisk art, enten det nu er en kopi eller et instrument fra Chopin’s tid; og efter 3-4 minutters spil med en af de mest forrygende flotte virtuose fortissimo-passager har pianisten slået klaveret ud af stemning.

Uh altså. Ellers er jeg meget begejstret for den sprøde, slanke klang, som de gamle klaverer havde. De kunne ikke spille en stor sal op, de larmede ikke så meget, men alligevel. Men jeg tror at datidens klaverbyggere vidste hvordan man får dem til at holde stemningen.

Det var iøvrigt Pianist Emanuel Ax “Oplysningstidens Orkester” med Charles McKerras, som spillede.

Opdatering, interessante links, Krakowiak’en findes ikke på Ytube:

Andante Spianato & Polonaise Brillante (Emanuel Ax/Enlightenmnet Orch.):

Fantasia on Polish Songs op.13 (Emanuel Ax/Enlightenmnet Orch.):

Written by Donald

Friday, January 27, 2012 at 18:02 UTC

Posted in Brok

Striber på skærmen

Jeg gør en undtagelse og brokker (igen) over striber på skærmen.

Efter to et halvt år fik min ellers gode Samsung skærm striber

Det morer mig, at man kan fotografere skærmen med så tilpas billedmæssige detailler, at man kan se de enkelte punkter og hvordan disse punkter mister evnen til at farve/blokere lyset fra baggrunds-lyset.

Billede af en del af skærmen sidste gang den var tændt

Kan du ved at se disse billeder regne ud, hvordan en fladskærm fungerer?

Desværre er det ikke helt tydeligt, hvordan to pixel af hver sin farve ved at lyse samtidig giver en tredie farve. Man kan skimte de tre grundfarve-pixler, men det er ikke tydeligt nok.

Den nye skærm viser billede af striber på den gamle ...

Den gamle skærm var 1920×1200 (16:10), større end den nye som kun er 1920×1080 (16:9) Æv. Men den nye har bedre farver og bedre kontrast.

Kommentar?

Written by Donald

Friday, January 27, 2012 at 11:08 UTC

Posted in Brok

Vejby Kirke og Kirkegaard

Det er lidt som respons på billeder fra Melby Kirke, som jeg så på Huskebloggen for nogle dage siden. Vi kommer fra nordsiden, hvor man har bygget et hus til graveren, til bedemandens behov og til værktøj og lign.

Nord om Kirken går Kirkestien som kan være glat i frostvejr selv om den bliver saltet

Man kan tydeligt se de forskellige typer mur, som kirken er sammensat af. Men vigtigst af alt, den ligger på det højeste sted og der har været udkig til alle sider – godt sted at bygge en udkigspost i ufredstider.

Det meste af kirkegården ligger på skråningen syd for kirken

Vejby Kirkes ældste del (selve skibet) er fra 1100 tallet

Man kan se, at Niels var gårdejer - men nyere gravsteder har ikke stilling eller historie om personerne

I gamle dage var familiens gård også vigtig at nævne

Der er god plads - mange gravsteder er sløjfet

Man kan se langt mod syd - over til højdedraget som skiller Magleåen fra Holløse Bredning

Men det er udsigten fra Kirkegården, som er den egentlige attraktion her – udsigt over Den Lykkelige Dal, tænker jeg somme tider, med reference til en historie om Mickey (Mouse) og Bønnestagen, som vokser op i himlen til den borg, hvor der bor en kæmpe, som har stjålet Den Gyldne Harpe. Alt ender godt – i den historie.

Byen har ligget nedenfor kirken gennem 900 år

Kommentar?

Written by Donald

Thursday, January 26, 2012 at 18:50 UTC

Posted in Carpe Diem

Jordskin

Ovenover det tiltagende månesegl kunne man se svagt lys på resten af månen

Men der var skyer og jeg nåede ikke at få forbedret indstillingerne så jeg kunne fange kraterskyggerne tydeligere. Men hvis nogen skulle være i tvivl, så er månen stadig rund, selv om den ser ud som en buet streg 🙂

Jeg husker første gang jeg ved selvsyn kunne se, at månen var en kugle.

Kommentarer?

Written by Donald

Wednesday, January 25, 2012 at 19:13 UTC

Posted in Carpe Diem