Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

December-11

Oceanernes Giganter hed en udsendelse på DR-HD af hvilken jeg fik set det sidste.

Forfatteren fortalte at der er gråhvaler i California-bugten, Baja de California, syd for San Diego og ud for Mexico’s Stillehavskyst. Disse hvaler blev indtil 30’erne jagtet skånselsløst og det udløste en vagtsomhed, som folk husker – hvalerne kunne finde på at angribe eller flygte, når de så fiskerbåde.

En dag for nogle år siden var en fisker på havet i sin lille båd og så at en gråhval kom hen til ham – han tænkte, nu knuser den min båd og jeg drukner eller må reddes af andre. Men den lagde sig lige så stille ved siden af den lille fiskerjolle og han strakte hånden ned for at røre den, og den kiggede på ham.

Der var selvfølgelig ikke kameraer med fiskeren, men TV-udsendelsen havde billeder. Jeg tænkte at der måtte være nogle lignende billeder på YouTube og har screen-shottet et par scener fra en video lavet af studerende på San Diego State University, California.

Man skal se videoen for rigtig at forstå billedet her - men man kan se hans hånd røre ved gråhvalen

Man skal lige huske, at det er “vilde hvaler” og ikke den dresserede slags, som man ser i de forfærdelig kunstige delfinarier, som er den frygteligste form for dyrplageri.

Kan man se øjet mellem de to menneskehoveder?

Jeg tror hvalerne håber på at menneskene hopper i vandet og afluser dem for de muslinger, som har sat sig fast i huden! Udsendelsen konkluderer at hvaler viser empati, og det er tegn på meget stor intelligens; desuden konkluderer den, at man ikke ved hvorfor mennesker nærer så varme følelser for hvalerne (men svaret ligger i luften, hvis I ser ovst. video: Hvalerne er venlige og udtryksfulde – på en mærkelig måde, men alligevel.)

Kommentarer

Written by Donald

Sunday, December 11, 2011 at 23:29 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

12 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. God morgen,
    Den er så stor, hvalen, og majestetisk. Jeg vet at ved Andøya, her oppe, driver de med hvalsafari. Der kan man visst komme dem ganske nære. Det må være forunderlig.Hadde jeg ikke hatt så mye i mot “båter som er små” skulle jeg gjerne ha vært med.
    Ha en nydelig mandag 🙂

    mormor

    Monday, December 12, 2011 at 6:32 GMT+0000

    • Tak jo tak Mormor, det tegner til en lysende dejlig Mandag.
      Jeg har jo hørt lidt om indkøb i små både, men jeg tror alligevel at detteher er noget andet, det er varmt vand, der er ikke langt til kysten …
      Men farligt er det alligevel. En af de andre video’er viser, hvordan en gråhval tager en dame og trækker hende ned på 45 meter vand – men den mærker at hun har det skidt og skubber hende op igen!

      Donald

      Monday, December 12, 2011 at 10:28 GMT+0000

  2. Neeej, det er store og flotte dyr. Jeg vil holde mig vore egne små (marsvinene), som jeg ofte har set på færgen til /fra Strynø eller en enkelt gang ude på vandet, hvor jeg var i kajak…flot.

    Lavendel

    Monday, December 12, 2011 at 6:39 GMT+0000

    • Jeg troede ikke mine egne øjne, da vores biologi-lærer kom med et marsvin til biologi-baglokalet. Jeg tror dog ikke vi fik lov at dissekere den, eller gjorde vi …

      Donald

      Monday, December 12, 2011 at 10:29 GMT+0000

  3. Det var meget spændende, Donald! Minder mig om at delfiner også har stor empati og en lægende og beroligende virkning på mennesker. Men det kan man nok også sige om mange andre dyr.

    Madame

    Monday, December 12, 2011 at 6:42 GMT+0000

    • Nu har jeg jo noget med fugle, ligesom jeg tror du har det – og de kan virke beroligende på mig, når de forårskåde flyver rundt mellem træer og buske og pipper lystigt. Det længes jeg efter mens jeg skriver!

      Donald

      Monday, December 12, 2011 at 10:30 GMT+0000

  4. Sikkert veldig spennende å være i nærkontakt med hvaler, men vet ikke om jeg hadde våget å ta på den. Hvalsafari er jo også veldig populært, er noen som driver med det , og turister som elsker det! -Margit-

    Malys Krok

    Monday, December 12, 2011 at 6:48 GMT+0000

    • Jeg vidste ikke at der var hval-safari i Norge, men selvfølgelig kan der være det, når der er så mange af de store pattedyr langs med kysterne. Turister elsker det, fordi det er så specielt – særligt – det er en oplevelse, som gør livet rigere.

      De turister, man ser i SDSU-video’en er lidt morsomme at høre på, de lyder så overraskede. Hvis jeg var hval og forstod hvad de sagde, ville jeg dø af grin 🙂

      Donald

      Monday, December 12, 2011 at 10:32 GMT+0000

  5. Jeg har, ligesom Lavendel, mødt marsvin flere gange, især i kajakken.
    Yngelpleje var jo nok ikke muligt uden empati; så varigheden af yngelplejen må være et godt mål, dernæst kan man se på, om empatien udstrækkes til andre af samme art, for til sidst at se på, om empatien også kan springe på artsfremmede, evt byttedyr. Vi ved, at mus kan miste skrækken for katte, men her må man ikke lade sig snyde: den kan, lige som mennesker, være inficeret med en snylter i hjernen. Viden Om havde et par udsendelser om det.
    Men selv planter kan vise empati forstået på den måde, at når f.eks tobaksplanter bliver angrebet af snyltere, udsender den gasser, der aktiverer naboplanter til at sætte produktionen af beskyttelsesstoffer i vejret, så de er forberedte. Og det er ikke kun tobaksplanter, men det var den først beskrevne, så vidt jeg ved.

    AagePK

    Monday, December 12, 2011 at 10:21 GMT+0000

    • Sikken et spændende væld af informationer, du giver dér, AagePK! Ja, jeg har også tænkt, at yngelpleje er noget af det første, der ændrer flercellede organismer fra ædere til plejere.

      Jeg spørger somme tider mig selv om det så kun er for at fremme artens overlevelse, at yngelpleje-instinktet har fået det forløb, som det har (det samme kunne gælde for planterne, som hjælper naboplanter med en advarsel, der ikke kun er gas) Det er en lidt for mekanistisk tankegang, efter min mening, hvis man kun ser det som “overlevelsesforbedring” for arten, men det element er selvfølgelig med. Hvis man skal forstå de “lag” er man nødt til at grave i hvorfor vi lever, og hvorfor vi er så glade for at blive beundret af andre.

      Donald

      Monday, December 12, 2011 at 10:36 GMT+0000

      • Jeg har jo diskuteret emnet Empati hos Planter med Jansen fra Bohemian Rhapsody engang, han blev vist ikke overbevist, han er jo vegetar, og så duer det jo ikke* 😉 ; men jeg tænker, at når en plante kan reagere på visse insekters bid, skelne mellem forskellige insekter, udsondre gasformede stoffer, der kan hidkalde snyltevepse, der går i krig med disse insekter, og sidst ved hjælp af andre stoffer over rimeligt store afstande advare andre, uden at få noget igen, så ligner det noget højt organiseret.
        Der forskes i dette både i USA, i Tyskland og andre steder, af flere forskellige årsager, én af dem er selvfølgeligt muligheden for at udnytte denne viden i biologisk-økologisk plantebeskyttelse.
        * Når man ikke vil spise kød af etiske grunde, kan man jo heller ikke, af de samme etiske grunde spise planter, der er på samme bevidsthedsniveau, vel?

        AagePK

        Monday, December 12, 2011 at 16:17 GMT+0000

  6. AagePK: det tror jeg er vigtigt, og rigtigt. Selv om det ikke nytter at tale til sine stueplanter, er jeg ret sikker på at der er en eller anden følelsesreaktion, når man ser dem skyde, blomstre, afblomstre – og om vinteren sætte tempoet ned. Der er uden tvivl meget bilogisk mekanik i planternes (og dyrenes og menneskenes) liv, men det kan også forplumre den iagttagelse, at livskraften eller elan-vital har en vis betydning for fx. helbredelses-processer i mennesket, og – gætter jeg – også for planternes vækst. Det har altid fascineret mig at se, hvor ivrig hægg/majtræ er for at skyde, blomstre og danne bær, og hvordan fuglene elsker den slags planter 🙂 Gensidig kærlighed, kunne man tro, ikke sandt?

    Jeg vil prøve at Google de emner – og især det du skriver om forskning i planternes signalstoffer. 🙂

    Donald

    Monday, December 12, 2011 at 19:17 GMT+0000


Comments are closed.