Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

ABC::Å for Åndedræt

Musikalsk ABC med musikkens billeder og meget andet. Å for Åndedræt: Når vi lige har set på fløjten er det naturligt nok at tale om åndedrættet. For fløjtespilleren er åndedrættet med til at skabe udtrykket.

Når man ånder, er man levende. Deraf kommer det sig, at vi siger et menneskes ånd forlader kroppen når man holder op med at trække vejret.

Folks oplevelse af vejrtrækningen er meget forskellig; hvis du tænker et øjeblik, kommer du sikkert i tanke om en kammerat eller kollega, som havde problemer med at trække vejret, når han skulle tale. Det er måske mere drenge end piger, der lider af at stamme.

En mærkelig ting dukker op i tankerne, guitaristen Poul Halberg stammer – men kan også synge, og så stammer han ikke. Måske kan man kurere mange andre ting ved sang og opmærksomhed på åndedrættet.

Åndedrættet gør sang lettere at forstå, man reagerer mere eller mindre kraftigt på sangerens pauser. I noder angives en vejrtrækning somme tider med et komma over melodi-linien, en cæsur; klaverkomponister bruger cæsuren til at markere, hvor en melodilinie naturligt slutter og begynder en ny sætning (frase).

Det kan være nødvendigt at holde vejret et kort øjeblik

Norsk eller noget, der ligner:

Musikalsk ABC med musikk bilder og mye mer. Å for Ånde: Når vi nettopp så på fløyte, er det naturlig nok å snakke om pusten. En fløytespillers ånde skaper uttrykket.

Når du ånder, er du i live. Derfor er det at vi sier en persons ånd forlater kroppen når du slutter å ånde.

Folks opplevelse av åndedrættet er veldig forskjellig, hvis du tenker efter, har du kanskje en venn eller kollega som hadde problemer med åndedrættet når han taler. Det er kanskje flere gutter enn jenter som stammer.

En merkelig ting dukker opp i tankene, gitarist Poul Halberg stammer – men kan også synge, og så stammer han ikke. Kanskje du kan kurere mange andre ting om sang og oppmerksomhet på åndedrettet.

Åndedrettet gjør musikken lettere å følge, vi reagerer mer eller mindre sterkt når sangeren holder en lille pause for at ånde. Komponister indikerer noen ganger med et komma over melodien linje, en caesura; piano komponister bruker caesura til å markere hvor en melodi naturlig slutter og begynner en ny setning (frase).

Skriv en kommentar og gå videre til ABC-Scandinavia.

Written by Donald

Friday, December 9, 2011 at 0:52 GMT+0000

Posted in Music, Ord

12 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. MC-Ejnar hører også til dem, der kan synge uden at stamme. De er faktisk mange i den gruppe. En af mine skolekammerater stammede. På baggrunden af en tysk vits, der fortalte om en stammer, der havde lært at overkomme problemet ved at synge. Han skulle alarmere brandvagten ved en mine:”In der Gru-u-be, da bre-e-nt es!” hvortil brandvagten fortsatte med at synge:” Fiderallala-fiderallala!”
    Men det virkede også på Norbert. Og nu har jeg kun set stumper af The King’s Speach, men mener dog at have set en stump, hvor sang indgår i træningen af den stammende konge.
    Men der findes jo flere former for stammen: som knægt stammede jeg også, når jeg skulle fortælle noget i en forsamling. Det skyldtes ubehaget ved at være centrum; jeg forsøgte derfor at forkorte pinen ved at hurtigsnakke mig ud af situationen, og så gik det galt. Jeg tænkte tanken hurtigere, end at tungen kunne følge med, og så lød nogle stavelser som maskingeværsalver. Jeg måtte tvinge mig til at tale langsomt.
    For andre er det som om svælget snører sig sammen, og de er mere ilden farne: her skal der flere og længere øvelser til. Der må folkeskolelæreren henvise til en talepædagog, for ikke at gøre det værre.

    AagePK

    Friday, December 9, 2011 at 8:32 GMT+0000

    • Ja, der er mange former for stammen, og jeg ville ikke skifte fokus fra åndedræt til stamning. Jo længere en weblog-text er desto mindre respons – og det er trods alt udvexlingen, som er morsom 🙂

      Jeg synes du rammer meget rigtigt med beskrivelsen af halsen, der snører sig sammen, det er hvad jeg har set. Jeg fik altid medlidenhed med kammerater, der stammer, men efterhånden tror jeg at det er den dårligste reaktion, man kan give; hellere venligt opfordre til at tænke over hvad det er der sker. Jeg ved ikke hvor dybt det stikker, men jeg har oplevet to vanvittigt stammende mennesker, som kunne lade være eller lærte at tale flydende.

      Donald

      Friday, December 9, 2011 at 13:53 GMT+0000

  2. Heisann!
    Norske skriveregler gir mye valgfrihet, men jeg ville nok sagt åkrene. Skrivemåten jeg har på bloggen er ganske uformell, mer som talespråket mitt. Noen sier at det er radikalt å skrive som vi snakker. Jeg synes det passer flott til blogg. Innimellom glemmer jeg meg bort og skriver rent riksmål.
    Ja, jentene er smukke – og var da i sin ‘beste’ alder hvis det er noe som heter det. Vi er vel til all tid i vår beste alder… det kommer bare an på hva kriteriene er! Videofilmsnuttene tok jeg for over fem år siden, så nå er de unge voksne kvinner …. og fremdeles i sin beste alder!

    Jeg kan godt huske bildene dine av åkerlandskap i tidligere ABC-runder. De bildene har satt seg fast på netthinna. Ikke at jeg kan huske hvert enkelt, men de er samla i et felles minne.

    Litt mer om norsk språk : Vi snakker sjelden om ånde når det gjelder å puste. Ånde i den sammenhengen, brukes ikke lenger. Det virker litt gammeldags og underlig … og høytidelig. Vi sier å ånde ut når noen dør, og vi snakker om ånde når det gjelder dårlig ånde, vond lukt fra munnen.
    Mens vi snakker om pust vil jeg anbefale at du lytter til “PUST” som har fått terningskast 6 for sin siste CD.
    En av vokalistene er sønn av bekjente (ikke venner, men vi er på hils!)
    Klippet på you tube er fra fjorårets julekonsert.

    Ha god lytting, og glem ikke å puste i julestria. Jeg har tatt meg sjøl i det i dag, sagt PUST!

    Bjørg Nina

    Friday, December 9, 2011 at 14:37 GMT+0000

    • @Bjørg Nina, Du har nok gættet at oversættelsen er fra Google Translate med mine rettelser. Google-Xlat foreslår hele tiden pust for ånde, men det lyder forkert i denne sammenhæng – og det begynder ikke med “Å” 🙂

      Ånde, Atmen, er indo-europæisk og selv om det lyder gammeldags er det et fint ord. Pust om at trække vejret lyder for en dansker som at skubbe luften ud af lungerne 😐 jeg tror at både Danske og Norske har glæde af at kunne bruge “høytidelige ord”.

      Tak for din kommentar og tak for det fine link! Nu er vi nået igennem alfabetet, ABC legen slutter her, og jeg sætter dig i stedet på listen over weblogs – så kan jeg finde din weblog igen.

      Donald

      Friday, December 9, 2011 at 21:48 GMT+0000

  3. Det du fortæller, minder mig om en øvelse, man gav lydteknikere førhen. Politikeren Hagen Hagensen stammede ganske forfærdeligt, og man gav nye elever 10 minutters båndoptagelse med ham med besked om, at han skulle tale fejlfrit. Det var noget af et job 🙂

    Madame

    Friday, December 9, 2011 at 15:48 GMT+0000

    • Jeg kan godt huske Hagen Hagensen, det må have været en rigtig vanskelig udfordring! Forhåbentlig fik I øvet klipning på flere måder end denne. Musik kan være lige så vanskeligt at redigere, hvis man gør så meget, som teknikerne gjorde for Glenn Gould. Jeg har jo ikke arbejdet så længe med redigering m.v. men jeg kunne nu godt tænke mig at udveksle erindringer en dag hvor solen skinner og der er lunt på terrassen 🙂

      Donald

      Friday, December 9, 2011 at 21:50 GMT+0000

  4. Jeg må si, at språket i det første avsnitt var bedre enn det med “Norsk eller noget, der ligner”. Kanskje kommer det av at dere har flere nyanser i det danske språk (slik jeg opplever med det engelske), eller så er det rett og slett en dårlig oversettelse.

    Uansett, åndedrettet må naturligvis ha mye å si for sangen, en pause for eksempel er som du nevner alfa omega!

    Forresten! Takk for kommentar på min siste bokstav, og du har jo rett. Det er slett ikke første gangen jeg reiser dit, og det blir nok ikke siste. Las Palmas i desember kan nok by på endel vind og kjølige kvelder så jeg har pakket for dette, ellers må jeg si at femtenåringen gleder seg veldig til å smake på pepperkakehuset 🙂

    Ha en fin helg videre,
    jeg setter bloggen din opp på min blogg-liste. Om du velger å ikke være med videre (jeg har ennå ikke helt bestemt meg) så blir det lettere å finne deg 🙂

    Melusine

    Friday, December 9, 2011 at 19:22 GMT+0000

    • @Melusine – god ide, jeg opdaterer min link-liste og sætter dig på! Jeg glæder mig til at høre mere om jeres tur til Las Palmas 🙂

      Tak for kommentaren: Det er nok rigtigt, at der er flere nuancer i min danske text – den anden text er Google-translation med mine rettelser. Google-translation til norsk er endnu i begynder-stadiet, der er mange fejl i, og jeg kan se nogle af dem, og dem har jeg rettet.

      Pauserne i sangen gør det nemmere for øret eller mennesket at forstå melodiernes bevægelser. Det er ligesom i tale: Hvis der ikke er nogen pauser, bliver det svært at forstå :mrgreen:

      Donald

      Friday, December 9, 2011 at 21:55 GMT+0000

  5. Ikke lett å finne noe musikkinstrument på Å, skjønner jeg! og da må en jo bare bruke fantasien! Syns du klarte det godt, selv om ordet Ånde vel ikke er i bruk i vår dagligtale. Takk for at du vil se innom meg siden også! Jeg hadde tenkt å legge deg til på min bloggliste også så det vil jeg gjøre NÅ! Ha det godt!-Margit-

    Malys Krok

    Saturday, December 10, 2011 at 15:56 GMT+0000

    • Ånde bruges i dansk daglig tale kun i faste vendinger som “Den varme ånde dannede tåge-skyer i kulden” – men Margit, med de svære bogstaver må kreativiteten have frit spil 🙂

      Donald

      Sunday, December 11, 2011 at 0:43 GMT+0000

  6. När man sjunger måste man ju andas riktigt, annars går det inte att sjunga. Att sjunga är ju egentligen bra för alla människor. Har man t ex ont så lindras smärtan genom måbra-hormoner (jag tror det är oxitocyn) som utsöndras när man sjunger. Andedräkt, som det heter på svenska, är egentligen ett konstigt ord. Jag förstår kopplingen andas – ande. Men dräkt är ju klädesplagg /kjol + jacka/kavaj).

    Mona

    Tuesday, December 13, 2011 at 1:06 GMT+0000

    • @Mona, ande-drakt og ånde-dræt er samme ordstammer, det er rigtigt, men jeg tror at betydningen af svensk “dräkt” er afledt af “drage”, “trække” fra latin “tractus” -> traktor, en maskine, der trækker. En dräkt/dragt er klæder, som man trækker på? Det tror jeg er forklaringen på den forskydning af betydningen.

      Det er morsomt at følge et ords grundbetydning og se, hvordan man danner andre meninger, andre ord ud fra den grundbetydning. Drage/tractus må være ord, som har rod i de oprindelige indo-europæiske menneskers første, grundlæggende geniale sprog 🙂

      Somme tider skifter betydningen eller betydningen skiller sig ud i to retninger på et tidligt tidspunkt, og så glemmer vi at meningerne er afledt af samme grund-betydning: fx. brud/brod (pige, som skal giftes, versus brydning, spydspids, nål). Lige netop dette exempel (brod) hørte jeg forklaret af en dejlig sprogforsker, Jan Katlev, fra Dansk Sprog- og Litteraturselskab. Der er mange, mange betydninger, som afledes af “brod, spids”.

      Donald

      Tuesday, December 13, 2011 at 9:52 GMT+0000


Comments are closed.