Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for November 27th, 2011

Prøv en IPv6 tunnel

Så! fik jeg skrevet og opsat artikelen om IPv6 så den er klar til tryk. Der er ikke penge til at trykke den i mange exemplarer, men jeg tror vi laver nogle hundrede stykker i sort hvid.

Man kan læse artikelen med en browser (som Firefox 7 eller 8) på Googledocs - eller man kan hente og udprinte på en laserprinter


Forbrugeroplysning: Dette er kun for Linux brugere, der arbejder professionelt med Linux.

Written by Donald

Sunday, November 27, 2011 at 11:31 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Glacis og andre udgåede ord

Til alle os, der har levet på Frederiksberg i 1960.

Langs Grøndals Parkvej ved Flintholm Station er der en mur, som “holder på jorden”, d.v.s. befæster niveauforskellen; den er lidt skrå og befæstet med store flade natursten. Den kaldes en “glacis”, udtrykket er fransk-militært og brugtes mest om fæstningsvolde.

Der var udenfor Diakonissestiftelsen et fortov, som var en sti under store kastanietræer, og ud mod trafikken var der en mur af store natursten, som befæstede niveauforskellen, der var meget mindre end den ved Flintholm Station. Det var smukt og den blev revet ned fordi der skulle være mere plads til trafikken. Sporvognene kørte så tæt på muren at cyklister og biler ikke kunne passere samtidig.

Hvad kalder man sådan en mur? – Jeg kan huske at Pastor Erik Stub sagde at den betegnelse var sjælden, og nu ville den nok forsvinde. Han ærgrede sig over, at muren blev revet ned – fornøjelsen ved at gå i skyggen af de store smukke træer husker jeg også som noget helt usædvanligt smukt.

Det var selvfølgelig var til gavn for trafiksikkerheden.

Written by Donald

Sunday, November 27, 2011 at 10:44 GMT+0000

Posted in Ord

I Havstokken

Det ser ikke specielt indtagende ud en mørk overskyet eftermiddag, og alligevel har jeg lyst til at kalde det et af Danmarks smukkeste steder. Det er nok bare fordi jeg husker det i solskin og med blå himmel – og glade damer på sandet.

Stormen var ikke rigtigt tiltaget på dette tidspunkt; hvis det er muligt vil “vi” bringe et follow up, så man kan se hvordan vejret udvikler sig i dag d. 27. November (Hov – er det ikke Første Søndag i Advent?)

Cementmuren langs vejen bremser havet, engang var der 100 meter strandenge her

Der var iøvrigt surfere ude – en damesurfer iblandt dem – men jeg nåede ikke at tage billeder.

Jeg arbejder stadig på at finde ud af hvordan jeg kan få et billede fra Rågeleje hvor man kan se lyset fra Kullens Fyr.

Kommentarer

Written by Donald

Sunday, November 27, 2011 at 10:09 GMT+0000

Posted in Blogosofi