Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for November 16th, 2011

Byplaner

I den ti år gamle regionsplan står der noget om karakteren af bebyggelserne i kommunen. Dengang stod de klart, man måtte forvente flere Københavnere; grundpriserne var røget op, alle de ufærdige usælgelige huse fra 1990'erne var forlængst solgt, og selv om der er planer om ca. 1000 boligenheder på markerne omkring Helsinge, så var der også købere til små lejligheder og halve huse i Vejby, som både har skole, børnehave, forretninger, tankstation med post, bilværksted, industrikvarter, tog, bus, og meget skov og strand.

Men for 25 år siden var der ikke forventning om at nogen ville bygge nye boliger i Vejby, al tilvækst skulle ske i Helsinge! – det er min opfattelse, at det skiftede henimod slutningen af 90'erne, da man begyndte at oppuste boligboblen. Selvfølgelig vil unge mennesker gerne stifte bo, og det hjælper på det at Vejby trods beliggenheden ikke var et dyrt sted.

Det var ikke noget nyt at man pålagde beboerne taghældning 30°, langs stationsvej hække eller stakitter ikke mere end halvanden meter og så videre (ikke nogen rocker-plankeværker, please!)

En bil holder på de nylagte fliser og den forbipasserende får et glimt af møbler, mennesker og mad

Der er jo også generelle regler for, hvordan man anlægger et supermarked. Netto fik bygget i foråret 2011, og rygtet gik at Fakta også ville bygge et marked – så ville der være tre i Vejby og ét i Vejby Strand 2km. væk.

Men Fakta holdt sig væk og der er bygge et stort dobbelthus på det centrale hjørne. Der er meget trafik, jeg er ikke sikker på at det er så god en beliggenhed, men husene blev solgt og indflyttet lige med det samme.

Det nye hus ligger ud mod hovedgaden, købmandens parkeringspladslamper ses i baggrunden


Kommentarer

Written by Donald

Wednesday, November 16, 2011 at 23:10 GMT+0000

Posted in Byggeri

Pløje og pleje

Så lærte vi et nyt ord: Plejesporet. Farmers kommentar i går fik mig til at kigge nærmere på marken lags Ørby-vejen.

Hvorfor har landmanden kun tilsået den ene del af marken? Et gæt kan være at der skal en anden afgrøde på stykket til venstre – et andet gæt kan være maskinskade.

Det er sjovt så vanskeligt det kan være at lave en billedrapport fra en plovfure – men det er også lidt underholdende, måske ikke så spændende som en kriminalroman af Arnaldur Indriðason, men absolut mindre ubehageligt 🙂 (Klik på billeder for at hente større version).

Et kig mod vest over mark langs Ørbystien som går mod syd fra Vejby: man skimter levende hegn længst væk; dér er ofte råer

Tyve skridt frem og se til højre (mod nord)

Tæt på furen; man kan også skimte det levende hegn i den anden ende

På en eller anden måde har traktordækkets tryk eller vrid her hjulpet græs igang - eller er der faldet korn ud af høstvognen?

GoogleEarth billedet er naturligvis flere år gammelt; stien er i forgrunden (lidt skrå) og billederne ovenfor er taget lige fra midten (man kan kun lige skimte træet på luftfotoet)

Temperaturen er omkring 2°C; der pløjes på nabomarken.

Man kan lige skimte en 4 skærs plov: Mågerne elsker den

Man kan lige skimte en 4 skærs plov: Mågerne elsker den

Kommentarer.

Written by Donald

Wednesday, November 16, 2011 at 21:42 GMT+0000

Posted in Liv