Archive for November 2011
Kom lige med ind
“Her er en julekalender til dig!”
“Jamen det var jo mig, der skulle lave en julekalender til dig.”
“Det havde du for et par år siden, her en en til dig.”
“Tak!”
Det er længe siden December har været så skøn.
Stormfælde – Stormfell
Man kunne jo se, at det ville vælte. Det ville ikke ramme noget.

Billedet er fra ca 16, inden stormen ramte Nordsjælland - det er en frame (enkeltbillede) fra en video
I det svindende dagslys strækker grenene sig mod den smukke blå himmel – for sidste gang. Grib dagen! Carpe Diem.
Nu er det det andet mindre fyrre-træ, som står vagt og giver huset læ, så taget ikke ruskes løs i stormvejr.
Prøv en IPv6 tunnel
Så! fik jeg skrevet og opsat artikelen om IPv6 så den er klar til tryk. Der er ikke penge til at trykke den i mange exemplarer, men jeg tror vi laver nogle hundrede stykker i sort hvid.

Man kan læse artikelen med en browser (som Firefox 7 eller 8) på Googledocs - eller man kan hente og udprinte på en laserprinter
Forbrugeroplysning: Dette er kun for Linux brugere, der arbejder professionelt med Linux.
Glacis og andre udgåede ord
Til alle os, der har levet på Frederiksberg i 1960.
Langs Grøndals Parkvej ved Flintholm Station er der en mur, som “holder på jorden”, d.v.s. befæster niveauforskellen; den er lidt skrå og befæstet med store flade natursten. Den kaldes en “glacis”, udtrykket er fransk-militært og brugtes mest om fæstningsvolde.
Der var udenfor Diakonissestiftelsen et fortov, som var en sti under store kastanietræer, og ud mod trafikken var der en mur af store natursten, som befæstede niveauforskellen, der var meget mindre end den ved Flintholm Station. Det var smukt og den blev revet ned fordi der skulle være mere plads til trafikken. Sporvognene kørte så tæt på muren at cyklister og biler ikke kunne passere samtidig.
Hvad kalder man sådan en mur? – Jeg kan huske at Pastor Erik Stub sagde at den betegnelse var sjælden, og nu ville den nok forsvinde. Han ærgrede sig over, at muren blev revet ned – fornøjelsen ved at gå i skyggen af de store smukke træer husker jeg også som noget helt usædvanligt smukt.
Det var selvfølgelig var til gavn for trafiksikkerheden.
I Havstokken
Det ser ikke specielt indtagende ud en mørk overskyet eftermiddag, og alligevel har jeg lyst til at kalde det et af Danmarks smukkeste steder. Det er nok bare fordi jeg husker det i solskin og med blå himmel – og glade damer på sandet.
Stormen var ikke rigtigt tiltaget på dette tidspunkt; hvis det er muligt vil “vi” bringe et follow up, så man kan se hvordan vejret udvikler sig i dag d. 27. November (Hov – er det ikke Første Søndag i Advent?)
Der var iøvrigt surfere ude – en damesurfer iblandt dem – men jeg nåede ikke at tage billeder.
Jeg arbejder stadig på at finde ud af hvordan jeg kan få et billede fra Rågeleje hvor man kan se lyset fra Kullens Fyr.