Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for October 2011

Hus og have, 7.

Det er gået forholdsvis godt med at lave stiklinger af hhv. Yucca palme og Philodendron. Planterne havde stået for længe, så toppene var begyndt at hælde til siden, så bladenes vinkel var ikke pæn.

Man skal bruge tørvejord, og efter at have klippet toppen af, skæres de nederste blade af, på Philodendron hjælper luftrødderne til at opretholde væskebalancen, så der må gerne være mange af dem, men man er nødt til at klippe dem af, så de kan være i potten.

En Yucca palme behandles på samme måde, men den skal stå køligt og ikke i fuld sol, mens den danner rødder. Tørvejorden må ikke være knastør og heller ikke sjaskvåd.

Der ses en knop, som er ved at blive udfoldet

Man kan se at der skal ryddes op i stuen og smides ud. Den gamle ubrugelige Lenco-grammofon og de gamle printere må gerne kasseres nu, afløsere er fundet. Men du milde hvor gør det ondt.

Der er gået 2 måneder siden jeg begyndte at plante stiklinger, og der er kun to måneder til Jul, og på det tidspunkt skal der helst se pænt ud! For hvem? Er det vigtigere at få skrevt første kaptitel af en roman, som aldrig bliver udgivet?

Written by Donald

Monday, October 31, 2011 at 12:34 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Colorado i Februar

Måske skulle jeg tage forbi en kusines datter i Boulder, Colorado, og sige goddag? Jeg er ikke sikker, jeg kender hende ikke så godt, men hun var da på besøg og boede hos familie for et par år siden, i anledning af COP15, hvor hun var én af dem, som politiet spærrede vejen for.

Jeg beundrer mennesker, som er opmærksomme på de store menneskeskabte forandringer. Måske er de menneskeskabte forandringer tydeligere, når man som hende har rødder i Vordingborg, er vokset op i Norge og Venezuela og har bosat sig i USA.

Hvis man skal køre i bil kunne dette være en vinterrute - tror jeg

Hvis min søn og jeg skal køre i bil fra Colorado til Los Angeles og skal undgå snestorme, så skal man køre så langt mod syd som muligt, tror jeg.

At køre med tog koster 129$$ og tager 33 timer. Jeg er virkelig i tvivl, men min søn synes det er en god ide, så måske … hvis grand-kusinen er hjemme.

Written by Donald

Monday, October 31, 2011 at 12:21 GMT+0000

Posted in Liv

Flugt fra skattebøder

En direktør truer i radioavisen med, at en virksomhed, som bliver hængt ud på skatteministeriets liste over problemer med manglende betaling af skat, kan finde på at flytte andre steder hen.

Det tror da pokker, hvis de skal undgå kæmpebøder, der som bekendt ikke kan inddrives i udlandet.

De selskaber, som overfører profitten til skattely, udsuger Dansk økonomi og bør flytte. Arbejdspladser kan opstå når de flytter – der er et behov, som de har misbrugt, og det vil kunne opfyldes af andre virksomheder, som så tjener mere – og betaler skat.

Nu er det vist på tide vi får fat på regne-arket (eller DR1 Detector)

Opdatering: Mit debatindlæg kan ses på Information.dk Man skal formentlig i bunden anmode om side2.

Kommentar?

Written by Donald

Sunday, October 30, 2011 at 15:07 GMT+0000

Posted in Brok

Forholdet mellem motion og stress

Nye oplevelser og nye bevægelser forbinder vilje og krop

Forrige (ultra-korte) blogg-innlegg spurgte om man kan slippe for stress. Det ene exempel var en reklame som opfordrede til at gøre tingene i tide, det andet var min kommentar om at det måske var mere befordrende for åndens velbehag at ligge (på stranden) med tæerne i vejret.

Jeg er glad for de morsomme kommentarer, men føler mig forpligtet til en uddybning. Begge handlingsmodeller består i at gøre det, man synes er rigtigt, d.v.s. gøre hvad man vil. Jeg kunne finde på at kalde det, at man aktiverer sin frie vilie – men selve udtrykket at “aktivere” er udtryk for et valg, en reflekteret, villet handling.

EN præst sagde engang til os skolebørn, at der var mennesker, som var blevet skøre af at tænker over spørgsmålet om mennesket har en fri vilie.

Stress af den slags, der er blevet moderne, består i at man gør, hvad andre synes er rigtigt, og de foreslåede kure består oftest i at man gør andres ønsker til sine egne.

Den alvorligste krise i vores samfund afspejles i forskydningen af ordet “motivation”. Velmenende pædagoger har forvansket det til et verbum [at motivere (andre)], som er nysprog for pisk og gulerod.

Kommentar?

Written by Donald

Sunday, October 30, 2011 at 11:07 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Kan man slippe for stress?

Reklame (set på Facebook og andre steder):

Billige Julegaver I God Tid – Slip For Stress & Jag – Køb Dem Nu!

Jeg tror en bedre kur mod stress er at lægge sig i vandkanten på en varm sommerdag og kigge op i luften. Og måske tænke på hvad man godt kan lide. Give sig tid til at stille de spørgsmål, man aldrig fik tænkt. Kommentarer?

Written by Donald

Sunday, October 30, 2011 at 2:28 GMT+0000

Posted in Blogosofi

ABC::W for Wales

Musik-ABC med musikkens billeder og meget andet.

Waliserne har altid været kendt for at være musikalske. Waliserne (som er Keltere ligesom Bretoner, Cornwall-folk, Skotter og Irere) kom til England længe før navnet England blev opfundet. For 2500 år side konstaterede en græker, at Waliserne øvede sig på musik (sang) til deres højtider, fordi musikken har en blødgørende effekt.

Måske er det derfor, at den Walisiske harpe stadig er så udbredt, hør selv.

I Wales holdes der harpekonkurrencer - bemærk den Walisiske text på bannere

Billedet er fra The Oxford Companion To Music (1955) af Percy A. Scholes — og det taler for sig selv!

The Welsh have always had the reputation of being a musical race.

Mere om oXford Companion to Music næste uge …

Skriv en kommentar og gå videre til ABC-Scandinavia. Spar mig for vittigheder om gamle harper!

Written by Donald

Friday, October 28, 2011 at 10:03 GMT+0000

Posted in Music, Ord

For god ordens skyld

Lange indlæg som de foregående skal ikke læses! (aller højst skimmes/skummes 😀 )

Written by Donald

Thursday, October 27, 2011 at 23:25 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Hvordan bevarer man stier

Når man læser, hvordan fælles-arealernes historie er, opdager man hurtigt, at det er lidt spændende: Hvem ejer hvad og hvad sket der i sin tid (forrige århundrede) når nogen gjorde krav på at eje et område. Og hvilke områder af i dag kan pludselig blive objekt for et krav?

Jamen, vi har da Kort- og Matrikelstyrelsen til at holde styr på det, ikke?

Jo – men hvis matrikelkortene er lidt utydelige eller måske kan tolkes på forskellige måder, hvad sker der så? Prøv at se her:

Hvorfor er stien markeret med stiplet linie?

Stierne i Helsinge-området blev kortlagt og forbedret i 1970'erne; det kan jeg huske fordi en af min kones studiekammerater fik et midlertidigt job med at beskrive stierne i Helsinge. De oplysninger må ligge i Teknisk Forvaltning, men det er selvfølgelig ikke sikkert, at studenterne dengang fik alle stier med. Der er de store stier med vejbelægning og så de mindre stier, som bliver til mudder, når det regner.

Og så er der de stier, som brugerne har brugt så meget, at der er hævd på dem, men som aldrig er blevet registreret i matrikelen, skønt de står på gamle målebordsblade og 4cm kort.

At forhindre nedlæggelse af en sti, som kun eksisterer som en hævdvunden ret, er meget meget vanskeligt. Google viste mig kun tilfælde, hvor den, der ønskede fortsat at bruge en sti, var blevet afvist i retten.

Byggeriet kan retfærdiggøre afspærringen - eller kan det?

Kommentar 🙂

Written by Donald

Thursday, October 27, 2011 at 23:15 GMT+0000

Posted in Liv

Planudvalgets protokol vedr. Møllebjerggård, 14.Nov.2007

Som lovet har jeg fundet sag om gården i Ørby på billedet i forrige indlæg.
Af en eller anden grund talte man på et tidspunkt om, at gamle gårde, som er “i vejen” for byggeprojekter risikerer at blive nedbrændt.

Ørbygård er ved at være en af de ældste bygninger i nabolaget

Jeg har spurgt en forsikringsmand, om der er påfaldende mange brande på ejendomme, som ejerne eller andre ønsker nedrevet. Det fik jeg aldrig et klart NEJ til.

Her er lidt baggrundsviden om gården:

Beskrivelse af ejendommen

Ejendommen består af et stuehus opført i 1800 samt tre længer, der alle er opført i 1847. Længerne har været anvendt til stalde samt opmagasinering af halm m.v. Ejendommen er beliggende på en 12.641 m² stor grund. Bygningernes areal udgør i henhold til BBR-meddelelse 184 m² for stuehus og længerne henholdsvis 256 m², 136 m² og 72 m². Ejendommen har stået ubeboet i nogle år og er stærkt forfalden. Stuehuset forekommer umiddelbart i bedre stand end længerne. Tagene er beklædt med enten bølgeeternit, blik eller strå. Flere steder er store huller i tagene, især i stråtagene. Murværk er oprindeligt pudset og hvidkalket. I dele af længerne er bindingsværk. Murværket er i dårlig stand og flere steder væltet. Samtlige ruder er knust, alle døre er åbne og enkelte steder fjernet. Det par steder er bærende bjælker i loftet brækket og der er akut fare for sammenstyrtning af dele af bygningerne.

164. Møllebjerggård, Ørby – Planmæssige overvejelser
01.02.05P16 – 2007/37281

Sagsfremstilling
Ansøgning
Den 24.10.2005 fremsender III x Skak en ansøgning om tilladelse til at opføre 12 dobbelthuse og 14 rækkehuse på ejendommen matr. nr. 1a, Ørby, Ørbyvej 1, Ørby.

Beskrivelse
Ejendommen er på 1,2 ha og ligger i byzone. Ejendommen blev i 2005 udstykket fra en landbrugsejendom på 17,5 ha. På ejendommen ligger en firlænget gård, Møllebjerggård, som står tom og er misligholdt. Gården ligger frit med landskabs kiler både mod øst og vest, således at det omliggende landskab trækkes helt ind i landsbyen.

Gården ligger inde på grunden således, at der stadig er en rest tilbage af den “fælles” grønning i landsbyen.

Gården ligger midt i landsbyen på et af de mest centrale arealer i Ørby. Den ligger både visuelt og historisk i tilknytning til mejeriet, gadekæret og et par andre tilbageværende gårde.

Sagsforløb
I starten af 2005 fremsendes et udstykningsforslag på 13 parcelhuse på ejendommen. Kommunen vurderer, at dette forslag ikke er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser.

Den 13.12.2005 behandler Plan -og Miljøudvalget i Helsinge Kommune et skitseprojekt med 33 rækkehuse indsendt af III x Skak, bebyggelsesprocenten vil være 40, max 1½ etage og max bygningshøjde på 8,5 m samt konstaterer at mindste grundstørrelse på 100 m² overholdes.

Plan-og Miljøudvalget beslutter, at der kan opføres boliger på ejendommen i overensstemmelse med kommuneplanen. Udvalget har dog ikke taget stilling til bebyggelsens omfang, placering, udseende m.m., idet dette forudsættes afklaret under lokalplanlægningen.

Den 08.02.2006 opfordrer Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre kommunen til at udarbejde en bevarende lokalplan for landsbyen.

Der afholdes borgermøde i juni 2006, der er forståelse for at der skal bygges nyt på grunden, men der er bekymring blandt beboere i landsbyen for skitseforslagets mange boliger.

Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre får igangsat en arkæologisk prøveudgravning af ejendommen, som foretages af Gilleleje Museum samt en opmåling og registrering af Møllebjerggård, som foretages af Nationalmuseet.

Der blev registreret fund fra mellemneolitisk tragtbægerkultur, fra sen førromersk /ældre romersk jernalder og en nyere fase fra 1600-1800 tallet.

Møllebjerggård er en af de ældste gårde i Ørby og er et typisk eksempel på en nordsjællandsk gård, som ikke er udflyttet i forbindelse med udskiftningen. Gården fremtræder meget originalt.

Den 08.09.2006 fremsendes et skitseprojekt som indeholder 25 boliger.

Vurdering
Administrationen vurderer, at det må forventes, at der skal ske en udvidet arkæologisk undersøgelse af arealet, inden der kan foretages yderligere på grunden og ud fra Nationalmuseets dokumentation må Møllebjerggård umiddelbart vurderes som bevaringsværdig.

De fremsendte skitseprojekter er ikke i overensstemmelse med intentionerne i kommuneplanen, idet de ikke tager hensyn til den eksisterende bebyggelseskarakter i landbyen, nogle fritliggende gårde og små enkelte fritliggende huse i 1-1½ etage. Dette skitseprojekt vil lukke for landsbyens åbne karakter med græsningsarealer helt ind “centrum” af landsbyen.

Et andet kendetegn er, at boligudviklingen er foregået langsomt i landsbyen og den enkelte bolig er over tid indpasset i landsbyen. Der er ca. 50 boliger i landsbyen og en så massiv udbygning, 25 boliger, vil være en selvstændig landsby i landsbyen.

Planstrategi og landsbyen Ørby
Administrationen anbefaler, at byggeriet på ejendommen matr. nr. 1a, Ørby, bør være en del af planstrategiarbejdet omkring landsbyer, identitet og udviklingspotentiale.

I arbejdsgruppen foreligger en overordnet fysisk registrering af ca. 25 landsbyer, hvoraf Ørby er en af dem. Gribskov Kommune er “landbyernes kommune”.

Det er et af arbejdsgruppens mål at foretage en tilbundsgående undersøgelse af udvalgte landsbyer, en registrant, som kan bruges som eksempel på en type, som repræsenterer flere af landsbyerne.

Arbejdsgruppen har derfor drøftet en skabelon for “projektlandsbyen”, hvor der både indgår en fysisk registrering af bygninger, funktioner, landskab, fritidsaktiviteter, seværdigheder m.m., arkitektonisk vurdering, dybdegående interviews samt en vurdering af muligheder for landsbyens udviklingspotentiale.

Ørby har bevaringsværdige bygninger, kan tåle en mindre boligudbygning, ligger smukt i landskabet og har en historie m.m. Det anbefales, at Ørby bliver “projektlandsbyen”.

For at skabe mulighed for en boligudbygning i Ørby, er det nødvendigt at skabe et samlet planmæssigt grundlag for landsbyen, hvor der også skal tages stilling til :

skal Møllebjerggård bevares ?
hvilke boligtyper og hvor mange boliger skal der opføres på arealet ?
er der andre arealer, hvor der kan ske boligudbygning ?
den præcendens dannende virkning, da der er andre gårde i landsbyen, som over tid kan inddrages til landsbyformål.

Anbefaling
Administrationen anbefaler derfor, at Ørby bliver projektlandsby, hvilket indebærer, at der som en del af planstrategien udarbejdes et samlet plangrundlag for landsbyen inkl. en beskrivelse af dens udviklingspotentiale. I plangrundlaget vil rammerne for en evt. boligudbygning på Møllebjerggårds jord indgå.

Administrationen foreslår følgende muligheder i prioriteret rækkefølge for bebyggelse / anvendelse på Møllebjerggård, når Ørby bliver “projektlandsbyen” i overensstemmelse med planstrategiarbejdet :

Forslag 1
Møllebjerggård bevares, gården er et enfamiliehus, hvor udlængerne kan udnyttes til forskellige former for erhverv, som ikke har væsentlige genevirkninger for landsbyen.

Forslag 2
Møllebjerggård er så nedslidt, at gården ikke kan bevares. Gården tillades nedrevet og genopbygges på det gamle fundament/den gamle sokkel. Gården er således fortsat et enfamiliehus, hvor udlængerne kan udnyttes til forskellige former for erhverv, som ikke har væsentlige genevirkninger for landsbyen.

Forslag 3
Møllebjerggård er så nedslidt, at gården ikke kan bevares. Gården tillades nedrevet og erstattet af et nyt tilsvarende gårdanlæg i 1½ etage, som kan indeholde et mindre antal rækkehuse, ca. 10 stk. Denne gårdbebyggelse skal opføres i den eksisterende gårds sydlige og vestlige afgrænsning, mens den østlige og nordlige afgrænsning kan forskydes. Der skal fortsat være port som adgang til bebyggelsen. Den fælles parkeringsplads bør placeres nord for gårdbebyggelsen.

Disse 3 forslag er i overensstemmelse med kommuneplanen. Det gælder for alle 3 forslag, at der skal udarbejdes en lokalplan inden der kan igangsættes vedligeholdelsesarbejder / ny- byggeri på ejendommen, som bl.a. angiver retningslinier for vedligeholdelsesarbejdets- / byggeriets omfang, placering og udformning. Møllebjerggård-grunden vil således være en del af den bevarende lokalplan for Ørby.

Lovgrundlag
Planloven.

Kommuneplanens rammebestemmelser, uddrag af L2 Ørby :
Der kan opføres samlede bebyggelser på landsbyens ældre gårde i takt med, at jorden frastykkes til sammenlægning med andre landbrugsejendomme. Den eksisterende bebyggelses karakter, f. eks. bygningernes størrelse, udseende og placering på grunden og grundstørrelserne skal fastholdes.

På øvrige ejendomme fastsættes grundstørrelser ud fra en helhedsvurdering af ejendommens karakter omgivelserne og byggeriets påvirkning af disse…….

Landsbyens karakteristika i form af gadeforløb, bygningernes placering i forhold til gader og verdenshjørner og lignende skal understøttes og bevares.

Økonomi
Lokalplanen for Ørby kan udarbejdes i samarbejde med bygherre/arkitekt for matr. nr. 1a, Ørby.

Miljøforhold
Der skal foretages en arkæologisk udgravning af arealet.

Landsbyens kloaksystem er gammelt, regnvand og spildevand er ikke adskilt.

Høring
Der bør afholdes borgermøde med beboerne i landsbyen, inden planlægningsarbejdet påbegyndes.

Bilag
Kort over landsbyen og en situationsplan for 25 boliger på Møllebjerggårds jord.

Indstilling
Administrationen indstiller :

at Ørby indgår som “projektlandsbyen” i overensstemmelse med byrådets ønske med planstrategien,
at igangsætte en bevarende lokalplan for landsbyen Ørby,
at Møllebjerggård bevares, gården er et enfamiliehus, hvor udlængerne kan udnyttes til forskellige former for erhverv, som ikke har væsentlige genevirkninger for landsbyen,
at der afholdes borgermøde i Ørby.

Beslutning

Tiltrådt, med bemærkning, at udvalget ønsker, at der udarbejdes en bevarende lokalplan for Ørby i forhold til landsbytema i planstrategien. Udvalget ønsker, at Ørby fastholdes som landsby, og at byudvikling foregår i kommunens bycentre eller besluttede byudviklingsområder. Udvalget ønsker, at planerne tager udgangspunkt i landsbyen og vil gerne skabe muligheder og rammer for at bevare landsbymiljøet. Lokalplanarbejdet kan tage udgangspunkt i arbejde omkring Udsholt landsby.
Tiltrådt.
Den Y-længede gårdstruktur skal besvares. Udlængerne kan erstattes af nyt boligbyggeri i overensstemmelse med kommuneplan. Nyt byggeri må opføres med en max. husdybde på 8 m og etagehøjde på 1½ etage, enten som rækkehusbebyggelse med 2 boliger pr. længe eller med 1 bolig pr. længe. Stuehuset skal i videst muligt omfang bevares. Plan for udearealer skal godkendes af udvalget.

Fraværende: Michael Bruun.

Written by Donald

Thursday, October 27, 2011 at 22:49 GMT+0000

Posted in Liv

Ørby-gård

Jeg har før vist billeder af den gamle gård i Ørby. Jeg skal forbi igen i dag, når jeg skal hente min gamle bil – 14 år, nysynet. Det er gammelt for en bil. Denne gård er jo meget ældre, står endnu, og det gør mig ondt at der er nogen, som har moret sig med at smadre ruder.

Ørbygård (undskyld: Möllebjærg Gd) er ved at være en af de ældste bygninger i nabolaget

Havde grunden været til salg for 5 år siden havde den indbragt adskillige millioner. Nu er den ikke lige til at komme af med. Der er byplan og der har været arbejdet med byggeplaner, men vi hører ikke så meget til det lige nu; udviklingen (byggerier) foregår i “indkøbsbyen” Helsinge (hvilket er meget fornuftigt).

Men måske kunne man beskytte denne gård bedre end med det transportable hegn, som kommunen har sat op for at undgå flere skader. Man skal ikke bevare gamle bygninger for enhver pris, men alligevel. (Jeg vil slå op på Gribskov.dk og finde ud af hvad der er af planer for den – vender tilbage med mere info. Indtil da: Nyd den blå himmel!)

Written by Donald

Thursday, October 27, 2011 at 11:08 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Jorden slår revner

Jorden her på egnen er leret mange steder, og der har været mange lergrave. (Der er også sandede, magre jorder og tørvemoser og tørve”huller”, hvor man ikke kan bygge.)

En lille område af den store mark ved Laugø har fungeret som vandhul men er nu tørret ind eller ud

Jeg gætter at en erfaren planteavler ville sige at denne jord er leret og ikke drænet godt nok. Men den er også frugtbar, tror jeg, ud fra højden af majsene for et par år siden 🙂

Written by Donald

Wednesday, October 26, 2011 at 9:36 GMT+0000

Posted in Liv

Hest som bider i en stolpe

Er en hest, som bider i en stolpe, en variant af en “krybbebider”?

Hvad får en hest til at stå og sutte på en hegnspæl? Denne her hest stod og gnavede og sugede på en hegnspæl.

I baggrunden ses en stolpe som hesten har hevet op efter at have gumlet på den

Jeg kom forbi og udbrød uvilkårligt: “Uha! Lad være med det!” og så kom den hen til mig og vi “snakkede” lidt, men jeg kunne ikke få den til at stå model for et præmiebillede! Den sænkede hovedet hurtigere end kameraet reagerer på aftrækkeren/udløseren.

Efter at den havde hilst på mig spiste den lidt af græsset ved hegnet - der er lidt mere tilbage end på resten af marken

Kommentar!

Written by Donald

Tuesday, October 25, 2011 at 20:42 GMT+0000

Posted in Blogosofi