Archive for September 24th, 2010
Billed ABC::X for Xylophagous
Det er jo en alvorlig leg! Denne gang er det bogstavet “X” som skal illustreres, og vi holder os som sædvanligt her på dax2 til et sted, hvor der er levende væsener, en biotop. Men med dette vanskelige begyndelsesbogstav må vi søge længe og affinde os med lidt snyd.
Ordet er Xylophagous.
Det bruges til at beskrive vaner hos dyr og insekter, som spiser træ. Termitter er xylofagous eller på Dansk kunne man omdanne det til navneord, de er xylofager. Xylo er træ, og fag eller phag er en -æder. De kendteste xylofage insekter er termitter som lever i xeric (ørkenagtige) tørre habitater.
Men der er også biller og larver i massevis i vore skove, som lever af døde træer. En brændestabel som denneher kunne på 10-20 år blive forvandlet til en våd, svampe masse, med mindre den er stablet på en særlig måde, der sørger for at vandet løber af.
Træer, der får lov at ligge, kan man efterhånden se flere steder i vore skove, fordi Naturstyrelsen lader urentable områder ligge hen til glæde for svampe, insekter og fugle.
Snyd, jeg ved det godt. Men så kalder vi denne brændestabel for en Xylofon, og så må det være nok.
Engang som ung far var jeg sammen med børn og niecer i skoven ved Asserbo og der stod en stor brændestabel. Der var også nogle passende pænt store grenstykker, der egnede sig glimrende til at slå på enden af tømmerstokkene. Nogle af dem gav tydelige toner, og ved at lytte og huske kunne jeg pludselig spille en lille melodi. Der var desværre ikke nogen, der begejstret deltog i sang-øvelserne.
Skriv en kommentar her og gå videre med andre ABC-forskere på ABC-tema.
Asterix navne
Er der nogensinde nogen, der har forklaret at Vercingetorix var den høvding, der kæmpede mod Cæsar? Og vandt den første gang?
Er der nogen som har vidst at “Idée fixe” er et fransk udtryk for monomani?
Er der flere navne, som vi ikke har fået forklaret?
Påvirker det mon vores indre “oplysning”?